Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Benin. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [A] og muslim fra [B], Benin. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Benin frygter at blive dræbt af sin fars familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er eftersøgt af sin fars familie, fordi de tror, at han har dræbt sin onkel og fætter. Da ansøgerens far levede, havde han et virke som medicinmand. Ansøgerens far kunne helbrede sygdomme ved at lave medicin af planter. Hans farbror og fætter døde inden for samme periode, og ansøgerens fætters far tror, at ansøgeren har dræbt dem, idet han skulle have givet dem en form for medicin. Ansøgerens fars fætter besøgte en heksedoktor. Han ville have svar på, hvorfor hans søn gik bort i en tidlig alder. Heksedoktoren tog herefter kontakt til overnaturlige kræfter, og disse pegede ansøgeren ud som synderen og bagmanden. Heksedoktoren ville have ansøgeren til at drikke en sandhedsmedicin, der skulle bevise om han var skyldig eller ej. Ansøgeren har oplyst, at denne medicin giver skyldige folk store maver og har døden til følge. Ansøgeren nægtede at tage med sin fætters far til heksedoktor, hvorefter fætterens far en sen aften sammen med fire andre mænd bandt ansøgeren på arme og ben og lod ham sidde inde på sit værelse. De ville tvinge ansøgeren til heksedoktoren og tvinge ham til at drikke den omtalte medicin. Ansøgeren flygtede herefter til en landsby ved navn [C], hvor han tog ophold. [C] er ansøgerens mors families landsby, og den ligger cirka seks timer på cykel fra [B]. Ansøgeren er aldrig blevet opsøgt af sin fars familie i denne by. Ansøgeren har oplyst, at der opstod en konflikt i [C], da hans kusine pludselig ikke ville tvangsgiftes, som hun skulle. Ansøgerens mors familie besluttede sig for, at ansøgeren skulle forlade deres hjemby og vende tilbage til [B]. Ansøgerens mors familie truede og straffede ansøgeren ved ikke at give ham mad. Ansøgeren valgte herefter at flygte ud af Benin. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren kommer fra Benin. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale oplysninger vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange personer, der sammen med farbroderen oplyste ham på hans værelse, og om hvorvidt de sagde til ham, at de ville komme og tage ham til heksedoktoren dagen efter, eller om de slet ikke sagde noget til ham. Han har endvidere forklaret divergerende om onklens dødsårsag, og om hvorvidt det var to onkler, der døde, eller en onkel og en anden onkels søn. Endelig har han forklaret divergerende om sin kusines alder, idet han under nævnsmødet først forklarede, at hun var ældre end ham og dernæst, at han ikke kunne udtale sig om hendes alder, mens han tidligere havde forklaret til Udlændingestyrelsen, at hun var en lille pige. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad moderens families overhoved truede ham med. Han har således først forklaret, at familien alene truede ham mundtligt med at sende ham tilbage til sin fars familie og nogle gange undlod at give ham mad, mens han først senere har forklaret, at familien ville slå ham ihjel. Endelig har han forklaret, at såfremt kusinen er blevet gift med en anden, kan han tage ophold hos familien igen. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare de nævnte divergenser eller forklare nærmere om sit asylmotiv, herunder om årsagssammenhængen mellem onklen og fætterens død fire år efter hans far død og ansøgerens egen rolle. Bevisvurderingen understøttes endvidere af ansøgerens forklaring om, at han ikke blev opsøgt af faderens familie i det tidsrum, hvor han boede i moderens by, hvor det ville være nærliggende at lede efter ham, og hvor rygterne efter hans egen forklaring var noget frem. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke under nævnsmødet var i stand til at forklare nærmere om den by, han har angivet at komme fra. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” beni/2016/2/snd
