Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen af trosretning fra Armenien. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive voldtaget eller slået ihjel som følge af sin ægtefælles konflikter med de ledende myndighedspersoner […] og [...] Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at personer med tilknytning til [...] flere gange har chikaneret hende fra hun i [efteråret ]2013 vendte tilbage til Armenien. De pågældende spurgte hende ud om hendes ægtefælle, som havde et modsætningsforhold til [...]. Ægtefællen var på daværende tidspunkt i Danmark. I slutningen af 2013 slog og voldtog [...] hende umiddelbart efter, at han havde afhørt hende om ægtefællen. Efter fem dages hospitalsophold anmeldte hun voldtægten til det lokale politi, der imidlertid afslog denne henset til den angivne gerningsmand. Da hun i stedet rettede henvendelse til det centrale politikontor i [...] blev hun tilbageholdt i tre dage, indtil hendes forældre fik frikøbt hende. Politiet beholdt hendes pas, og hun måtte derfor udrejse illegalt til Georgien. Efter afslag på sin asylsag forlod ægtefællen [ i efteråret ] 2014 Danmark. Ansøgeren har ikke siden hørt fra ægtefællen. Hendes moder og veninder har oplyst, at han ikke opholder sig i landsbyen i Armenien. Rygtet siger, at ægtefællen er i Rusland. Ansøgerens moder har oplyst, at man i lokalområdet taler om, at ansøgeren er blevet voldtaget. Moderen har endvidere oplyst, at ansøgerens fader flere gange er blevet afhørt af politiet, og forældrene har modtaget et brev fra politiet. I asylsagen ligger der kopi af underskrevet visumansøgning fra [...] med foto af [i begyndelsen af] 2014 i ansøgerens navn vedrørende turistophold i Spanien fra [foråret] 2014. I ansøgningen oplyses, at ansøgeren har haft to tidligere Schengen-visa. Endvidere foreligger der kopier af pas i ansøgerens navn med foto og underskrift med udstedelsesdato [i begyndelsen af] 2014 samt flybilletter, hvorefter hun [i foråret] 2014 skulle have fløjet fra [...] til [...] og retur. Ifølge de danske myndigheder har den lithauske ambassade i Armenien udstedt Schengen-visa til ansøgeren [i vinteren] 2014. Underskriften på pas og visum ligner underskriften på dokumenterne i hendes asylsag. I sagen ligger der endvidere referencer fra bank og arbejdsgiver til støtte for visumansøgningen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeren forklaring om de af hende oplyste overgreb mod hende til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at det i sig selv forekommer mindre sandsynligt, at en angiveligt meget kendt politiker skulle have voldtaget ansøgeren for at presse hende til at fremkomme med oplysninger om hendes ægtefælle. I vurderingen indgår, med en vis vægt, at ansøgeren ikke har oplyst om voldtægten i sit asylskema og under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet finder det endvidere mindre troværdigt, at ansøgeren ikke entydigt har kunnet svare på, om det er omtalt i hendes hospitalsjournal, som hun fik med sig ved udskrivningen, om hun havde været udsat for seksuelle overgreb. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, i hvilket omfang hun havde læst den pågældende journal. Nævnet finder det tillige mindre sandsynligt, at ansøgeren i givet fald ikke medtog journalen til det armenske politi, da hun forsøgte at indgive anmeldelse om overgreb. Hertil kommer, at det væsentligt svækker ansøgerens troværdighed, at hun har afgivet divergerende oplysninger om sin udrejse. Til det danske politi oplyste ansøgeren, at hun forlod Armenien [i vinteren] 2012, og at hun kom til Danmark få dage før [foråret] 2014. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hun forlod Armenien [i vinteren] 2014. Til Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at hun først forlod Armenien omkring dette tidspunkt, men cirka tre måneder senere vendte tilbage til Armenien for kort tid derefter at flyve fra [...] til Moskva, og at hun i den forbindelse benyttede et falsk pas. Forklaringen om udrejsen har ikke fremstået selvoplevet og kan ikke lægges til grund. I vurderingen indgår, at det ikke er underbygget, at det fremlagte pas, som anført af ansøgeren, skulle være falsk. Ansøgeren har tillige til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet forklaret divergerende om, hvorvidt pågældende visum er ægte eller falsk. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort sit asylmotiv, og Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse i henhold til Flygtningekonventionen eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et af ansøgeren under nævnsmødet fremlagt dokument – som i et vist omfang er blevet oversat under nævnsmødet – og hvorefter ægtefællen skulle skylde et beløb til en person, som ifølge ægtefællens sag er politichef, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at imødekomme ansøgerens subsidiære påstand om at sagen udsættes med henblik på oversættelse af hele det pågældende dokument. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2015/3
