bang20186

Nævnet stadfæstede i november Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bangla og har oplyst at være statsløs hindu fra [en by i] Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af en muslimsk piges familie, idet han har haft et forhold til pigen. Ansøgeren har videre henvist til, at han er hindu og statsløs. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født i en enklave nær grænsen mellem Indien og Bangladesh, hvor man taler både bangla og hindu. Ansøgeren har ikke fået udstedt dokumenter i hverken Indien eller Bangladesh, hvorfor han anser sig selv som værende statsløs. Ansøgerens mor var hindu af trosretning, hvorfor ansøgeren også anser sig for at være hindu. Han er dog blevet opdraget i en muslimsk familie, siden han var tre år. Ansøgerens mor kom til Bangladesh med ansøgeren, da han var to år. Moren fik arbejde hos en familie i Bangladesh, men hun døde, da ansøgeren var tre år. Ansøgeren voksede derfor op hos familien i Bangladesh og arbejdede for dem som en arbejdsdreng. I 2007 eller 2008 fik ansøgeren et forhold til en muslimsk pige. Pigen var slægtning til familien, som ansøgeren boede hos. I 2008 blev det opdaget af pigens familie, og familien udsatte derfor ansøgeren for fysiske overgreb og truede ham på livet til at udrejse af Bangladesh. Ansøgeren lovede dem at udrejse, efter han havde fået sine penge af familien, han arbejdede for. Ansøgeren blev på familiens bopæl de næste otte til ni dage. En nat opsøgte pigen ansøgeren på hans værelse, fordi hun ville udrejse med ansøgeren. Pigens familie opdagede dem dog, hvorefter de igen slog ansøgeren. Han flygtede derefter til en ven og udrejste kort efter af Bangladesh. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren må anses for at være statsborger i Bangladesh. Flygtningenævnet har herved ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren er etnisk bangla, taler og skriver bangla, har gået i skole i Bangladesh og uden problemer har opholdt sig i landet i den væsentligste del af sit liv, indtil han udrejste. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge til grund, at ansøgeren er hindu, idet han har et begrænset kendskab til hinduismen, aldrig har praktiseret den og er vokset op som omskåret med et muslimsk navn i en muslimsk familie, fra han var helt lille. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgers forklaring fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 ikke kunnet angive det fulde navn på den mand, han er vokset op hos, idet han oplyste, at manden hed [B] og ikke havde noget efternavn eller andre navne, som ansøgeren kendte til. Ansøgeren har imidlertid under samtalen [i efteråret] 2015 forklaret, at han voksede op hos en mand ved navn [ABM] og dennes familie, ligesom han i sit asylansøgningsskema af [efteråret] 2015 har skrevet, at manden hed [BM]. Ansøgeren har herudover under samtalen [i efteråret] 2015 forklaret, at pigens familie efter afsløringen af deres forhold skulle have anmeldt ham til politiet, mens han under samtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at sådan har han ikke sagt, men at der alene var tale om, at pigens familie var magtfuld, og at politiet derfor ville lytte til dem. Ansøgeren oplyste desuden under samtalen [i efteråret] 2015, at hans ven, som hjalp ham med at skjule sig og flygte, efter ansøgerens udrejse havde oplyst ansøgeren om, at der var en sag mod ansøgeren hos myndighederne. Under samtalen [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren derimod, at det havde vennen ikke sagt. Ansøgeren har endvidere for nævnet forklaret, at han havde besøg af pigen i to nætter, idet hun også befandt sig på hans værelse den første nat, han blev opsøgt af hendes familie og bragt hen til floden, hvor han blev udsat for fysiske overgreb af hendes familie. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 har ansøgeren derimod oplyst, at pigen kun kom og besøgte ham på hans værelse den nat, hvor han blev overfaldet anden og sidste gang. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at pigen, der efter afsløringen af forholdet til ansøgeren ifølge ansøgeren skulle være blevet lukket inde i sin families hus, alligevel skulle have været i stand til at slippe væk og opsøge ham i hans værelse sent om aftenen eller om natten, selv om de boede tæt på hinanden. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2018/6/MME