Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Bangladesh. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bangla og muslim fra Dhaka, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter, at hun vil blive efterstræbt af sin ægtefælles ven, [A], og på ny vil blive tvunget ud i prostitution. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter sin ægtefælle, som har venner i Bangladesh og ofte besøger landet.
Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun for 16 til 17 år siden mødte sin ægtefælle, da hun var hushjælp hos ægtefællens familie i […], Dhaka, Bangladesh. Under opholdet i huset indledte ansøgeren et forhold til sin nuværende ægtefælle og blev gravid. På et ukendt tidspunkt inden [efteråret] 2004, hvor parrets ældste datter blev født, smed ægtefællens familie ansøgeren ud af huset og ansøgerens ægtefælle benægtede faderskabet. Ægtefællen udsatte ansøgeren for et overgreb på et ukendt hospital i [en by], hvorved ansøgeren aborterede. Efterfølgende solgte ansøgerens ægtefælle ansøgeren til en af ægtefællens venner, [A], som tvang ansøgeren ud i prostitution. Da ansøgeren på et ukendt tidspunkt blev syg, stoppede misbruget af hende. Derefter havde ansøgeren kun seksuelt samvær med sin ægtefælle, som hun blev gift med for omkring 14 år siden. Ansøgeren og ægtefællen fik herefter deres første datter [i efteråret] 2004. Ægtefællen forsøgte at få fosteret fjernet under graviditeten. Efterfølgende arbejdede ansøgeren i en periode på to år til to år og fem måneder som hushjælp i to til tre forskellige hjem. Ansøgeren boede også et af stederne med sin datter. På et ukendt tidspunkt blev ansøgeren voldtaget af en af de mænd, som hun passede hus for. Ansøgeren ved ikke, hvor hendes ægtefælle var i denne periode. På ukendte tidspunkter arbejdede ansøgeren også som rengøringsassistent på to hospitaler i henholdsvis 14 til 15 dage og mindre end en måned. Ansøgeren blev på et ukendt tidspunkt udsat for voldtægt en gang af en mand fra et af hospitalernes reception. Ansøgeren blev også udsat for sexchikane på hospitalerne. Efter arbejdet på hospitalerne arbejdede ansøgeren på ny som hushjælp i to til tre private hjem i Dhaka. Dette var i en periode på tre til fire måneder. Ansøgeren gjorde tillige rent i butikker i byen. Når ansøgeren ikke arbejdede, så hun sin ægtefælle. På et ukendt tidspunkt flyttede ansøgeren sammen med sin ægtefælle igen. De boede sammen i otte til ni måneder. [I efteråret] 2009 fik parret endnu en datter. Efter datterens fødsel gemte ansøgerens ægtefælle sig frem til hans udrejse til Danmark. Ansøgeren ved ikke, hvornår ægtefællen udrejste, eller hvorfor han gemte sig. Efter datterens fødsel fandt [A] på ukendt vis frem til ansøgeren i Dhaka, hvorfor hun måtte flygte og bo et andet sted. På et ukendt tidspunkt anmeldte ansøgeren [A] to gange til politiet i Dhaka. Første gang ville politiet have penge for at behandle ansøgerens anmeldelse og anden gang ville politimanden have seksuelt samvær for at behandle ansøgerens anmeldelse. Ansøgeren ønskede ikke dette. Inden sin indrejse i Danmark [i begyndelsen af] 2014 ringede ansøgerens ægtefælle fra Danmark til ansøgeren i Bangladesh og oplyste, at han skyldte [A] penge, fordi [A] havde betalt for ansøgeren, som dog havde gemt sig. [A] ville derfor have sine penge tilbage. Ansøgeren havde sidst kontakt med [A] i 2012. I Danmark har ansøgerens ægtefælle truet hende med at tvinge hende ud i prostitution og slået ansøgeren, så hun faldt og slog hovedet. Ægtefællen har også slået ansøgeren i brystet. Ansøgeren anmeldte ikke overgrebene til politiet, idet ægtefællen truede med at sende hende tilbage til Bangladesh. Efter ansøgerens ægtefælle smed hende ud fra deres bopæl i Danmark, lod ansøgeren sig indlægge på Glostrup Hospital en ukendt dato i [efteråret] 2015. Ansøgeren kom herefter til Center Sandholm [i begyndelsen af] 2016, hvor hun søgte om asyl. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Der henvises til, at forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende og usammenhængende, og at forklaringen dermed forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun er blevet voldtaget mere end ti gange af flere forskellige mænd, da hun gjorde rent på hospitaler i Dhaka, Narayanganj og Narsingdi. Hun har under asylsamtalen [i slutningen af] 2016 først forklaret, at hun ikke husker, hvor mange gange hun blev voldtaget, og herefter har ansøgeren forklaret, at det kun skete én gang. Der var i øvrigt tale om sexchikane i form af, at hun blev udsat for tilbud om sex. Ansøgeren har endvidere divergerende og usammenhængende under asylsamtalen forklaret, at hendes mand har udlejet hende som prostitueret for 200 kr. også her i landet. Ansøgeren har derpå oplyst, at det gjorde han alligevel ikke, og at hun ikke har haft sex med andre end sin ægtefælle i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at det af referaterne af ansøgerens samtaler med Udlændingestyrelsen fremgår, at hun har ønsket, at samtalerne skulle foregå på engelsk, og at hun ikke har haft forståelsesmæssige problemer under samtalerne. Det kan derfor ikke nu lægges til grund, at forekommende divergenser skulle være udslag af forståelsesmæssige problemer. Flygtningenævnet tillægger det også betydning, at ansøgeren er indrejst [i begyndelsen af] 2014 med henblik på familiesammenføring med sin ægtefælle, og det fremstår således ikke troværdigt, at ansøgerens ægtefælle i Bangladesh skulle have udsat hende for de pågældende overgreb. Der henses til, at ansøgeren først har ansøgt om asyl [i begyndelsen af] 2016, efter at en ansøgning om familiesammenføring var blevet tilbagekaldt. Ansøgeren er udrejst på legal vis sammen med sine børn, og ansøgerens forklaring om, at passene er falske og forsynet med falske navne kan ikke anses for troværdig. Nævnet henviser i den forbindelse endvidere til, at passenes ægthed er blevet fastslået gennem kriminalteknisk erklæring fra Rigspolitiet. Ved vurderingen har Flygtningenævnet taget det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige tilstand i betragtning. Oplysningerne findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Bangladesh vil blive udsat for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2018/1/JAH
