Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bengali og sunnimuslim fra Dhaka, Bangladesh. Ansøgeren har været medlem af og udført aktiviteter for det politiske parti Awami League. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af medlemmer af Bangladesh Nationalist Party (BNP), fordi han nægtede at lade sig rekruttere til partiet. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A] på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive straffet af myndighederne, fordi [A] har anmeldt ham til myndighederne. Til støtte for konflikten med Bangladesh Nationalist Party, har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har været medlem af og udført aktiviteter for partiet Awami League. Til støtte for sin jordkonflikt og konflikten med Bangladesh Nationalist Party har ansøgeren oplyst, at [A] forsøgte at overtage ansøgerens fars jord. Ansøgerens far blev opsøgt af [A’s] sønner, og der opstod et skænderi. Ansøgerens far blev efterfølgende overfaldet af [A] og flere af hans familiemedlemmer. Ansøgeren forsøgte at stoppe overfaldet på sin far og ramte [A’s] søn i hovedet. [A] politianmeldte herefter ansøgeren for at have forsøgt at slå hans søn ihjel. Politiet forsøgte efterfølgende at anholde ansøgeren. Ansøgeren blev efterfølgende overfaldet flere gange af medlemmer af Bangladesh Nationalist Party. Ansøgeren meldte ét af overfaldene til politiet, hvorefter han blev truet til at trække anmeldelsen tilbage. Under ét af overfaldende blev ansøgeren taget med på medlemmernes motorcykler, hvorefter de krævede penge for at lade ansøgeren gå. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har i sit asylskema i det væsentlige forklaret om økonomiske årsager til sin flugt, men har tillige nævnt de generelle forhold i Bangladesh. Han har i samtalen [i starten af foråret 2017] udbygget sin forklaring og har herunder forklaret om to episoder, dels et overfald på markedspladsen, dels en jordkonflikt. Han har i samtalen [i slutningen af foråret 2017] yderligere udbygget sin forklaring med to ekstra overfald. Han har endvidere udbygget sin forklaring, så han nu har forklaret, at han forud for og efter overfaldet på markedspladsen blev truet flere gange, samt at hans far efterfølgende er blevet chikaneret som følge af episoden vedrørende jordkonflikten. Han har forklaret divergerende på væsentlige punkter vedrørende asylmotivet. Han har således forklaret divergerende om antallet af modstandere ved tre af episoderne, om voldens art, om hvorvidt han blev forfulgt fra episoden om jordkonflikten til sin bolig, hvilket medførte hans flugt til Dhaka, om overfaldene blev anmeldt, om kronologien og tidsforløbet mellem episoderne. Han har forklaret, at overfaldene fandt sted i 2014, og at det sidste overfald fandt sted i forbindelse med, at han skulle have udstedt pas. Det fremgår imidlertid af passet, at det er udstedt i [efteråret 2013]. Hvis hele hans forklaring flyttes et år, så det passer med passets udstedelse, mangler der et år i hans redegørelse om flugten fra Bangladesh til Danmark. På baggrund af ovenstående, og da ansøgerens forklaring ikke virker selvoplevet, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2018/5/MAH
