Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er bangladeshisk statsborger, etnisk bengali og sunni muslim fra Dhaka, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter, at han vil blive straffet af personer i lokalsamfundet, fordi han indgik i et seksuelt forhold med en transseksuel person. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [T]s familie eller af myndighederne, idet de beskylder ansøgeren for at have slået [T] ihjel. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han frygter sin egen familie, fordi han som følge af forholdet med [T] blev uvenner med dem og ikke støttede dem økonomisk. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2002 indgik i et seksuelt forhold med [S], der var transseksuelt, og sin ven [R]. De mødtes alle tre gennem tre til fire måneder, i hvilke anledninger de havde seksuelt samvær. Ansøgeren har videre oplyst, at [S] omkring vinteren 2016-2017 kontaktede ham og forsøgte at afpresse ham økonomisk. [S] fortalte ansøgeren, at lokalbefolkningen i Bangladesh ville blive informeret om deres forhold, såfremt ansøgeren ikke gav [S] 100.000 take. Ansøgeren er senere via sin [ven] blevet gjort bekendt med, at [S] har afsløret deres forhold til lokalbefolkningen i Bangladesh. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i 2003 mødte [T] i den fastfood-restaurant, han arbejde i. Ansøgeren fortalte [T], at han gerne ville indgå i et forhold med hende, efter hun løbende var kommet i restauranten i omkring to og en halv måneder. [T] fortalte ansøgeren, at det ikke var muligt, idet hendes familie ikke ville acceptere det. Omkring to uger senere erklærede [T] dog, at hun gerne ville indgå i forholdet, så længe hendes familie ikke fik noget at vide om det. Ansøgeren og [T] holdt deres forhold hemmeligt i omkring to år. [T]s fætter, [F], fandt dog ud af, at de havde et forhold, hvilket han fortalte til [T]s forældre. Ansøgeren blev opsøgt af [F] og fire af hans venner i fastfood-restauranten omkring august 2005. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for dødstrusler, fordi [F] var forelsket i [T], hvorfor han ikke ville tillade, at ansøgeren var i et forhold med [T]. Samme dag opsøgte ansøgerens forældre efter ansøgerens opfordring [T]s forældre for at tale med dem om et eventuelt ægteskab. [T]s forældre afviste dog ægteskabet, idet ansøgeren kom fra en lavere social rang end [T]s familie. Dagen efter opsøgte [F] igen ansøgeren på fastfood restauranten. Denne gang udsatte [F] og hans venner endvidere ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren besvimende som følge heraf og vågnede op på en klinik, hvor han var indlagt i ti dage. Mens ansøgeren var indlagt, blev [T] kidnappet af [F] og hans venner. Dagen efter kidnapningen slog de [T] ihjel. Ansøgeren udrejste af Bangladesh omkring 14 dage efter [T]s lig blev fundet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter, og idet forklaringen til dels forekommer usandsynlig. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret divergerende om, hvordan [T]s familie blev bekendt med ansøgerens og [T]s forhold og om kontakten mellem familierne. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han bad [T] sige til sine forældre, at han gerne ville giftes med hende, hvorefter hendes forældre besøgte hans forældre, og hans forældre et par dage senere besøgte hendes forældre. Under asylsamtalen har han forklaret, at han og [T] holdt deres forhold hemmeligt, men [T]s fætter, [F], fandt ud af det og fortalte det til [T]s forældre. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår i forløbet [T] blev dræbt, og hvornår og af hvem han blev overfaldet. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at efter [T] var blevet dræbt, opsøgte [T]s forældre ansøgerens familie ledsaget af en flok mennesker fra landsbyen, og at de fortsatte til ansøgerens arbejdsplads, hvor de overfaldt ansøgeren. Under asylsamtalen har han forklaret, at [F] og fire andre opsøgte ansøgeren på arbejdspladsen, hvor de udsatte ansøgeren for vold. Efter ansøgeren var blevet indlagt på hospital efter overfaldet, blev [T] dræbt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor og hvornår [T]s lig blev fundet. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at hendes lig blev fundet en vintermorgen på en mark. Under asylsamtalen har han forklaret, at liget blev fundet [en af to datoer i sommeren] 2005, og at han ikke ved præcist hvor, idet han både har hørt, at liget blev fundet på hans arbejdsplads, og at det blev fundet på hans families mark 300-400 meter fra familiens bopæl. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at liget blev fundet på hans arbejdsplads. Ansøgerens forklaring om, at han er blevet afpresset af en transseksuel person ved navn [S] forekommer usandsynlig. Det forekommer således ikke sandsynligt, at [S] skulle kontakte og afpresse ansøgeren omkring 15 år efter, at ansøgeren angiveligt har haft et seksuelt forhold til [S]. Endvidere forekommer det usandsynligt, at [S] skulle have truet med at offentliggøre oplysninger om forholdet henset til, at en sådan offentliggørelse må antages at give [S] selv problemer i lokalsamfundet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår og hvordan han blev kontaktet af [S]. Under asylsamtalen har han forklaret, at [S] kontaktede ham omkring 6 måneder før asylsamtalen via applikationen IMO, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun kontaktede ham 2½ måned før asylsamtalen både ved at ringe til hans telefon og ved brug af en applikation. Divergenserne svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hans forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2018/8/MME
