Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der angav at være etnisk rohingya fra Burma. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har forklaret, at han er etnisk rohingya og muslim af trosretning fra Arakan distriktet, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under tvang deltaget i demonstrationer for partierne Awami League og Bangladesh Nationalist Party. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive slået ihjel, idet han er etnisk rohingya og muslim af trosretning. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter, at de bangladeshiske myndigheder vil sende ham tilbage til Burma, fordi han ikke er statsborger i Bangladesh. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, sammen med sin familie, flygtede fra Burma i 1991, fordi de hverken havde statsborgerskab eller frihed i landet på grund af deres etniske oprindelse. Familien flygtede til Bangladesh, hvor de boede i en flygtningelejr i omkring 2 år, indtil de flyttede til Chittagong, hvor ansøgerens fader havde fået arbejde. I slutningen af 1994 eller starten af 1995 tog ansøgeren og hans broder til Dhaka for at arbejde. I slutningen af 1995 fandt ansøgeren ud af, at hans forældre ikke længere boede i Chittagong, idet han og broderen var taget tilbage for at finde dem. Faderens arbejdsgiver fortalte ansøgeren og broderen, at han frygtede, at deres forældre var blevet sendt tilbage til Burma af myndighederne og oplyste endvidere, at de risikerede det samme, hvis de kontaktede myndighederne. Ansøgeren og hans broder rejste herefter tilbage til Dhaka. I årene 2008 til 2011 er ansøgeren blevet tilbageholdt af politiet tre gange i forbindelse med politiets efterforskning af hændelser på ansøgerens arbejdsplads. I 2010 flygtede ansøgerens broder til Malaysia, men han kunne ikke tage ansøgeren med sig. Ansøgeren blev tilbage i Bangladesh og sparede penge op. I [efteråret] 2012 udrejste ansøgeren af Bangladesh ved hjælp af en agent og broderen, der havde planlagt rejsen for ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er født i Burma, og at han er rohingya. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke husker noget om sit liv i Burma, og at han tilsyneladende ikke har hørt om rohingya-kulturen fra sine forældre, som han boede sammen med, indtil han var 10 år. Ansøgerens forklaring om, hvordan han kom i besiddelse af den fremlagte ”Family Book” fremstår endvidere usandsynlig og dermed utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring er helt tilfældigt, at han kom i besiddelse af bogen, idet det forekommer usandsynlig, at ansøgerens far skulle have givet bogen til sin arbejdsgiver, og at denne skulle opbevare bogen for senere at udlevere den til ansøgerens bror, der opsøgte arbejdsgiveren, som i øvrigt ikke vidste, hvor ansøgerens familie var, og som ikke var i besiddelse af andre af familiens ejendele. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens bror ikke selv skulle benytte bogen. Flygtningenævnet finder herefter, at den "Family Book", som ansøgeren har fremlagt, ikke vedrører ansøgeren og dennes familie. Det er under de ovennævnte omstændigheder tillige tillagt en vis betydning, at det fremgår af bogen, at familien, herunder ansøgeren, skulle være repatrieret til Burma primo 1995, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring. Det fremgår endvidere af baggrundsmateriale vedrørende Burma, at der er mange ægte, ændrede eller falske "Family Books" i omløb. Under de nævnte omstændigheder har nævnet tillige tillagt det en vis om end mindre betydning, at den sprogtest, der er udarbejdet af en person, der selv er rohingya og opvokset i Burma, taler stærkt imod, at ansøgeren skulle være Rohingya fra Burma. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal vurderes som kommende fra Bangladesh og i forhold til Bangladesh, og Flygtningenævnet finder, at han ikke har forklaret om omstændigheder, der gør, at han kan opnå asyl i forhold til Bangladesh. Den omstændighed, at ansøgeren har været tilbageholdt tre gange af politiet i Bangladesh kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at politiet hver gang efterforskede konkrete hændelser, og at ansøgeren hver gang blev løsladt efter kort tid. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2014/5
