Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt barn fra Armenien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk armenere og kristen ortodoks fra Jerevan, Armenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive dræbt af den armenske præsidents […], [A], fordi han har beskyldt ansøgeren for, at han mistede penge på det kasino, hvor ansøgeren arbejdede. Ansøgeren frygter endvidere i den forbindelse, at politiet vil anholde ham for bedrageri. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [i efteråret] 2015 var på arbejde på et kasino. Han passede på et tidspunkt VIP-området, hvor han stod ved det roulettebord, hvor [A] spillede. [A] havde efter 10-15 minutter tabt 60.000 USD, og det blev han meget vred over. [A] trak en pistol og sagde, at han ville skyde, hvis han ikke fik sine penge tilbage. [A] kastede et glas efter ansøgeren. Direktøren for kasinoet fik efterfølgende beroliget [A]. Efter episoden tog ansøgeren hjem. Dagen efter blev han ringet op fra kasinoet, og de bad ansøgeren om at holde ferie i ti dage. Et par timer efter telefonopkaldet bankede det på ansøgerens dør, og han blev herefter tvunget ud i en bil. I bilen var der to mænd, som slog og sparkede ansøgeren. Mændene sagde til ansøgeren, at han var skyld i, at [A] havde tabt 60.000 USD. Ansøgeren blev efterladt af mændene, hvorefter han fik fat i en taxa, der kørte ham hjem. Da ansøgeren kom hjem stod der to politifolk, fordi den kvindelige ansøger havde tilkaldt politiet. Politiet tog ansøgeren med på stationen, hvor han fortalte om episoden. Politiet fortalte ansøgeren, at de ikke kunne hjælpe ham. Ansøgeren tog derefter hjem til ven, hvor den kvindelige ansøger og deres barn allerede var til stede. De overnattede hos vennen i to nætter, hvorefter de tog hjem til den kvindelige ansøgers fars hus. Ansøgeren tog hen til sin chef på kasinoet for at få hjælp til at løse konflikten. Ansøgerens chef fyrede imidlertid ansøgeren, og sagde, at det var hans skyld, at der var opstået problemer. Ansøgeren tog derefter kontakt til anklagemyndigheden, som bad ansøgeren om at komme over til dem. Hos anklagemyndigheden var ansøgerens chef, [A] og en politichef til stede. Ansøgeren blev slået, men det lykkedes ham at komme væk. Ansøgeren tog derefter tilbage til den kvindelige ansøgers fars hus. Efter et par dage henvendte ansøgeren sig til ombudsmanden, som sagde, at han heller ikke kunne hjælpe ansøgeren. Da ansøgeren kom tilbage til den kvindelige ansøgers fars hus var hele huset blevet gennemrodet, og den kvindelige ansøger sad på gulvet og græd. Den kvindelige ansøger fortalte, at der havde været to personer, som havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren ringede derefter til sin far og fortalte, hvad der var sket. Faren fortalte, at de også var blevet opsøgt et par gange, hvor de havde spurgt efter ansøgeren. De personer, som havde opsøgt ansøgerens forældre havde sagt, at ansøgeren skulle returnere de penge, som ansøgeren havde snydt [A] for. [I efteråret] 2015 tog ansøgeren og hans familie over til en af ansøgerens slægtninge. Ansøgeren havde kontaktet en kammerat, som havde en bekendt, der kunne hjælp ansøgeren og hans familie med at udrejse af Armenien. Ansøgeren og hans familie udrejste legalt af Armenien [i efteråret] 2015.
Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive dræbt af den armenske præsidents […], [A], fordi den mandlige ansøger har arbejdet på et kasino, hvor [A] tabte 60.000 USD. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger [i efteråret] 2015 tog på arbejde. Han kom hjem kl. 3 om natten, hvilket var tidligere end han burde. Ansøgeren spurgte den mandlige ansøger om, hvorfor han kom hjem så tidligt, og han fortalte ansøgeren, at han havde haft en konflikt med en af de riges sønner på arbejdet. Den mandlige ansøger fortalte ikke ansøgeren flere detaljer om konflikten, og om han havde været udsat for vold i forbindelse med konflikten. Dagen efter bankede det på døren, og der blev spurgt efter den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger blev derefter tvunget ind i en bil. Ansøgerens nabo så, hvad der skete, og naboen rådede ansøgeren til at ringe til politiet. Der kom to politimænd til ansøgerens bopæl. Den mandlige ansøger kom efterfølgende hjem, hvorefter politiet spurgte ham om, hvad der var sket. De tog ham herefter med på politistationen. Ansøgeren ringede derefter til sin gudfar og bad ham om at hente ansøgeren og hendes barn. Den mandlige ansøger tog efter han havde været på politistationen hjem til ansøgerens gudfar. Ansøgeren foreslog herefter, at de tog hjem til hendes barndomshjem, som stod tomt. Den mandlige ansøger besluttede, at han ville tage over på kasinoet, hvor han i den forbindelse blev fyret. Et par dage efter tog den mandlige ansøger over til anklagemyndigheden. Hos anklagemyndigheden var [A], og den mandlige ansøger blev i den forbindelse udsat for vold. Dagen efter bankede to mænd på døren. Den mandlige ansøger var ikke hjemme, og de to mænd sagde til ansøgeren, at den mandlige ansøger skulle aflevere pengene tilbage, hvorefter de gennemrodede deres hjem. De to mænd udsatte også ansøgeren for vold. To-tre timer senere kom den mandlige ansøger hjem. Han ringede til sine forældre, og de foreslog, at de tog til Leninakan, hvor familien har slægtninge. De tog derefter over til den mandlige ansøgers forældre, og herefter tog ansøgeren og hendes familie sammen til Leninakan. Den mandlige ansøger havde kontakt til en kammerat, som havde en bekendt, som kunne hjælpe dem med at skaffe papirer, således at de kunne udrejse. Ansøgeren og hendes familie udrejste legalt af Armenien [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger har arbejdet på et kasino. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Nævnet finder, at ansøgernes forklaringer forekommer usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om centrale forhold i forbindelse med deres asylmotiv. Den kvindelige ansøger har således under den sidste samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at den mandlige ansøger var gennembanket, da han kom hjem efter sin sidste nat på kasinoet, mens den mandlige ansøger har forklaret, at han ikke blev slået ved den lejlighed. Den kvindelige ansøger har endvidere forklaret, at manden, der kom op til lejligheden, var 10 minutter inde i lejligheden, før han gik ned med den mandlige ansøger, mens den mandlige ansøger har forklaret, at han og manden straks gik ned. Den kvindelige ansøger har, efter hun blev gjort bekendt med sin mands forklaring, ændret sin egen forklaring på disse punkter. Nævnet finder dog, at den kvindelige ansøger ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne, og at disse ikke alene kan forklares som tolkeproblemer og misforståelser. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer om asylmotivet forekommer uden logisk sammenhæng og derfor usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende, at en særdeles velhavende mand, der ifølge de fremlagte avisartikler brugte mange, mange penge skulle blive så vred på en menig dealer på et kasino, at han ville forfølge denne, kræve sit tab inddækket af dealeren og fabrikere en falsk anklage mod dealeren, fordi han havde tabt penge på kasinoet. Det forekommer endvidere usammenhængende og usandsynligt, at ansøgeren skulle kunne stikke af fra tre meget højtstående mænd, der overfaldt ham på et kontor hos anklagemyndigheden, hvor de havde indkaldt ham til møde. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, at forklaringerne er konstrueret til lejligheden, hvorfor de tilsidesættes. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er anledning til at udsætte sagen på fremsendelse af ansøgerens pas, der efter det oplyste er hos den mandlige ansøgers forældre i Armenien og ægthedsvurdering af dokumentet af [vinteren] 2015 fra Justitsministeriet i Armenien. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at fremsendelse af passene er uden betydning for afgørelsen og for så vidt angår ægthedsvurderingen på ovenstående bevisvurdering og dokumentets sene fremkomst. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2017/8/THJ
