Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren, der har oplyst, at han er etnisk rohingya og kristen, er født i Arakan, Burma, men opvokset i Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive tortureret og slået ihjel af buddhister og militæret, idet han er født i en muslimsk familie. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af sin fars søn, på grund af sin religiøse orientering til kristendommen. Endvidere frygter ansøgeren ISIL, idet han flygtede fra dem, efter de havde tilbagehold ham. Ansøgeren har videre som asylmotiv hanvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive slået ihjel af den religiøse gruppering Hefajot Islam, på grund af sin konvertering til kristendommen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter politiet i Bangladesh, idet han truede dem med at fortælle til medierne, at politiet havde krævet bestikkelse fra ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til Indien frygter at blev anholdt af de indiske myndigheder, idet de har været overbevist om, at ansøgeren var spion. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han forlod Burma i 2000, da hans forældre blev slået ihjel. Derefter opholdt ansøgeren sig på et børnehjem i Indien i to år, hvor han blev adopteret og bragt til Bangladesh. Ansøgerens interesse for kristendommen begyndte i 2009, og han konverterede i 2012 i en hemmelig kirke, ved hjælp af en præst. Præsten blev senere slået ihjel af den religiøse gruppering Hefajot Islam. Ansøgeren fik at vide, at et medlem af kirken havde opgivet ansøgerens navn og adresse til Hefajot Islam. Efter ansøgeren konverterede til kristendommen blev han truet på livet af sin adoptivfars søn, som var imod denne beslutning. I 2015 mødte ansøgeren en ukendt mand, som tilbød ham et job. Ansøgeren besvimede efter at havde spist mad på mandens bopæl. Da han vågnede, befandt han sig i en træningslejr ved Chittagong hos ISIL. Her blev ansøgeren udsat for vold af ISIL og tvunget til at udføre et terrorangreb. Efter omkring seks måneders tilbageholdelse og umiddelbart inden udførelsen af det planlagte terrorangreb, lykkedes det for ansøgeren at flygte fra ISIL. I [sommeren 2015] tog ansøgeren til Dhaka, hvor han anmeldte til politiet de forhold, som han havde været udsat for. Politiet krævede bestikkelse for ikke at rejse tiltale mod ansøgeren, idet de havde lagt narkotika i hans lomme. Tolv dage senere udrejste ansøgeren til Indien, hvor han, ved hjælp af en agent, fremskaffede falske dokumenter. Agenten krævede dog flere penge for disse dokumenter, og da han ikke havde fået dem, anmeldte han ansøgeren til politiet for spionage. I den forbindelse ransagede politiet ansøgerens bopæl, hvor de fandt de falske dokumenter. Ansøgeren udrejste derefter til Pakistan og derfra videre mod Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund, idet de samlet fremstår utroværdige, usandsynlige og konstruerede med det formål at sikre, at ansøgeren, der ikke har nationalitetsdokumenter, har et asylmotiv, der dækker både Burma, Bangladesh og Indien. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, og da det, der er fremkommet for nævnet ikke kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma, og nævnet tiltræder, at ansøgerens asylmotiver skal vurderes i forhold til Bangladesh. Udover det, som Udlændingestyrelsen har anført, lægger Flygtningenævnet også vægt på, at ansøgeren i sit ansøgningsskema har oplyst, at han født i Bangladesh, og ansøgeren nævner ikke i ansøgningsskemaet, at han er rohingya eller er fra Burma. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret, at de på børnehjemmet i Indien sagde, at han var fra Bangladesh. Det bemærkes, at ansøgeren, der dengang var dreng og nødvendigvis måtte tale det sprog, som han talte med sine forældre. Ansøgerens forklaring om, at han ikke talte med de voksne, kan ikke lægges til grund, idet forklaringen var afglidende og vævende. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit kendskab til Burma. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2016], at han ikke husker noget om sit liv i Burma, idet han var helt lille, da han blev solgt videre af en agent til Indien. Til asylsamtalen den [i slutningen af 2016] forklarede han derimod, at han blev født i Burma i staten ”Akran”, og at han kun boede et sted til sin udrejse. Han forklarede videre, at han var i det muslimske tempel om morgenen, idet børnene altid var i templet om morgenen. Flygtningenævnet tillægger det også en vis betydning, at ansøgeren har oplyst forskelligt om, hvor gammel han var, da han blev adopteret. I sit ansøgningsskema har ansøgeren anført, at han blev adopteret, da han var seks år gammel. Til oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren 2016] og til asylsamtalen den [i slutningen af 2016] forklarede ansøgeren derimod, at han var 8 år, da han blev adopteret. Flygtningenævnet finder som følge heraf, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, og