Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra [A], Armenien. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. [I vinteren] 2013 stadfæstede Flygtningenævnet afgørelse om ikke at meddele ansøgeren og hendes to sønner asyl. [I sommeren] 2011 havde Flygtningenævnet ligeledes afslået at meddele asyl til ansøgerens ægtefælle, der var indrejst [i sommeren] 2010. Ansøgeren havde under sagen oplyst en anden identitet og nationalitet, samt et andet asylmotiv end under denne sag. Ægteparret har fra 2015 erkendt, at deres tidligere forklaringer var usande. Efter Flygtningenævnets genoptagelse af sagerne har Udlændingestyrelsen på ny afslået at meddele ansøgerne asyl. Ægteparret har under denne sag henvist til, at de frygter, at deres to sønner, der nu er 20 og 18 år, vil skulle afsone fængselsstraf under meget dårlige forhold for at have unddraget sig værnepligt. Sønnerne vil tillige få forlænget deres værnepligt, og de vil herunder blive pålagt at udføre ulovlige og meget farlige opgaver. Sønnerne vil formentlig blive sendt til grænsen til Aserbajdsjan, uden forinden at have fået den fornødne træning. Ægteparret frygter endvidere, at myndighederne vil fængsle dem for at få oplysninger om sønnerne. Ansøgeren og hendes to sønner udrejste [i foråret] 2012 via Jerevan lufthavn under anvendelse af deres ægte pas. På grund af sønnernes alder var det nødvendigt at betale bestikkelse for at få sønnerne med ud. Et par måneder inden udrejsen var hendes ældste søn til lægeundersøgelse, hvor han blev fundet egnet til at udføre militærtjeneste. Under opholdet i Danmark har hun ofte talt med en kvinde, der er i [A] bor i den ejendom, hvor ægteparret boede. Kvinden har flere gange fortalt, at militæret har været på deres bopæl mange gange siden deres ældste søn blev 18 år. Militæret fortalte den pågældende, at ansøgerne var efterlyst. Ved en tilbagevenden frygter ansøgeren, at det rygtes, at hun i [efteråret] 2011 blev voldtaget af to-tre personer i [A]. Hun har ikke fortalt sin ægtefælle og sønner herom. Hun orienterede alene sin bror om overfaldet. Hun henvendte sig ikke til myndighederne, selvom de formentlig ville forsøge at hjælpe hende, idet hun var bange for, at hele byen herefter ville få kendskab til voldtægten, og at hun således ville bringe skam over sig selv og sin familie. Hun frygter, at overfaldsmændene vil fortælle om voldtægten. Der er meget sladder i deres område. Hun hørte ikke, at der var omtale af voldtægten inden hun udrejste. Hun har heller ikke senere fra naboen eller andre hørt, at der har været talt om voldtægten. Bliver ægtefællen og sønnerne bekendt med voldtægten vil de ifølge traditionen skulle udføre blodhævn, hvilket vil medføre alvorlig risiko for hele familien. Ansøgeren henviser endvidere til, at hun i Danmark har tilsluttet sig en evangelisk menighed i [B], hvor hun er blevet døbt på ny. Hun ved, der er lignende menigheder i hendes lokalområde i Armenien. Hun er ikke klar over, om de pågældende evangeliske menigheder har haft problemer på grund af deres tro. Hun har dog hørt, at religiøse mindretal har haft vanskeligheder i Armenien. Den omstændighed, at ansøgerne ikke ønsker, at de to sønner skal aftjene værnepligt er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke i sig selv asylbegrundende. At tjenestetiden er længere end i mange andre lande, samt at Armeniens konflikt med Aserbajdsjan ikke er løst, ændrer ikke herpå. Efter baggrundsoplysningerne kan afsoningsforholdene i de armenske fængsler lejlighedsvis være barske. Ægteparret har afgivet divergerende og usikre oplysninger om militærets henvendelser på familiens bopæl i [A]. Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at de armenske myndigheder har forsøgt at indkalde en eller to af sønnerne og eventuelt måtte være af den opfattelse, at sønnerne ved ikke at give møde har handlet i strid med armensk lovgivning, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at sønnerne efter de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger kan antages at ville blive udsat for en sådan straflængde og afsoningsforhold eller behandling efter løsladelse, at dette vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette gælder ikke mindst, da sønnerne må antages alene at være udrejst af Armenien på grund af deres forældres beslutning herom, og at sønnerne ved udrejsen var 14 og 12 år. Hertil kommer, at begge sønner udrejste af Jerevans internationale lufthavn under anvendelse af deres netop udstedte ægte pas, samt at det efter nævnets opfattelse herefter må antages, at udrejsen - uanset ægteparrets forklaringer herom - er foregået legalt. Efter baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat ”Armenia: Militærtjeneste” fra 6. december 2010, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 7. juli 2011 (nr. 23459/03), rapport af 10. august 2016 fra United States Department of State om ”Religious Freedom - Armenia” samt Udlændingestyrelsens Fact Finding rapport vedrørende Armenien fra april 2016, udgivet september 2016, lægger Flygtningenævnet til grund, at det er muligt at aftjene civil værnepligt i Armenien, herunder udenfor militæret, samt at længden for en sådan civil værnepligt og forholdene, hvorunder den aftjenes, ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ægteparret på grund af sønnernes forhold risikerer at blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Armenien. Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at religiøse mindretal i Armenien kan have forskellige problemer. Ansøgeren har imidlertid ikke konkret sandsynliggjort, at hendes tilknytning til den evangeliske kirke må antages at ville indebære, at hun vil få sådanne vanskeligheder i Armenien, at hun af den grund opfylder betingelserne for at få asyl. Det af ansøgeren anførte om eventuelle fremtidige alvorlige vanskeligheder, hvis ægtefællen eller sønnerne får oplysninger om, at hun skulle være blevet voldtaget for fem et halvt år siden og derefter måske vil hævne sig, beror alene på ansøgerens ikke nærmere underbyggede formodninger, og er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort og asylrelevant. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse efter flygtningekonventionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2017/3/snd
