Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og kvindelig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Den mandlige ansøger er etnisk hviderusser og ateist fra Grodno, Grodnenskaja, Hviderusland. Den kvindelige ansøger er etnisk hviderusser og katolik fra Grodno, Hviderusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland dels frygter at blive slået ihjel, fordi de har søgt asyl i udlandet, og dels at de frygter de personer, som har afpresset og voldtaget den kvindelige ansøger. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den kvindelige ansøgers bror blev begravet [i sommeren] 2014, hvorefter den kvindelige ansøger blev ringet op af en ukendt person. Hun blev truet med, at der ville ske hende noget, hvis hun ikke betalte 30.000 kr. inden for en måned, som den kvindelige ansøgers bror skyldte. [I sommeren] 2015, omkring en måned efter opkaldet, blev den kvindelige ansøger opsøgt af to ukendte mænd, der tvang hende ind i en bil. Hun fik at vide, at hun skulle skaffe pengene, og at de ville ringe hende op efter to uger. Det lykkedes ikke den kvindelige ansøger at skaffe pengene inden for fristen. Hun blev tvunget ind i en bil en eller to dage efter fristen på de to uger var udløbet. Hun blev slået, truet med en pistol og fik at vide, at hvis hun skreg eller gik til politiet ville hun blive slået ihjel. Hun fik et slag på hovedet og mistede bevidstheden. Da hun kom til sig selv igen, lå hun på jorden ved siden af en bil, hvorefter hun blev voldtaget. Hun blev kørt tilbage til byen, smidt ud af bilen og fik at vide, at hun havde en uge til at betale pengene. Hun skiftede telefonnummer. Hun blev indlagt i en uge, da hun herefter gik til lægen, på grund af de slag hun havde fået. Da hun gik ud for at handle en dag, blev hun tvunget ind i en bil igen og slået. De førte hende til et lokale, hvor hun fik at vide, at de havde ventet længe nok, og at de ville dræbe hende, hvorefter hun blev slået og voldtaget. Det næste hun kan huske, var, at hun blev skubbet ud af en bil et sted i byen og fik at vide, at de ville dræbe hende, hvis hun ikke betalte. I [begyndelsen af] 2015 fik den kvindelige ansøger igen opkald fra disse personer. I [begyndelsen] af 2015 opsagde hun sit arbejde og skiftede telefonnummer, hvorfor hun ikke fik flere opkald fra kreditorerne. Hun blev tvunget ind i en bil og slået igen [i sommeren] 2015, hvor hun blev ført til et lokale og denne gang bundet. De hældt benzin over hende, og de beordrede hende til at stoppe med at skrige, ellers ville hun blive solgt som sexslave. Hun blev lagt på gulvet og voldtaget af tre mænd. Hun kom til bevidsthed næste morgen uden for byen og var hjemme igen [den efterfølgende dag]. Da hun kom hjem, fortalte hun den mandlige ansøger, hvad der var sket. Den mandlige ansøger tog på arbejde et par dage efter den kvindelige ansøgers voldtægt. Da han var på arbejde, blev han ringet op af den kvindelige ansøger, der fortalte ham, at nogen havde banket på døren. Gerningsmændene fortalte gennem døren, at de vidste, at hun befandt sig i huset. Den mandlige ansøger tog fri fra arbejde for at tage hjem. Ansøgerne udrejste [i sommeren] 2015 af Hviderusland. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering, at den kvindelige ansøgers forklaring på væsentlige punkter forekommer usandsynlig, ikke selvoplevet og konstrueret til lejligheden. Endvidere bemærkes, at den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende, idet hun først for nævnet har forklaret, at der i forbindelse med det påståede overgreb [i sommeren] 2015 var en lighter fremme, og at der udtrykkeligt blev truet med at antænde hende. Det bemærkes tillige, at der er afgivet divergerende forklaringer vedrørende den kvindelige ansøgers pas og telefon. For nævnet har hun forklaret, at effekterne blev mistet i forbindelse med overfaldet, mens hun foreholdt sin ægtefælles forklaring derefter har forklaret, at passet muligvis blev efterladt i lejligheden. I øvrigt har hun til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at passet blev medbragt til Danmark og frataget hende her. Den mandelige ansøger har forklaret, at den kvindelige ansøgers mobiltelefon blev medtaget til Danmark, mens hun selv som nævnt har forklaret, at hun mistede den under overfaldet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for myndighedsforfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår den mandlige ansøger bemærkes, at dennes asylmotiv alene knytter sig til den kvindelige ansøgers. Det bemærkes, at begge ansøgere har frafaldet asylmotivet om risiko for strafforfølgelse fra de hviderussiske myndigheder alene på baggrund af, at ansøgerne har søgt asyl i et andet land. Flygtningenævnet er enig i, at dette asylmotiv ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Bela/2016/3/DTO