nævnet finder, at troværdigheden svækkes yderligere af en række divergenser mv. i ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han i 2005 eller 2006 var i Pakistan, og at han der hørte, at den mand, som han opholdte sig hos, ville sælge ham til ISIL. Foreholdt om han var sikker på, at det var ISIL, han hørte omtalt, forklarede han, at det var ISIL i Afghanistan. Det skal sammenholdes med baggrundsoplysningerne om tidspunktet for ISILs fremkomst i Afghanistan og udbredelse, som skete senere. Ligesom Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgerens forklaring om, at han blev tilbageholdt af ISIL er utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren i samtalerne med Udlændingestyrelsen og for nævnet har forklaret, at han blev tilbageholdt af ISIL i 2015. Ansøgeren har imidlertid ikke nævnt noget herom i sit ansøgningsskema, hvor han alene har omtalt grupperingen J.M.B. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende for nævnet om J.M.B., idet han først forklarede, at J.M.B. er en islamisk organisation i Bangladesh, og at den er tilknyttet ISIL. Senere forklarede han, at ISIL er hovedorganisationen, som J.M.B hører under. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om dels hvor længe han var tilbageholdt, dels hvornår han indgav anmeldelse til politiet. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han var tilbageholdt af ISIL i ca. 5 måneder. Til asylsamtalen forklarede han, at han var tilbageholdt ca. 6 måneder, hvilket han også forklarede til gensamtalen den [begyndelsen af 2017]. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han i [foråret 2015] indgav anmeldelse om tilbageholdelsen til politiet, mens han til gensamtalen forklarede, at han indgav anmeldelsen den [sommeren 2015], og at det må være en fejl, når det er anført i oplysnings- og motivsamtalen, at det var [i foråret 2015]. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke husker præcist, hvornår han indgav anmeldelsen til politiet, men at det var medio [sommeren 2015]. Forklaringerne om tilbageholdelsens varighed og tidspunktet for indgivelse af politianmeldelsen er i sig selv divergerende, men uanset hvilken forklaring der måtte være den rigtige, er forklaringerne imidlertid uforenelige med, at ansøgeren både til oplysnings- og motivsamtalen og til gensamtalen forklarede, at han blev tilbageholdt [foråret 2015], hvilket vil sige, at ansøgeren ifølge sine forklaringer først skulle være undsluppet ISIL [i sommeren 2015]. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han efter fire måneders tilbageholdelse fik besked om, at han skulle deltage i en terrorhandling, som fandt sted 15 til 25 dage senere. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og udbyggende om sin konflikt med stedbroren [A]. Ansøgeren forklarede således til asylsamtalen, at han i [efteråret 2016] havde fået nye oplysninger af sin adoptivmor om sin konflikt i Bangladesh. Hun fortalte ansøger, at adoptivfarens søn [A], der er en stor politisk figur i Bangladesh, beskyldte ham for alt det, der er sket, og at han vil flå ham levende, hvis han får fat på ham. Til gensamtalen forklarede ansøgeren blandt andet, at adoptivfarens søn, allerede mens ansøgeren var i Bangladesh, havde prøvet at slå ansøgeren ihjel, fordi ansøgeren var konverteret til kristendommen. Ansøgeren forklarede også at adoptivfarens søn havde truet ansøgeren og prøvet at slå ansøgeren ihjel, siden ansøgeren i 2012 konverterede til kristendommen. Han truede ansøgeren konstant og var farlig, fordi han havde politisk magt. For nævnet har ansøgeren forklaret udbyggende om [A`s] politiske rolle, ligesom han har forklaret, at [A] har kontakter til terrorister og kriminelle. Flygtningenævnet finder, at forklaringen er bemærkelsesværdig henset til den trussel, som [A] angiveligt skulle udgøre over for ansøgeren, og det er i særdeleshed bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har nævnt konflikten hverken i sit asylskema eller til oplysnings- og motivsamtalen. Som følge af ansøgerens stærkt svækkede generelle troværdighed finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sine asylmotiver. For så vidt angår ansøgerens angivelig konflikt med politiet i Bangladesh lægger Flygtningenævnet – udover det, som Udlændingestyrelsen har anført – også vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at politiet skulle frygte, at han ville melde dem til medierne, og at ansøgeren for nævnet udbyggende har forklaret om, at politiet skulle have slået op på en computer, at ansøgerens adoptivfar boede i USA, og at politiet derefter plantede narkotika på ham og krævede penge af ham. Efter baggrundsoplysningerne kan det ikke lægges til grund, at den generelle situation for kristne, herunder konvertitter, i Bangladesh er af en sådan karakter, at den omstændighed, at ansøgeren opfatter sig som kristen, kan begrunde, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2018/3/AZU
