Nævnet ændrede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2000.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2000, hvor hun søgte om asyl under navnet [A] og som irakisk statsborger. Klageren oplyste, at hun var udrejst af Irak på grund af en familiefejde, i hvilken forbindelse hendes mor og søskende var døde, at hendes far siden døde i Kaliningrad, og at klageren således var uden netværk i sit hjemland, Irak. [I starten af] 2008 meddelte Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I sommeren] 2015 modtog Udlændingestyrelsen en anonym henvendelse, hvoraf fremgår, at klageren havde oplyst en falsk identitet til de danske myndigheder, idet hun rettelig hedder [B] og er armensk statsborger. Klageren har forklaret, at det er korrekt, at hun har oplyst en falsk identitet og et falsk asylmotiv til de danske myndigheder. Hun frygtede, at hun i modsat fald ikke ville have opnået opholdstilladelse i Danmark. Klageren har videre forklaret, at hun udrejste af Armenien engang i 2000 uden sin families accept, og at hun siden ikke kunne vende tilbage til sin familie i Armenien, idet hun var udrejst uden deres tilladelse. Hun vurderede, at oplysningerne om familiestridighederne ikke ville kunne give hende opholdstilladelse, hvorfor hun konstruerede et asylmotiv, selvom hun var bekendt med sin pligt til at tale sandt. Hun kan ikke vende tilbage til Armenien, fordi hun frygter de armenske myndigheder som følge af sin bror, [C’s], konflikt med myndighedspersoner i militæret. Klageren har videre oplyst, at hun ikke kan vende tilbage til Armenien, fordi hendes ægtefælle har et udestående med myndighederne, idet han er militærnægter. Klageren har endelig forklaret, at hun ikke kan vende tilbage til Armenien grundet de generelle forhold, herunder at hun som kvinde uden egentlig familie tilhørende en minoritet som […], ikke har nogen rettigheder i Armenien. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er svækket allerede som følge af, at hun oprindelig har opgivet falsk identitet og asylmotiv til de danske myndigheder. Hertil kommer, at klageren også har afgivet divergerende oplysninger til myndighederne under inddragelsessagens behandling. Hun har således til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun intet kendskab havde til sin bror [D], mens hun for nævnet har forklaret, at [D] bor i Danmark, og at hun i perioden fra 2004 til 2008 jævnligt arbejdede i brorens cafeteria. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren i sommeren 2010 rejste til Jerevan, som hun og hendes familie oprindelig kommer fra. Her opholdt hun sig problemfrit i 2-3 uger, hvor hun modtog fertilitetsbehandling. Da klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, skal denne som udgangspunkt inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, medmindre proportionalitetsafvejningen af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, efter en konkret vurdering fører til, at opholdstilladelsen alligevel ikke bør inddrages. Flygtningenævnet finder, at det ved denne vurdering alene er klagerens helbredsforhold, der i givet fald kan føre til, at opholdstilladelsen ikke bør inddrages. I brev af [dato] 2016 fra Aarhus Universitetshospital til Hedensted Kommune er anført, at klageren må siges at have en livstruende sygdom uden mulighed for helbredelse. Det fremgår af Statusattest af [dato] 2016 fra egen læge, at klageren har udbredt cancer, og at hun ikke længere er i aktiv behandling. Det fremgår videre, at tidshorisonten er usikker, men at der ikke er udsigt til helbredelse samt, at der alene gives behandling af lindrende karakter. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale nr. 238 (World Report 2016 - Armenia Publisher Human Rights Watch Publication Date 27 January 2016) blandt andet “Palliative Care Armenia continues to discuss reforming its complicated and time-consuming prescription and procurement procedures for opioid medications. A national action plan on palliative care remained pending for more than a year at time of writing. Current regulations obstruct the delivery of adequate palliative care, condemning most terminally ill patients to unnecessary suffering. Tight police controls on injectable opioids and restrictive policies on procurement, prescription, and disbursement are inconsistent with many of the World Health Organization's recommendations on palliative care.” Flygtningenævnet finder efter en konkret vurdering af oplysningerne om klagerens uhelbredelige cancersygdom sammenholdt med oplysningerne i baggrundsmaterialet om den mangelfulde smertebehandling for terminale patienter, at afgørende hensyn taler imod, at opholdstilladelsen skal inddrages. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [dato] 2015, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” arme/2016/36/SHH
