Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011. (Resumeet findes både under Bangladesh og Burma)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren angiver at være etnisk rohingya og muslim fra landsbyen […] i […] distriktet, Arakan, Burma. Han har forklaret, at han med sin mor og bror i 1992, som syv-årig, flygtede til Bangladesh, efter at hans far var blevet dræbt af Nasakatropperne. Derefter boede han i forskellige slumkvarterer i Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog deltaget i nogle demonstrationer i Bangladesh for de politiske partier BNP, Awami League og […], idet han som rohingya fra et slumkvarter blev tvunget hertil af medlemmer af partierne. Siden flugten til Bangladesh har han kun kortvarigt været tilbage i Burma, i 1996, hvor han sammen med sin bror illegalt krydsede grænsen. De overnattede tre nætter hos en af brorens bekendte i byen […]. Under besøget var de tre gange på et kontor i byen […], hvor han afleverede et fotografi af sig selv. Anden gang fik han udleveret identitetskortet. Ansøgeren arbejdede senest illegalt i en restaurant, hvor han vaskede op og serverede. En af restaurantens kunder fik ondt af ansøgeren, og betalte derfor for ansøgerens udrejse til Danmark i foråret 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive udsat for tortur og overgreb, fordi han er etnisk rohingya. Det af ansøgeren fremlagte fødselsregistreringsbevis, der fremstår som værende udstedt den […] 1984 på et hospital i […], er ikke i sig selv et afgørende bevis for, at ansøgeren er rohingya fra Burma. I vurderingen heraf indgår, med en vis vægt, at ansøgeren ifølge beviset skulle være født på et hospital, at rohingya-kvinder angiveligt sjældent føder på hospitaler, at rohingyaer i givet fald kun undtagelsesvist kunne få udstedt fødselsattest fra hospitalet, og at ansøgeren i øvrigt har forklaret, at han har fået at vide, at han er født på bopælen. Endvidere forekommer det efter baggrundsmaterialet mindre sandsynligt, at fødselsattesten er udstedt samme dag, som ansøgeren er født. Hertil kommer, at det af baggrundsmaterialet fra Burma og Bangladesh fremgår, at der er en ikke ubetydelig mulighed for at få udstedt forfalskede dokumenter, samt at det ikke er muligt at få ægthedsvurderet burmesiske identitetsdokumenter uden at identiteten på den pågældende person kommer til de burmesiske myndigheders kundskab. Ansøgerens forklaring om, at han som 11-årig rejste tilbage til Burma har været præget af usikkerhed og må antages at være konstrueret. I den forbindelse tillægges det en vis betydning, at ansøgeren ikke under motivsamtalen oplyste, at han havde været i Burma i 1996, samt at han til asylsamtalen oplyste, at han havde fået udstedt dokumentet i landsbyen, mens han i Flygtningenævnet forklarede, at dette skete i […] by. Nævnet tillægger det endvidere betydelig vægt, at det, efter det foreliggende baggrundsmateriale om forholdene i Burma, må lægges til grund, at der ikke er udstedt National Registration Card til muslimer siden 1989, bortset fra enkelte tilfælde siden 2008. Det af ansøgeren fremlagte National Registration Card kan på den baggrund ikke anses for at være ægte. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om hans liv gennem tyve år i Bangladesh er uden ret mange detaljer, og ikke fremstår som selvoplevet og troværdig. Dette gælder navnlig forklaringen vedrørende restaurationskunde og dennes arrangement af hans udrejse. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har ubestridt boet i Bangladesh de sidste tyve år, inden han rejste til Danmark, og han taler bangla, men ikke rohingya. Nævnet må herefter antage, at ansøgeren er statsborger i Bangladesh. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2012/7
