Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2010. (Resumeet findes både under Bangladesh og Burma)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren angiver at være etnisk rohingya og muslim fra[…], Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive dræbt af myndighederne eller repræsentanter fra lokalbefolkningen, idet han er etnisk rohingya. Han kan ikke vende tilbage til Bangladesh, idet han ikke er bangladeshisk statsborger. Han rejste i slutningen af 1991 med sin familie fra Burma til Bangladesh, idet han og hans broder var blevet overfaldet af medlemmer af lokalbefolkningen, der efterfølgende havde opsøgt familiens bopæl og sat den i brand. Efter et halvt år i Teknaf i Bangladesh rejste han alene til Chittagong i Bangladesh, hvor han i 17 år arbejdede på den samme restaurant. Omkring et år forud for sin udrejse blev ansøgeren opsøgt af en person, som ville have ansøgeren til at arbejde for sig. Da ansøgeren nægtede, blev han overfaldet. Han begyndte at arbejde et andet sted. Da han erfarede, at bangladeshisk politi opsøgte stedet, fordi politiet var blevet opmærksomt på, at han var etnisk rohingya og opholdt sig illegalt i Bangladesh, udrejste han herefter den […] 2010. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er født i Burma, og at han skulle være rohingya. Flertallet finder det således ikke sandsynligt, at det af ansøgeren fremlagte National Registration Card (NRC), der fremstår som udstedt i Burma den […] 1991, kan anses som ægte. Flertallet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ”Notat vedr. fødselsregistrering, vaccinationsar og visse kulturelle og religiøse skikke for den muslimske befolkning (Rohingya) i den nordlige del af Rakhine State (NRS) i Burma”, udfærdiget af Udlændingestyrelsen den 5. juli 2011 samt ”Høringssvar fra UNHCR af 30. juli 2004”, at NRC kort ikke er blevet udstedt til etniske rohingyaer fra NRS siden 1989. Flertallet finder det heller ikke sandsynligt, at det af ansøgeren fremlagte fødselsregistreringsbevis, der fremstår som registreret den […] 1979, kan anses som ægte. Flertallet har herved lagt vægt på, at det fremgår af førnævnte notat, at etniske rohingyaer sjældent føder på hospitaler, samt at de få etniske rohingyaer der føder på et hospital, vil have vanskeligt ved at få udstedt et fødselsdokument. Flertallet har herudover lagt vægt på, at de af ansøgeren foreviste originale dokumenter, der er udstedt for adskillige år siden og ifølge ansøgerens forklaring for så vidt angår fødselsregistreringsbeviset ofte er blevet medbragt af ham, ikke bærer præg heraf. Flertallet her herudover lagt vægt på, at sprogtesten ikke støtter ansøgerens forklaring om sin oprindelse. Flertallet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter ikke findes troværdig, herunder navnlig om finansieringen af udrejsen af Bangladesh. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren skal vurderes ud fra, at han kommer fra Bangladesh og i forhold til Bangladesh, og nævnet finder, at han ikke har forklaret om omstændigheder, der gør, at han kan opnå asyl i forhold til Bangladesh. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2013/2
