Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk aserbajdsjaner og shia-muslim fra Nakhchivan, Aserbajdsjan. Ansøgeren har været medlem af partiet [Partiet A] siden [sommeren] 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at regeringen vil anholde eller dræbe ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han allerede inden 2010 var politisk interesseret, men at det først var fra [sommeren] 2011, da han blev medlem af [Partiet A], at han begyndte at være politisk aktiv. Ansøgeren deltog første gang i en demonstration den 9. september 2011 med krav om større frihed. Ansøgeren deltog ligeledes i en demonstration [efteråret] 2011. Begge gange blev demonstrationerne afbrudt af politiet på en voldelig måde. [i slutningen af] 2011 blev ansøgeren valgt som formand for [Partiet A] ungdomsafdeling […]. Ansøgeren var politisk aktiv ved at fortælle om folks rettigheder, og om at folk havde ret til at kræve disse rettigheder. Ansøgeren lavede også flyers, som han uddelte om natten, hvor der blev opfordret til at deltage i demonstrationer. [I starten af] 2012 deltog ansøgeren i en demonstration, som han selv havde været med til at arrangere. Under demonstrationen blev ansøgeren anholdt og ført til politistationen. Han blev tilbageholdt et par dage, hvor han blev slået af politiet. Ansøgeren blev tvunget til at underskrive nogle dokumenter uden kendskab til deres indhold. Ved den efterfølgende retssag omkring en måned senere kom det frem, at ansøgeren havde skrevet under på, at han havde forstyrret den offentlige orden og modsat sig arrestationen. Ansøgeren blev på baggrund af dette idømt seks måneders fængsel. Ansøgeren havde en advokat under retssagen, som politiet havde valgt til ham. Ansøgeren var fængslet i seks måneder i [Fængslet A]. Ansøgeren blev løsladt igen [sommeren] 2012. Efter sin løsladelse fortsatte ansøgeren sine politiske aktiviteter. Ansøgeren blev opsøgt af politiet i [senere i sommeren] 2012, og han fik besked på at møde op på politistationen. Da ansøgeren mødte op blev han tævet og truet med, at hvis han ikke stoppede sine politiske aktiviteter, ville han komme i fængsel igen. [Omkring en måned senere i] 2012 flyttede ansøgeren til Baku, da han syntes, det var for farligt at blive i Nackhichevan. [Tre gange i løbet af efteråret 2012] var der demonstrationer på Fontaine Square i Baku, som ansøgeren deltog i. Alle tre demonstrationer blev opløst af politiet, og flere blev anholdt, dog ikke ansøgeren. [I starten af] 2013 var der en stor demonstration i Ismayalli. Ansøgeren og omkring 50 andre personer fra [Partiet A] i Baku tog til Ismayalli for at deltage i demonstrationen. Her blev ansøgeren anholdt af MTN – Det Nationale Sikkerhedsministerium. Ansøgeren blev taget med til et ukendt sted af MTN, hvor han blev oplyst, at hans hjem i Baku var blevet ransaget. Ansøgeren blev tilbageholdt i en måned, hvor han blev slået og fik elektriske stød. [Senere i starten af] 2013 blev ansøgeren sendt til [Fængslet A] igen. Her blev ansøgeren tilbageholdt i et år og otte måneder. Ansøgeren blev under sit ophold i fængslet flere gange slået af vagterne. Ansøgeren blev tilbageholdt uden retssag, og han fik at vide, at han var tilbageholdt på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren blev forgiftet under sit ophold i fængslet. Han blev forgiftet omkring [slutningen af sommeren 2014]. Ansøgeren vågnede op på hospitalet [to dage senere], og blev oplyst af lægen, at han havde ligget i koma i to dage. Maden i fængslet var forgiftet. Der var vagter udenfor døren til hans stue på hospitalet, og hans venstre hånd var lænket fast med et håndjern til sengegærdet. [En nat i efteråret 2014]flygtede ansøgeren fra hospitalet. Ansøgeren skruede en skrue ud af sengegærdet med en ske og kunne derved få håndjernet fri af sengegærdet. Herefter flygtede ansøgeren ud af vinduet og hjem til en ven ved navn Temkiv. Ansøgeren bad Temkiv om hjælp til at rejse ud af Aserbajdsjan. Om morgenen [den følgende dag]kom ansøgerens fader, efter Temkiv havde snakket i telefon med ham, med ansøgerens ID-kort og 10.000 USD til hans rejse. Temkivs bekendte, Ali, kørte ansøgeren til den tyrkiske grænse [den følgende dag]. Ansøgeren og Temkiv krydsede grænsen til fods, og nåede til byen Igdir. Herfra tog ansøgeren en bus til Istanbul, hvor hans onkel og dennes familie bor. Ansøgeren opholdte sig i Tyrkiet i otte måneder, hvor han levede i skjul hos sin onkel. Herefter udrejste ansøgeren, og han ankom til Danmark den [foråret 2015]. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med myndighederne i Aserbajdsjan, til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet var i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sit virke som formand for en ungdomsafdeling, ligesom han ikke var i stand til at redegøre nærmere for, hvordan hans arbejde frem til valget og valget af ham fandt sted eller for hans genoptagelse af arbejdet som formand for afdelingen efter fængslingen. Flertallet finder, at ansøgeren har svaret afglidende og udetaljeret på konkrete spørgsmål vedrørende hans arbejde og drøftelser med partiet. Flertallet bemærker endvidere, at ansøgerens som asylmotiv har angivet, at han er forfulgt af myndighederne, fordi han har været aktiv for [Partiet A], men at ansøgeren samtidig blev ansat og arbejdede i en statsejet virksomhed uden, at hans medlemsskab af [Partiet A] i den forbindelse skabte problemer for ham, hvilket ikke understøttes af oplysningerne i baggrundsmaterialet. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om forgiftningen og hans flugt fra hospitalet efter to dage i koma mindre sandsynligt. Flygtningenævnets flertal kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Aserbajdsjan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” aser/2016/7/ABP
