Nævnet stadfæstede i december 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2010. (Resumeet findes både under Bangladesh og Burma)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har angivet, at han er etnisk rohingya og muslim fra […] i Arakan i Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive dræbt af myndighederne, fordi han er etnisk rohingya, og idet hans broder var aktiv indenfor RSO. Da ansøgerens broder i 2001 afholdt et politisk møde på familiens bopæl, opsøgte Nasaka tropperne bopælen og dræbte broderen. Ansøgeren var ikke hjemme på det pågældende tidspunkt. Derefter udrejste ansøgeren og hans moder til Bangladesh, hvor de fik arbejde som hushjælp hos en familie. Manden i huset var politisk aktiv og medlem af Jamayet-E-Islam. Ansøgeren serverede the ved de politiske møder, der blev afholdt i huset. Manden blev anholdt, og ansøgeren blev opsøgt af ukendte personer, der slog ham og truede med at fængsle ham, fordi han er etnisk rohingya. Arbejdsgiveren rådede ansøgeren til at udrejse og betalte en agent med de penge, som ansøgeren havde sparet op i løbet af sin ansættelse hos familien. Ansøgeren har fremlagt fødselsattest udstedt af […]på folkets hospital den […]1986 samt et ID-kort udstedt den […]2000. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er født i Burma, og at han skulle være rohingya. Ved denne afgørelse lægger flertallet blandt vægt på, at ansøgeren ikke har givet en overbevisende forklaring på, hvorfor han efter sin forklaring efter at have boet cirka ni år i Bangladesh, skulle ønske at udrejse. De dokumenter (fødselsattest og ID-kort), som ansøgeren har fremlagt, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har således ikke afgivet en overbevisende forklaring på, at han skulle være blevet født på et hospital, hvilket strider mod de foreliggende baggrundsoplysninger. Det stemmer heller ikke med de foreliggende baggrundsoplysninger, at han skulle have fået udstedt et ID-kort i 2000. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, hvorledes dokumenterne blev opbevaret, og hvorledes det lykkedes at få dokumenter ud fra det brændende hus, ikke forekommer overbevisende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor ofte og under hvilke omstændigheder han bar ID-kortet, mens han efter sin forklaring endnu boede i Burma. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har flertallet endvidere lagt vægt på, at den sprogtest, der er udarbejdet af en person, der selv er rohingya og opvokset i Arakan i Burma, taler stærkt mod, at ansøgeren skulle være fra Burma. Flertallet har ved denne vurdering endvidere tillagt det betydning, at ansøgeren var 15 år, før han efter sin forklaring skulle være udrejst fra Burma. Flertallet finder derfor, at ansøgeren skal vurderes som kommende fra Bangladesh og i forhold til Bangladesh, og Flygtningenævnet finder, at han ikke har forklaret om omstændigheder, der gør, at han kan opnå asyl i forhold til Bangladesh. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2012/13
