Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et armensk ægtepar samt to børn fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerene er etniske armenere og kristne af trosretning fra [by], Armenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive udsat for overgreb og tortur af kirkens sikkerhedstjeneste, idet den mandlige ansøger har været ufrivillig vidne til, at kirkens overhoved, en mand ved navn [A], havde samleje med en kvindelig studievært. Ansøgerne frygter endvidere, at de som følge heraf er i risiko for at blive dræbt. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at han var partner i en lampeforretning og blev hyret til at skulle opsætte 12 lysekroner i den præstebolig, hvor den armenske kirkes overhoved, [A], boede. Da den mandlige ansøger skulle fremvise lysekronerne til pedellen i præsteboligen, modtog pedellen et opkald og forlod rummet. Den mandlige ansøger ventede i noget tid, inden han besluttede sig for at lede efter pedellen. Han gik op på første sal, hvor han hørte lyde bag en dør. Han åbnede døren og fandt kirkens overhoved have samleje med en kvindelig studievært. I samme øjeblik modtog den mandlige ansøger et opkald, der fik hans telefon til at blinke. Han løb ud af huset og tog tilbage til sin lampeforretning. Omkring 20 minutter senere ringede hans søster, der arbejdede ved siden af præsteboligen. Hun fortalte, at kirkens sikkerhedstjeneste ledte efter ham, og at de ville slå ham ihjel, idet de troede, at han havde taget billeder. Familien havde kort forinden fået et visum til Spanien, hvorfor den mandlige ansøger besluttede at de skulle udrejse med det samme. Den mandlige ansøger tog kontanter fra kassen i lampeforretningen, hentede familiens pas og øvrige papirer i sit mekanikerværksted. Han ringede til sin mor og sagde, at hun skulle hente børnene i skolen og køre dem hen til den kvindelige ansøger. Han ringede til sin ægtefælle og bad hende tage en taxa til [by], hvor de skulle mødes. I [by] købte han flybilletter til Spanien. Hans ven, [B], hjalp dem. [B] kontaktede sin svoger i lufthavnen og sikrede sig, at der ikke var noget til hinder for, at de kunne udrejse. De fløj til Moskva, videre til Spanien og derefter til Tyskland, inden de rejste videre til Danmark og søgte asyl. Den kvindelige ansøger har til støtte for asylmotivet henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Hun har desuden oplyst, at hun kort tid efter familiens ankomst til Tyskland rejste tilbage til Armenien. Hun rejste tilbage på en anden kvindes pas, idet hun ønskede at besøge sin moster, der var dødeligt syg. Under sit ophold i Armenien besøgte hun sin mosters gravsted sammen med sine forældre og sin fætter. Mens de var på kirkegården, blev de overfaldet af kirkens sikkerhedstjeneste. Den kvindelige ansøger blev i forbindelse med overfaldet udsat for vold. Det lykkedes dem at slippe væk, og hun tog herefter tilbage til Tyskland, inden de rejste videre til Danmark og søgte asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, utroværdigt og udbyggende om deres asylmotiv. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgernes generelle troværdighed er svækket af, at de tidligere har angivet et helt andet asylmotiv, og i den forbindelse har oplyst at være etniske armenere fra Aserbajdsjan. Flygtningenævnet finder således, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvad han var kommet for at se på i forbindelse med ophængning af lysekronen i [A’s] private bolig. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at han skulle fremvise lysekronerne for pedellen og se, hvilken slags loft der var i rummene. Under Flygtningenævnet behandling af sagen har den mandlige ansøger derimod forklaret, at han skulle vurdere, hvilken type lysekrone der skulle anvendes henset til, om rummet skulle bruges til mødelokale eller til andet formål, og henset til lysindfaldet i det pågældende rum. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om den person, som han mødtes med vedrørende lysekronerne. