Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […], Barisal, Bangladesh. Ansøgeren har siden 1995 været aktiv for det politiske parti Bangladesh Nationalist Party (BNP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive fængslet eller slået ihjel, idet han har været medlem af oppositionspartiet BNP, og idet han skylder penge til sin svigerfamilie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 1995 har været aktiv i BNP og har deltaget i møder og demonstrationer. Ansøgeren deltog i demonstrationer for BNP, hvor der var mange voldshandlinger mellem de politiske partier i Bangladesh. Op til valget i 1996 blev ansøgerens bopæl opsøgt fire til fem gange af medlemmer fra Awami League. Awami-League-medlemmerne truede ansøgerens forældre med, at de ville slå ansøgeren ihjel, såfremt de ikke fik fat i ham. I perioden 1996 til 2001 opholdt ansøgeren sig i Keranigong, hvor han holdt lav profil. Ansøgerens bopæl var i denne periode under opsyn. I 2001 kom BNP til magten, og ansøgeren kunne derfor igen færdes frit. Under valget i 2008 tabte BNP imidlertid til Awami League, og ansøgerens bopæl kom igen under opsyn. Bopælen blev i perioden fra 2008 til ansøgerens udrejse i 2011 opsøgte fire til fem gange. Ansøgeren udrejste i 2011. Efter udrejsen lånte ansøgeren penge af sin svigerfamilie, idet han havde brug for penge til at rejse videre fra Grækenland. Ansøgeren har ikke betalt nogen af de lånte penge tilbage, og [i efteråret] 2018 har långiverne truet med at kidnappe ansøgerens barn, såfremt de ikke modtager pengene. Ansøgeren har ikke været i stand til at tjene penge til tilbagebetalingen, idet han siden [efteråret] 2018 har siddet frihedsberøvet. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, som denne påberåber sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med det politiske parti Awami League i Bangladesh til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han blev medlem af BNP. Til den anden oplysnings- og motivsamtale har ansøgeren oplyst, at det var i 1995, mens han under nævnsmødet har oplyst, at han var aktiv fra 1995, men først blev medlem i 2001. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring omstændighederne, da han blev stukket med en kniv i benet, og hvornår det fandt sted. Til den anden oplysnings- og motivsamtale har ansøgeren forklaret, at det var i forbindelse med en episode, hvor en gruppe på 17 BNP medlemmer, heriblandt ansøgeren, ville have løsladt en person, som var kidnappet af myndighederne. De blev mødt af ca. 20 modstandere. Ansøgeren blev herunder stukket i benet og kørt til hospitalet, hvor han var i 7-8 dage. Efter ansøgeren kom hjem fra hospitalet blev han opsøgt 4-5 gange op til valget i 1996. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev stukket i benet op til parlamentsvalget i 2008 på vej hjem fra et møde og efterfølgende blev indlagt på hospitalet i 7 dage. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, at han har været udsat for tortur begået af regeringspartiet Awami League. I asylskemaet og oplysnings- og motivsamtalerne har ansøgeren ikke oplyst, at han har været udsat for tortur. I den anden oplysnings- og motivsamtale har ansøgeren forklaret, at der ikke skete andet for ham i perioden fra 2008-2011, end at bopælen blev opsøgt. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han efter 2008 blev udsat for tortur af regeringspartiet Awami League, der kidnappede ham og udsatte ham for tortur. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for sin udrejse. Til den anden oplysnings- og motivsamtale har ansøgeren oplyst, at to af ansøgerens venner blev kidnappet og slået ihjel, og derfor besluttede ansøgeren at udrejse af landet. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han udrejste, idet han blev bange, da han blev stukket med kniv i 2008, og at han først udrejste i 2011, da han ikke havde råd til et pas. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med hans svigerfamilie til grund, idet den også fremstår divergerende og konstrueret. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at han frygter sin svigerfamilie, fordi han skylder dem penge, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke har en konflikt med svigerfamilien, men med personer, der har lånt svigerfamilien penge til hans udrejse. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren [i slutningen af] 2018 nægtede at deltage i en asylsamtale med Udlændingestyrelsen, og at ansøgeren dermed ikke har medvirket til oplysningen af sin asylsag, som det påhviler ham. Endvidere er ansøgeren efter sin indrejse udeblevet fra sit asylcenter i en periode på omkring to år efter, han fik at vide, at han skulle til Tyskland i medfør af Dublin-forordningen, hvorfor sagen alene blev genoptaget som følge af, at han blev anholdt for ulovligt arbejde i Danmark i [efteråret] 2018. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Bangladesh ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2019/2/MGO
