Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende børn fra Rusland/Aserbajdsjan. Indrejst i 2005. I november 2016 besluttede nævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen, som følge af at de pågældende var blevet identificeret som armenske statsborgere. Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse af januar 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk armenere og kristne fra Jerevan, Armenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter overgreb på sin familie fra generalen [A] idet ansøgeren har anklaget ham for at drive ulovlige virksomheder. Den mandlige ansøger har forud for nævnets behandling til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2002 begyndte at arbejde for de lokale skattemyndigheder, hvor han var ansvarlig for at undersøge forretninger i fire til fem forskellige landsbyer. Ansøgeren arbejdede for skattemyndighederne i omkring fire måneder. I den periode opsøgte ansøgeren flere gange forretninger tilhørende forretningsindehaverne [B] og [C], hvor han konstaterede, at driften af forretningerne ikke var i overensstemmelse med skattereglerne. Første gang ansøgeren besøgte forretningerne, gav han [B] og [C] en advarsel, men efterfølgende skrev ansøgeren en bøde. I denne forbindelse blev ansøgeren truet med, at han ville få problemer med generalen, [A]. [I starten af] 2003 fik ansøgeren at vide, at der var indgivet en klage over hans arbejde. Senere [i starten af] 2003, blev ansøgeren indkaldt til et møde hos [D]. [I starten af] 2003 blev ansøgeren igen indkaldt til et møde hos [D], hvor generalen [A] og hans bror [E] var til stede. Efter mødet blev ansøgeren opsøgt af [A], [E] og to andre ukendte personer på sit kontor. [A] gav ansøgeren en lussing, og de andre slog ansøgeren et par gange. Ansøgeren blev efterfølgende fyret. [I foråret] 2003 begyndte ansøgeren på egen hånd at indsamle forretningsinformationer om [A] og hans samarbejdspartner [F], idet han mistænkte dem for at drive ulovlige forretninger. [I slutningen af] 2003 opsøgte ansøgeren sin studiekammerat [G], som arbejdede for anklagemyndigheden, og sin ven dommeren [H], idet ansøgeren ønskede at få [A] og [F] dømt. [G] kunne dog ikke hjælpe ansøgeren, idet ansøgeren ikke havde nogen vidner. [I starten af] 2004 mødte ansøgeren [E] og en af [F’s] sønner, som kom kørende i bil. De ville snakke med ansøgeren, hvorfor ansøgeren satte sig ind i bilen, og de kørte ansøgeren til en bygning i området [X]. De kom op at skændes på grund af ansøgerens trusler om at anmelde [A] og [F], hvilket resulterede i, at ansøgeren blev udsat for vold og kastet ud fra 1. sal. Ansøgeren var hårdt kvæstet og havde brækket ryggen, hvorfor [E] og [F] bragte ham til et hospital, hvor ansøgeren var indlagt i en uge. [I foråret] 2004 tog ansøgeren til Samara, Rusland, hvor han fik behandling for sin rygskade. Han tilbragte seks måneder i Rusland og vendte hjem til Armenien [i efteråret] eller [vinteren] 2004. [I starten af] 2005 blev ansøgeren opsøgt af [E], som truede ansøgeren med at gøre skade på hans familie. [I efteråret] 2005 udrejste ansøgeren legalt af Armenien sammen med sin ægtefælle og deres to børn. For et par år siden blev ansøgerens fætter opsøgt og chikaneret af [E’s] og [A’s] folk. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er uddannet jurist og har arbejdet hos det lokale skattevæsen i sin hjemby i en periode på omkring fire måneder i slutningen af 2002. Nævnet kan endvidere efter baggrundsoplysninger lægge til grund, at der i Armenien forekommer omfattende korruption. Endelig kan nævnet lægge til grund, at ansøgeren i 2004 mistede førligheden i forbindelse med et brud på rygsøjlen. Nævnet kan ikke lægge den øvrige del af den mandlige ansøgers forklaring til grund. Ved vurderingen af den mandlige ansøgers forklaring, har nævnet lagt vægt på, at både han og hans ægtefælles forklaringer må anses for stærkt kompromitterede ved, at de oprindeligt opgav et helt andet asylmotiv i 2005, og at dette først i forbindelse med politiets udrejsekontrol [i sommeren] 2016 blev opdaget. Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøgers troværdighed må anses for svækket, idet han under nævnsbehandlingen har svaret afglidende og ukonkret på centrale spørgsmål i relation til hans seneste påberåbte asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvem der var til stede på hospitalet, da han havde en samtale med politiet. Ansøgeren har endvidere svaret afglidende på, hvornår og hvordan han blev truet [i starten af] 2005. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne angiveligt kun er blevet opsøgt en enkelt gang [i starten af] 2005, og at ansøgerne efterfølgende ikke oplevede nogen problemer frem til udrejsen i 2005. Den kvindelige ansøger har i det hele påberåbt sig den mandlige ansøgers asylmotiv. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved udrejsen har været udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har været i en konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Det forhold, at ansøgerne med deres mindreårige børn har opholdt sig i Danmark siden 2005, kan ikke føre til en ændret vurdering.” Arme/2018/3/JEA
