Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bangali og sunnimuslim fra Chandpur, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog oplyst, at han har deltaget i demonstrationer med nogle medlemmer fra partiet Bangladesh Nationalist Party. Herudover har ansøgeren deltaget i et møde vedrørende partiet for at støtte venner. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Bangladesh frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller slået ihjel af de bangladeshiske myndigheder, fordi han uretmæssig er anklaget for drabsforsøg. Ansøgeren har derudover henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for fysiske overgreb af familien til offeret for drabsforsøget, fordi de har anklaget ham for drabsforsøg. Slutteligt har ansøgeren henvist til, at han frygter ikke at kunne klare sig økonomisk, fordi hans far er blevet syg og ikke kan arbejde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2015 deltog i et møde med oppositionspartiet, Bangladesh Nationalist Party (BNP). Under mødet ankom 10 til 15 personer fra regeringspartiet, Awami, til mødet. De 10 til 15 personer var anført af formanden [A]. En af lederne af Awami kom op at skændes med flere medlemmer fra BNP, herunder ansøgeren. Der opstod herefter slåskampe mellem medlemmerne af BNP og medlemmerne af Awami. Ansøgeren blev [nogle dage efter] ringet op af sin ven [B]. [B] fortalte ansøgeren, at han og to af ansøgerens venner, herunder en person ved navn [C], ønskede at overfalde [A], og [B] opfordrede ansøgeren til at deltage i overfaldet. Ansøgeren sagde til [B], at han var modstander af vold, og at han ikke ønskede at deltage i overfaldet. Senere samme dag hørte ansøgeren, at [B] og de to venner havde overfaldet [A]. [B] og de to venner havde lokket [A] ud af sit hjem, hvorefter de havde overfaldet ham. Under overfaldet havde [B] og de to personer forsøgt at dræbe [A] ved at skære ham i den ene arm og i benene med knive. Ansøgeren blev senere samme aften ringet op af en bekendt ved navn [D]. [D] fortalte ansøgeren, at [As] far, [E], havde anmeldt ansøgeren og tre af ansøgerens venner for drabsforsøg. Ansøgeren forlod herefter sin bopæl for at udrejse af Bangladesh. Kort efter, at ansøgeren havde forladt sin bopæl, blev han passet op af mellem otte og ti personer. Personerne fortalte ansøgeren, at han var den skyldige, hvorefter personerne udsatte ansøgeren for fysiske overgreb, ligesom de skød ansøgeren i hans ben. Ansøgeren blev bragt til Dhaka Medical College Hospital af sin familie, hvor han var indlagt i to uger. Under hospitalsopholdet holdt ansøgerens familie sig skjult. Da ansøgerens familie vendte tilbage til bopælen, fik familien at vide, at bopælen var blevet opsøgt af myndighederne flere gange. Da ansøgeren var blevet udskrevet fra hospitalet [i slutningen af foråret] 2015, udrejste han af Bangladesh. Efter ansøgerens udrejse, er hans familie blev opsøgt flere gange af myndighederne, som har truet familien med og udsat ansøgerens forældre og bror for fysiske overgreb. Flygtningenævnets flertal finder ansøgerens forklaring om sit asylmotiv påfaldende på flere punkter, men finder dog ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte forklaringen. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren er afhørt meget kortfattet om sit asylmotiv under oplysnings- og motivsamtalen, og at der ikke er væsentlige divergenser mellem hans forklaring i asylsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet. Ansøgeren har fremlagt en række dokumenter, som understøtter hans asylmotiv, og der er ikke foretaget ægthedsvurdering af dokumenterne. Ansøgeren er endvidere kommet med en plausibel forklaring på, at såret efter skuddet i benet ikke er nævnt i de dokumenter fra sygehuset, som ansøgeren har fremskaffet. Det forekommer påfaldende, at ansøgeren bliver beskyldt for at have deltaget i et overfald, på trods af at han ikke havde været til stede, og det forekommer påfaldende, at ansøgeren kunne være hospitalsindlagt i omkring to uger på samme hospital som [A], uden at hverken [As] familie eller myndighederne har opsøgt ansøgeren på hospitalet. Flygtningenævnets flertal finder dog, at den tvivl, som disse forhold giver anledning til, ikke er tilstrækkelig til, at ansøgerens forklaring kan tilsidesættes. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse som følge af imputed political opinion. Da en del af ansøgerens asylmotiv angår myndighedernes forfølgelse af ham, kan det ikke antages, at han kan opnå beskyttelse et andet sted i Bangladesh. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Bang/2019/1/HHU
