Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der påberåbte sig at være etnisk rohingya fra Burma. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst, at han er etnisk rohingya fra […], Burma og muslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de burmesiske myndigheder ved en tilbagevenden til Burma, idet han er etnisk rohingya fra […] i det nordlige Rakhine State. Ansøgeren har videre henvist til, at faderen og broderen var aktive for partiet RSO. Faderen blev i 1991 tilbageholdt af Nasaka-tropperne, og broderen blev i 1999 ligeledes tilbageholdt af Nasaka-tropperne. Ansøgeren er ikke bekendt med deres videre skæbne. Endeligt har ansøgeren henvist til, at moderen i 1999 blev truet af buddhister i landsbyen. Hun klagede herover til landsbyformanden. Efterfølgende blev bopælen opsøgt og destrueret af Nasaka-tropper. Ansøgeren og moderen udrejste herefter i 1999 af Burma til Bangladesh. For så vidt angår sine konflikter i Bangladesh har ansøgeren henvist til, at sønnen til indehaveren af den restaurant, hvor ansøgeren arbejdede, behandlede ansøgeren dårligt, hvorfor han frygtede, at sønnen ville anmelde ham til myndighederne for ulovligt ophold. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af det oplyste om væsentlige forhold for ansøgeren ikke lægge hans forklaring til grund. Forklaringen fremstår på flere afgørende punkter usandsynlig og konstrueret. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han har ansøgt om at få udstedt sit id-kort (NRC) i 1999. Han modtog kortet få måneder før, han udrejste fra Burma. Han modtog samtidig sin fødselsattest. I et notat udfærdiget af Udlændingeservice (Udlændingestyrelsen) af 5. juni 2011, ”Notat vedr. fødselsregistrering, vaccinationsar og visse kulturelle og religiøse skikke for den muslimske befolkning (Rohingya) i den nordlige del af Rakhine State (NRS) i Burma”, fremgår det blandt andet, at NRC ikke er blevet udstedt til etniske rohingyaer bortset fra ganske få tilfælde efter 2008. Det er derfor nævnets vurdering, at ansøgerens oplysninger om ægtheden af hans NRC forekommer utroværdige, idet der også tages hensyn til, at der ikke er angivet en udstedelsesdato på ansøgerens NRC. I notatet er det oplyst i annex 7 af 15. december 2011, at fødselsattester af den pågældende type muligvis kan være udstedt i en periode efter 1974. Nævnet finder ikke, at denne oplysning kan føre til en ændret vurdering af ansøgerens troværdighed. Ansøgeren har forklaret, at han har givet sin løn, som han har tjent under sit cirka ti år lange ophold i Bangladesh, til sin moder, og at han efter moderens død har givet lønnen til sin arbejdsgiver. Han har tjent 100 taka om dagen. Den løn, som han har optjent tilligemed moderens løn, har arbejdsgiveren betalt til agent, som fulgtes med ansøgeren ved udrejsen fra Bangladesh. Agenten modtog i alt 450.000 taka. Nævnet forkaster ansøgerens forklaring om arbejdsgiverens opbevaring af ansøgerens løn i en periode på flere år forinden, han ønskede at rejse fra Bangladesh, samt arbejdsgiverens efterfølgende udlevering af pengene til agenten, idet forklaringen ikke fremstår overbevisende. Det bemærkes endvidere, at den sprogtest, der er gennemført, ikke taler for, at ansøgeren er etnisk rohingya fra det område, som har oplyst, at han stammer fra. Nævnet lægger derfor ikke ansøgerens oplysninger om sin identitet og sit asylmotiv til grund. Ansøgeren må asylretligt vurderes i forhold til Bangladesh. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger en sandsynliggørelse af, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2012/4
