Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der angav være etnisk rohingya fra Burma. Indrejst i 2012. I 2012 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2013 hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Senere i 2013 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Ansøgeren er angiver at være etnisk rohingya og muslim af trosretning fra Maungdaw, Arakan, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive dræbt af repræsentanter for myndighederne, idet han er etnisk rohingya. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at tage ophold der, idet han ikke er bangladeshisk statsborger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med ophold i Burma blev pålagt at udføre tvangsarbejde for NaSaKa, samt at han blev udsat for fysiske overgreb i den forbindelse. Ansøgeren og hans familie flygtede fra Burma til Bangladesh i 1991, idet familiens landsby blev opsøgt af repræsentanter fra NaSaKa, som brændte bopæle i byen ned. I 1993 tog ansøgerens fader tilbage til Burma, for at undersøge om forholdene for etniske rohingyaer var i bedring. Ansøgeren har ikke siden set sin fader. I 2010 mødte ansøgeren en person, som han fik ansættelse hos. På baggrund heraf rejste ansøgeren i 2011 til Indien, hvor han arbejdede som kodriver. I forbindelse med dette arbejde blev ansøgeren beskudt af repræsentanter fra Border Security Force. Ansøgeren udrejste efterfølgende illegalt af Indien i [begyndelsen af] 2012. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er født i Burma, og at han skulle være rohingya. Flertallet har navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om finansieringen af udrejsen fra Bangladesh fremstår utroværdig. Det fremstår således utroværdigt, at ansøgeren kunne spare op til rejsen på et år samt ved, at hans arbejdsgiver skulle betale en del af beløbet uden modydelser. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren er blevet løsladt betingelsesløst og efter kort tid efter flere tilbageholdelser hos politiet, hvis han var etnisk rohingya og ikke havde lovligt ophold i Bangladesh. På den baggrund finder flertallet, at det ikke er sandsynligt, at det af ansøgeren fremlagte National Registration Card (NRC), der fremstår som udstedt i Burma i[…] 1987, kan anses som ægte eller uden ændringer. Ved denne afgørelse har flertallet lagt vægt på baggrundsoplysningerne vedrørende Burma, hvoraf det fremgår, at falske dokumenter er hyppigt forekommende, og at både ægte, ændrede og falske dokumenter kan købes. Det forholdt, at det ikke har været muligt at ægthedsvurdere kortet, ændrer ikke herved. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har nævnet endvidere tillagt det en vis vægt, at den sprogtest, der er udarbejdet af en person, der selv er rohingya og opvokset i Burma, konsekvent afviger fra normen for rohingya, men derimod følger normen for bengali. Nævnet har ved denne vurdering endvidere tillagt det betydning, at ansøgeren var 17 år, da han efter sin egen forklaring skulle være udrejst fra Burma. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren skal vurderes som kommende fra Bangladesh og i forhold til Bangladesh, og Flygtningenævnets flertal finder, at han ikke har forklaret om omstændigheder, der gør, at han kan opnå asyl i forhold til Bangladesh. Den omstændighed, at ansøgeren flere gange har været tilbageholdt af politiet, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at han hver gang er blevet løsladt betingelsesløst efter kort tid. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2014/3
