Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bengali og sunnimuslim fra [by], Tangail, Bangladesh. Ansøgeren har fra 1998 til 2004 været aktiv i det politiske parti BNP’s studenterorganisation og har siden 2008 og frem til sin udrejse været aktiv i BNP’s ungdomsorganisation. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive fængslet, udsat for tortur eller slået ihjel, idet han som følge af sine politiske aktiviteter har været anholdt af politistyrken RAB og bortført af medlemmer fra det politiske parti Awami League. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der i slutningen af 2005 opstod interne konflikter i BNP, og at han i denne forbindelse blev udsat for falske beskyldninger om, at han havde overfaldet en partifælde. Ansøgeren rejste på denne baggrund til Europa i 2006, hvor han søgte asyl i Grækenland og Danmark. I 2008 vendte ansøgeren tilbage til Bangladesh, idet der var indgået et forlig mellem parterne i partiet, og beskyldningerne imod ham var blevet frafaldet. Efter BNP tabte valget i 2008, deltog ansøgeren i protester mod den lovgivning, som den nye regering havde vedtaget, og i perioden fra 2011 til 2013 arbejdede ansøgeren med at forbedre organisationen i partiet. [I sommeren] 2013 blev ansøgeren i forbindelse med en demonstration anklaget for at have begået hærværk mod Awami Leagues kontorer. [I efteråret] 2014 blev der afsagt dom i sagen, og ansøgeren blev idømt ti års fængsel og pålagt at betale 10.000 taka i erstatning. Ansøgeren var ikke til stede under retssagen, og han gemte sig efterfølgende hos familie og venner. [I slutningen af] 2013 blev ansøgeren anholdt af RAB, efter han havde deltaget i et politisk møde. Ansøgeren oplyste betjentene falske oplysninger vedrørende sin identitet. Ansøgeren var herefter tilbageholdt i et døgn, hvorefter han blev løsladt med en advarsel om, at han skulle stoppe sine politiske aktiviteter. [I starten af] 2014 blev ansøgeren på vej hjem efter en demonstration kidnappet af personer fra Awami League. Ansøgeren blev bundet på hænder og fødder og kørt væk i bil af maskerede mænd. Ansøgeren blev kørt til et øde sted, hvor han blev stukket ned med en kniv. De maskerede mænd befalede, at ansøgeren skulle forlade området, og at han aldrig mere måtte deltage i politiske aktiviteter. Ansøgeren blev efterfølgende kørt tilbage til byen og løsladt. Efter at have modtaget behandling for sine sår opholdt ansøgeren sig hos en ven, hvorefter han udrejste af Bangladesh. Ansøgeren har efter sin udrejse fået oplyst, at der er blevet rejst falske sigtelser imod ham, og at han risikerer at blive slået ihjel, hvis han vender tilbage til Bangladesh. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under asylsamtalen først forklaret, at straffedommen blev afsagt [i efteråret] 2013, hvilket han senere rettede til, at dommen er afsagt [i efteråret] 2014, da han blev gjort bekendt med, at det er den dato, der fremgår af retsdokumenterne. Endvidere har ansøgeren under asylsamtalen forklaret udbyggende, idet han ikke allerede under oplysnings- og motivsamtalen forklarede om straffesagen. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at det beror på en misforståelse, når det i referatet er anført, at han først skulle have forklaret, at dommen blev afsagt [i efteråret] 2013, idet han samtidig forklarede, at han var bange for at fortælle om straffedommen under den første samtale, og altså ikke da forklarede, at der var talte om en misforståelse. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret, at det var den sidste tilbageholdelse i Bangladesh, der fik ham til at forlade landet, og ikke straffesagen, idet der ikke da var afsagt dom i sagen, hvilket ikke stemmer med, at ansøgeren under asylsamtalen også forklarede, at han gik under jorden, da dommen blev afsagt, fordi han ikke kunne betale bøden. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han ikke blev anholdt i forbindelse med sagen om hærværk, og at der blev betalt kaution, så han ikke ville blive anholdt, hvis han mødte op i retten, og at han alligevel valgte ikke at møde op i retten af frygt for at blive anholdt. Foreholdt at det fremgår af retsdokumenterne, at ansøgeren var personligt til stede i retten [i efteråret] 2013, har ansøgeren ændret sin forklaring til, at han kun var til stede i forbindelse med, at det blev bestemt, at der kunne stilles kaution. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, da han tidligere har søgt asyl i Danmark under en falsk identitet og nationalitet. Det svækker endvidere ansøgerens troværdighed, at han efter sin egen forklaring har opholdt sig 3 måneder i Europa uden at søge asyl, og at han heller ikke straks, da han ankom til Danmark, søgte om asyl, men først søgte om asyl, da han blev antruffet af politiet i en lejlighed. Dette selv om han tidligere havde søgt asyl i Danmark og derfor var bekendt med det danske asylsystem. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2018/4/JEA
