Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansø-ger og dennes medfølgende barn fra Armenien. Indrejst i 2012. Sambehandlet med Arme/2017/09/DH og Arme/2017/10/DH Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmø-de, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og § 56, stk. 3. Ansøgerens forældre har oprindeligt under sagen behandling oplyst, at de var fra Aserbajdsjan, at den hendes far var etnisk armener, samt at hendes mor var etnisk halv armener og halv aserbajdsjaner. De henviste som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygtede, at ansøgerens far ville blive dræbt af de aserbajdsjanske myndigheder på af sin etnicitet, og ansøgerens mor ikke ville kunne leve i fred på grund af sin blandede etnicitet. Ansøgeren har senere efter modtagelse af oplysninger om ansøgerne fra de armenske myndigheder oplyst, at hun er etnisk armener og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter sin fars tidligere arbejdsgiver. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far [ultimo] 2011 under en kørsel til Rusland blev overfaldet af ukendte gerningsmænd, som stjal hans lastbil og tilhørende last. Ansøgerens far kom tilbage til Armenien [primo] 2012, og [efterfølgende primo] 2012 blev familiens bopæl opsøgt af ansøgerens fars arbejdsgiver, som slog ansøgerens far på grund af den tabte last. Udover det ene besøg er familie telefonisk blevet kontaktet mange gange af ansøgerens fars daværende arbejdsgiver. Ansøgeren blev [senere primo] 2012 kidnappet og udsat for seksuelle overgreb af ukendte gerningsmænd på grund af konflikten med ansøgerens far arbejdsgiver. Ansøgeren har til sin advokat derudover oplyst, at hun ved en tilbagevenden frygter, at familien til hendes datters far i Armenien vil sørge for at få barnet fjernet fra ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at det i høj grad svækker ansøgerens generelle troværdighed, at hendes forældre oplyste falske identiteter og asylmotiv, da de søgte om asyl i 2012. Hertil bemærkes, at ansøgeren først oplyste sin rigtige identitet og oplyste nyt asylmotiv, efter at Rigspolitiet havde modtaget oplysning fra det armenske politi om, at hun var identificeret armensk statsborger. Nævnet finder ikke, at dette kan forklares med ansøgerens psykiske tilstand. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret om sit asylmotiv vedrørende ansøgerens fars konflikt med sin tidligere arbejdsgiver. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om kendskabet til den person, der foranstaltede deres ophold i huset i [bynavn]. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato primo] 2016 har hun oplyst, at hun ikke kendte manden, som hjalp dem, og at hun kun havde set ham to gange. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 har hun derimod forklaret, at hun ikke fortalte sandheden til den forudgående samtale, og at det var hendes fars ven, [A], som hjalp dem, da de opholdt sig i [bynavn]. Hun oplyste også, at hun havde set ham mange gange, da han også var deres nabo i Yerevan. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om modtagelsen af blomsterbuketten, og hvordan de fik kendskab hertil. Hun har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato primo] 2016 forklaret, at hendes søster havde haft kontakt med deres nabo, [B], via Skype, som fortalte, at der var blevet leveret en buket blomster til familiens bopæl. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at hun selv havde talt med naboen, og at hendes søster ikke var til stede under samtalen. Derudover har hun til samme samtale forklaret, at der var kommet to buketter, hvoraf der var en skriftlig besked ved den ene. Derudover har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren, hendes far og hendes søster har forklaret indbyrdes divergerende om blomsterne, og om hvem der var hjemme, da de blev opsøgt på deres bopæl. Ansøgerens far har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016, at det var hans ven, [A], som fortalte dem, at der var blevet lagt en buket blomster ved deres lejlighed i Yerevan, og at han havde talt med [A], mens de opholdt sig i Belgien. Ansøgerens har søster har derimod til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 forklaret, at hendes veninde, [C], mens de stadig opholdt sig i huset i [bynavn], havde oplyst, at der var kommet en buket blomster til dem. Ansøge-rens far har til samtalerne med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 og den [dato i foråret] 2016 forklaret, at hans daværende arbejdsgiver opsøgte ham på bopælen to gange [primo] 2012, og at det var de samme tre personer, som opsøgte ham. Ansøgeren har derimod til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato primo] 2016 forklaret, at de blev opsøgt på bopælen flere gange, og at det ikke altid var de samme personer, der opsøgte dem. Hun har til samtalen med Udlændingestyrelsen den [dato i foråret] 2016 forklaret, at familien blev opsøgt på bopælen adskillige gange. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke at kunne lægge nogen dele af ansøgerens forklaring om hændelserne i Armenien til grund og dermed, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Armenien risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Såfremt ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at hendes datters fars familie vil tage datteren fra hende, må ansøgeren henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at der ikke er tale om et asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet kan endvidere henvise til nævnets begrundelser i hendes forældres og hendes søsters afgørelser.” Arme/2017/11/DH
