Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Banladesh. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk rohingya og muslim af trosretning fra Rangamati, Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil blive afvist af myndighederne, fordi han ikke har opholdstilladelse eller pas. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er etnisk rohingya, og at hans fader var etnisk rohingya fra Burma. Hans moder var etnisk bengali. Ansøgeren har ikke kendskab til, at hans fader skulle have oplevet problemer som følge af sin etnicitet, ligesom ansøgeren ej heller selv har oplevet problemer som følge heraf. Ansøgeren udrejste af Bangladesh på grund af økonomiske problemer, da han var syv eller otte år gammel sammen med sin faders chef for at arbejde i dennes butik i Calcutta, Indien. Han arbejdede tre til fire år i Indien, hvorefter han udrejste til Pakistan, fordi han ikke anså det for muligt at opnå opholdstilladelse i Indien. Han arbejdede i Pakistan i et år, hvorefter han udrejste til Iran, hvor han ligeledes opholdt sig i omkring et år, mens han arbejdede. Derefter udrejste han til Tyrkiet, hvor han opholdt sig 10-12 dage, førend han rejste videre til Grækenland. I Grækenland opholdt han sig i seks til otte måneder. Han søgte om asyl, men fik udleveret et stykke papir, hvorpå der stod skrevet, at han skulle udrejse inden for en måned. Det blev opdaget af politiet, da den var udløbet. Ansøgeren blev tilbageholdt en dag og tog herefter til Kreta, hvor han arbejdede indtil sin udrejse mod Danmark. Indledningsvis bemærkes, at det ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at træffe afgørelse om aldersfastsættelse. Det lægges således til grund, at ansøgeren er født [dato] 1996. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke taler rohingya eller har kendskab til rohingya kultur eller traditioner. Ansøgeren ved heller ikke, hvad der adskiller rohingyaer fra bangladesher, eller om der boede andre rohingya familier i det område, hvor ansøgeren boede i Rangamati, selvom ansøgeren ved, at der boede mange hindu familier i området. Endvidere har ansøgeren oplyst, at der blev talt bangla i familien, og at familien aldrig havde oplevet problemer. Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring om sin identitet og asylgrundlaget. Ansøger har ikke oplyst om andre asylrelevante forhold, og det beror alene på ansøgerens formodning, at han vil blive anholdt ved indrejse til Bangladesh. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke er fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2016/10/LAP