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at den pågældende var pedel, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han ikke ved, hvilken funktion den pågældende havde. Den mandlige ansøger har samtidig under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret udbyggende herom, idet han dels har forklaret, at det var den pågældende, som skulle træffe beslutning om, hvilke lysekroner, der skulle indkøbes, dels at den pågældende var en betroet tjener, der ikke kunne træffe sådanne afgørelser. Endvidere finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger har forklaret, at han er andelshaver i en lysekroneforretning, og at der var tale om en relativ stor ordre til kirken, men at han ikke har kunnet redegøre for, hvilken type lysekrone, der var tale om, idet ansøgeren kun på en overfladisk måde har kunnet redegøre for de elementer, som indgår i en prismelysekrone. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han uhindret kunne gå rundt i [A’s] private bolig fremstår utroværdig henset til, at den mandlige ansøger har oplyst, at [A’s] har en privat garde, som beskytter ham. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse utroværdigt, at den mandlige ansøger kunne forlade [A’s] private bolig og flygte over en mur uden at møde nogen af vagterne. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om, hvorledes mødet om lysekronerne forløb, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at pedellen blev ringet op og forlod lokalet. Da ansøgeren efter 30 minutter ikke havde hørt fra pedellen, gik han ud for at lede efter ham. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han forgæves forsøgte at ringe til pedellen. Flygtningenævnet finder det samtidig bemærkelsesværdigt, at pedellen skulle efterlade ansøgeren alene i 30 minutter. Ansøgeren har endvidere under Flygtningenævnets behandling af sagen udbyggende forklaret, at han så pedellen gå op af trappen til første salen, og at dette var grunden til, at han selv gik op af trappen til første salen. Flygtningenævnet finder endvidere den mandlige ansøgers forklaring om, at han åbnede en dør til et privat værelse uden at banke på bemærkelsesværdig. Samtidig finder Flygtningenævnet det utroværdigt, at [A] ikke ville sikre sig mod at blive afsløret ved at have vagter posteret i boligen. Ansøgerne har forklaret, at de havde planlagt en vinterferietur til Spanien med afrejse [primo] 2014, og at de havde fået visum til Spanien. Ansøgernes forklaring herom stemmer ikke med, at det af det materiale, som er fremlagt under sagen, er meddelt ansøgernes ene søn visum til Litauen. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har kunnet give en troværdig forklaring herom. Flygtningenævnet finder det samtidig bemærkelsesværdigt, at ansøgerne havde ansøgt om visum til Europa umiddelbart forud for, at de måtte flygte. Den mandlige ansøger har forklaret divergerende om familiens planer for rejsen til Spanien, idet den mandlige ansøger under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at mens familien blev i Spanien, skulle han flyve til Hannover et par dage alene for at tale med sin forretningsforbindelse. Til asylsamtalen har ansøgerne derimod forklaret, at de alle skulle flyve til Tyskland og være der i fire dage. Flygtningenævnet finder tillige, at ansøgernes forklaring om, at den kvindelige ansøger rejste hjem til Armenien for at besøge sin syge moster fremstår utroværdig henset til, at ansøgerne angiveligt var efterstræbt af [A’s] folk. Uanset de dokumenterede skader på den kvindelige ansøger, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge hendes forklaring om oprindelsen heraf til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har afgivet flere forskellige forklaringer om, hvorledes hun har pådraget sig skaderne, herunder at hun har pådraget sig skaderne dels i Aserbajdsjan, dels i Tyrkiet, hvilket hun dog efterfølgende har afvist. Samtidig finder Flygtningenævnet ansøgernes forklaring om, at det er en tysk advokat, der har rådgivet dem om at lyve om deres identitet og asylmotiv utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om sin telefoniske henvendelse til pedellen fra en telefonboks i Tyskland, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han havde skrevet pedellens telefonnummer ned på et stykke papir efter at han havde foræret sin telefon væk til [C], og at pedellen truede ansøgeren med at slagte ansøgeren. Flygtningenævnet finder på baggrund heraf og efter sagens omstændigheder i øvrigt, ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af den kvindelige ansøger. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Armenien risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2018/2/CABV
