Nævnet meddelte i januar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren i alt væsentligt havde forklaret sammenhængende og uden at udbygge sin forklaring. Ansøgerens oplysninger om de rejste anklagepunkter mod ham fremstod bestyrket ved de fremlagte avisartikler og navnlig ved den undersøgelse af registreringen af sagerne ved den lokale domstol i en navngiven by, som Udenrigsministeriets kilde havde oplyst om i en udtalelse fra foråret 2009. Flygtningenævnet lagde derfor til grund, at ansøgeren siden 1991 havde været medlem af en lokalafdeling af Awami League i sit hjemområde i Chittagong-distriktet. Ansøgeren havde deltaget aktivt i lokalt politisk arbejde for Awami League, herunder oplysnings- og ungdomsarbejde og socialt arbejde. Han havde deltaget i et større antal demonstrationer mod navnlig BNP, Bangladesh Nationalist Party. Ansøgeren havde forklaret nærmere om de rejste sigtelser, herunder at sigtelsen vedrørende blandt andet vold en angiven dato i foråret 2006 havde givet anledning til, at ansøgeren dagen efter havde befundet sig sammen med sin advokat og den lokale formand for Awami League i den lokale retsbygning på det tidspunkt, hvor det omhandlede drab på en navngiven borger, der havde været menigt medlem af BNP fandt sted. Ansøgeren havde forklaret nærmere om, at den rejste anklage for drabet ligesom de tre sigtelser alle var falske anklagepunkter motiveret af en navngiven person, der havde været medlem af et højtstående organ inden for BNP, der udover ansøgeren havde beskyldt fem andre medlemmer af Awami League for drabet på personen, herunder med den følge at tiltalte nummer 18, der havde haft samme navn, som den dræbte, var blevet anholdt og nu havde siddet varetægtsfængslet i 18 måneder. Det var på den baggrund Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren måtte anses for falsk anklaget af privatpersoner, jf. herved Udenrigsministeriets ovennævnte kilde, og at anklagen måtte anses for motiveret af den omhandlede person fra det højtstående organ inden for BNP, der efter ansøgerens oplysninger var medlem af Parlamentet i Bangladesh for BNP og en lokalt indflydelsesrig person i ansøgerens hjemdistrikt. Flygtningenævnet fandt efter det oplyste i baggrundsmaterialet sammenholdt med de fremlagte dokumenter om den forsat verserende retssag, det oplyste om at ansøgeren havde fået afslag på kaution, og fængslingen af en medtiltalt, der efter ansøgerens oplysninger var falsk inddraget i sagen på samme måde som ansøgeren, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh risikerede særdeles langvarig frihedsberøvelse, mens sagen behandledes i den lokale retsinstans og muligt efterfølgende ved anke til en højere retsinstans. Flygtningenævnet fandt imidlertid videre, at det måtte tillægges væsentlig betydning, at der siden de rejste sigtelser i 2006 som følge af parlamentsvalget den 29. december 2008 var sket markant ændring af det politiske billede i Bangladesh, hvor Awami League og dets alliancepartner havde vundet et overvældende flertal i Parlamentet, mens BNP var et reduceret oppositionsparti. Det fremgik af baggrundsoplysningerne, at der var iværksat initiativer til bekæmpelse af den korruption og særdeles langvarige sagsbehandling, der kendetegnede navnlig det lokale politi og de underordnede retsinstanser. Henset til disse forandrede forhold og initiativer fandt Flygtningenævnet ikke, at det kunne lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh under de nuværende forhold kunne anses for at risikere en myndighedsunderstøttet politisk forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede en særdeles langvarig frihedsberøvelse som følge af de rejste falske anklager og sigtelser fra 2006, herunder primært drabsanklagen, og at ansøgeren derfor måtte anses for i risiko for overgreb, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren havde derfor krav på opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse. Bangla/2010/1
