Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk rohingya og muslim af trosretning fra […] Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens fader var medlem af det islamiske parti, RSO. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma ikke har noget sted at bo, og at de burmesiske myndigheder undertrykker etniske rohingyaer. Han frygter derfor at blive fængslet eller slået ihjel. Ansøgerens moder døde i forbindelse med ansøgerens fødsel. Hans fader blev dræbt efter at være blevet bortført af Nasaka-tropperne i 1993. Ansøgeren blev i forbindelse med bortførelsen slået i hovedet, på fingrene, albuen og knæene. Han mistede derved sin fortand. Ansøgeren udrejste derefter fra Burma til Bangladesh. Han boede der et kort stykke tid. Han har også boet i Indien, Pakistan og Iran, hvorefter han rejste til Europa. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren er psykisk syg, og at han således i hvert fald i perioder har haft svært ved at forklare sig. Dette taler for, at myndighederne i højere grad lægger vægt på objektive, konstaterbare forhold frem for ansøgerens forklaring. Der henvises herved til handbook pkt. 206 til 212. Ansøgeren har fremlagt fødselsattest, udstedt [i] 1981, hvoraf fremgår, at ansøgeren er født [i] 1981 på hospital. Ansøgeren har videre fremlagt ID-kort udstedt [i] 1993. Begge dokumenter fremstår formularmæssigt ægte, men påfaldende lidt slidte i forhold til dokumenternes angivelige alder. Vedrørende fødselsattesten finder nævnet, at det er sjældent, at en sådan fødselsattest udstedes til rohingyaer, der føder på hospital. Vedrørende ID-kortet bemærker Flygtningenævnet, at sådanne kort efter visse baggrundsoplysninger ikke er udstedt efter 1989, selvom der er visse usikkerhedsmomenter herved, og at det fremlagte kort indeholder en angivelse af, at ansøgeren mangler ”a big tooth (wisdom tooth?)… on the upper jaw”, og at dette ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at han fik kortet udstedt efter at have været med sin fader på kontoret, og at ansøgeren ligeledes har forklaret, at han fik tanden slået ud, da faderen blev bortført. Flygtningenævnet lægger videre en vis vægt på resultatet af sprogtesten, selvom nævnet er opmærksom på, at ansøgeren efter sin forklaring har boet i forskellige lande og taler forskellige sprog. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har givet nærmere oplysninger om sine bopælsforhold efter den påberåbte udrejse fra Burma, og at hans forklaring om rejserute og finansiering af rejse er ganske overordnet. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de ovennævnte forhold, at det må lægges til grund, at ansøgeren stammer fra Bangladesh. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Bangladesh. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at spørgsmålet, om ansøgeren af helbredsmæssige grunde skal have opholdstilladelse i Danmark, ikke hører under Flygtningenævnets kompetence. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2015/2
