Nævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2003. Udlændingestyrelsen meddelte i 2004 ansøgeren afslag på asyl efter behandling i åbenbart grundløs-proceduren. Udlændingestyrelsen meddelte i 2005 afslag på ansøgerens anmodning om genoptagelse af asylsagen. Fra 2006 til 2011 var ansøgeren meldt forsvundet. I 2011 genoptog Udlændingestyrelsen sagen og meddelte samme år på ny ansøgeren afslag på asyl efter behandling i åbenbart grundløs-proceduren. I 2012 anmodede ansøgeren om genoptagelse af sin asylsag under henvisning til, at han havde fremskaffet dokumenter, som relaterede sig til hans asylmotiv. Herefter oplyste Dansk Flygtningehjælp, at de ikke længere kunne tilslutte sig, at sagen blev behandlet i åbenbart grundløs procedure, hvorefter ansøgeren blev meddelt normalprocedure.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk bengali og kristen fra Bangladesh. Ansøgeren har været medlem af Bangladesh Awami League i perioden fra den […] 1980 til et uangivet tidspunkt i 2003. Ansøgeren har også været medlem af Bangladesh Hindu kristelig forening frem til 2003 (B.D – hindu, buddha, kristan oikya parishod). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter sin farbroder, […], som ønsker at overtage et jordstykke, som ansøgeren har arvet efter sin farfar. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, under asylsamtalen den […] 2004, at hans farfar i 1973 testamenterede et stykke jord til ham og samtidig nægtede ansøgerens farbroder arveretten, idet ansøgerens farbroder solgte et stykke af jorden uden ansøgerens farfars viden. Ansøgerens farbroder anlagde en sag mod ansøgeren ved de bangladeshiske domstole, idet han påstod, at skødet, som ansøgeren var i besiddelse af, var falsk, hvorfor ansøgeren ikke var den retmæssige arving til jorden. I 2003, efter en domstol i Bangladesh gav ansøgeren medhold i sagen, hørte ansøgeren rygter om, at Jamaat-el Islami eller BNP tilbød ansøgerens farbroder, at træde ind i sagen og overtage kravet mod ansøgeren mod en betaling af 5 mio. taka. Herefter blev det besluttet, at ansøgeren skulle forlade Bangladesh, idet det ville have været for farligt for ansøgeren at blive i landet. Ansøgeren udrejste af Bangladesh og søgte asyl i Danmark den […] 2003. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen den […] 2011, den […] 2013 og den […] 2014, oplyste ansøgeren, at retssagen om, hvorvidt han var den retmæssige jer af jorden, blev endeligt afgjort ved den bangladeshiske Højesteret i 2007, som dømte til ansøgerens fordel. Det er dog fortsat ikke muligt for ansøgeren at få adkomst til jorden, idet ansøgerens farbroder obstruerer dette, hvorfor der verserer en retssag om dette ved de bangladeshiske domstole. Ansøgeren farbroder har fabrikeret flere anklager mod ansøgeren gennem årene, herunder 10-12 sager, hvor anklagerne imod ansøgeren til sidst blev opgivet. Ansøgeren blev senest den […] 2011 sigtet i en drabssag. Sigtelsen blev senere frafaldet. Endvidere har ansøgerens farbroder beskyldt ansøgeren for at skylde ham 700.000 taka. Ansøgeren kender ikke de nærmere omstændigheder vedrørende denne sag, der fortsat verserer. I 2012 anmeldte ansøgerens broder ansøgerens farbroder til politiet, idet ansøgerens farbroder, hans sønner og deres støtter prøvede at tage en del af det omstridte jordstykke i brug, hvilket ansøgerens broder prøvede at stoppe, hvorfor ansøgerens broder blev truet af farbroderen. Politiet tog ud til jordstykket og udarbejdede en rapport om sagen, som blev fremsendt til retten. Ansøgeren har herudover oplyst, at ansøgerens farbroder, hans familie og personer med tilknytning til Awami League, særligt et byrådsmedlem, der hedder […], som støtter ansøgerens farbroder, chikanerer ansøgerens familie i Bangladesh. Chikanen foregår ved, at der bliver råbt skældsord efter ansøgerens familie på gaden, og at ansøgerens familie bliver truet med, at de snart vil blive dræbt, således at ansøgerens farbroder kan overtage jorden. Endelig har ansøgeren oplyst, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendom. Ansøgeren er derfor bange for sin familie, da de ikke vil acceptere dette, idet ansøgeren tilhører braminkasten. Endvidere frygter ansøgeren, at farbroderen vil udnytte oplysningen om hans konversion i forbindelse med jordkonflikten. Flygtningenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om en jordkonflikt med sin farbroder. Nævnet finder imidlertid, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af konflikten er i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra sin farbroders eller andres side. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at konflikten efter det oplyste har pågået siden 1977, og at ansøgeren har opholdt sig i hjembyen frem til udrejsen til Danmark i 2003 uden at blive udsat for overgreb bortset fra vold fra politiets side under en kortvarig tilbageholdelse i 1979. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren idet omfang konflikten med farbroderen efter ansøgerens tilbagevenden til Bangladesh måtte fortsætte og eskalere, må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det bemærkes herved, at ansøgeren i forbindelse med jordkonflikten har fået endeligt medhold ved den bangladeshiske højesteret, og at de sager, der er blevet udløst af falske sigtelser fra farbroderens side, ifølge ansøgerens forklaring er blevet sluttet hos politiet eller ved retten uden domfældelse ved hans brors mellemkomst. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2005 er konverteret til kristendommen. Nævnet finder imidlertid, at der ikke i sagens oplysninger eller i nævnets baggrundsmateriale er holdepunkter for, at ansøgeren ved tilbagevenden til Bangladesh af den grund skulle være i risiko for asylrelevant forfølgelse fra sin families eller andres side, hverken isoleret set eller set i sammenhæng med jordkonflikten. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der er religionsfrihed i Bangladesh, og at ansøgeren, der stammer fra storbyen Chittagong, også i denne sammenhæng vil kunne søge og opnå myndighedernes beskyttelse. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” bang/2014/6
