Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [navn på bydel], Algier, Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive slået ihjel af familien til en pige, [A], som han gjorde gravid uden for ægteskab, eller af andre personer fra hendes klan. Han har til støtte herfor oplyst, at han mødte [A] i 2013, mens han arbejdede som tjener i Algeriet. I 2014 eller 2015 blev de enige om, at de ville giftes. Ansøgeren og hans familie kontaktede derefter hendes familie for at anmode om tilladelse til ægteskab. [A]s far afviste i første omgang frieriet, men accepterede i sommeren 2016. Ansøgeren og [A] aftalte at blive gift, når de havde sparet penge sammen til det, og når hun var blevet færdig med sine studier. Ansøgeren og [A] påbegyndte et seksuelt forhold i slutningen af 2016, og [foråret] 2017 fandt de ud af, at hun var gravid. [A]s mor fik kort tid efter kendskab til gravidteten, men hun holdt det hemmeligt for [A]s far. Omkring [måned i sommeren] 2017 fandt [A]s far ud af, at hun var gravid. Faren slog [A]. [S] ringede efterfølgende til ansøgeren og fortalte, at hendes far havde fået kendskab til graviditeten. Samme dag ringede [A]s far til ansøgeren og truede ham. Ansøgeren hørte derefter ikke fra [A]s familie i halvanden uge, hvorefter flere mandlige medlemmer af hendes familie kontaktede og truede ansøgeren blandt andet på Facebook og sms. [A]s familie forsøgte også at opsøge ansøgeren på hans arbejdsplads, men han var ikke til stede. Ansøgerens kollega ringede til ansøgeren og fortalte, at de havde været i restauranten og ledt efter ham. Ansøgeren besluttede sig derefter for at flygte. Han tog til byen Constantine, hvor han opholdt sig i en ukendt periode, hvorefter han tog tilbage til Algier og fløj til Istanbul. Efter udrejsen har ansøgeren hørt fra sin farbror, at [A]s familie fortsat fremsætter trusler mod ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med [A]s familie til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var studerende, da han mødte [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var studerende, da han mødte [A], men at han var næsten færdig. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han var færdig med universitet, da han mødte [A]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgeren og hans familie begyndte at tale med [A]s familie om ægteskab. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at de begyndte at tale om dette i sommeren 2016. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at de begyndte at tale om dette med dem i slutningen af 2014. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor langt henne i graviditeten [A] var, da ansøgeren fik kendskab til denne. Til oplysnings- og motivsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han fik kendskab til graviditeten i [foråret] 2017, hvor [A] var en måned henne. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han fik kendskab til graviditeten i [foråret] 2017, hvor [A] var 3-4 måneder henne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring kontakten med [A]s familie, da [A]s familie havde fundet ud af, at [A] var gravid. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at ansøgeren havde ringet til familien med ukendt nummer, og at ansøger sagde, at han gerne ville giftes med [A]. Faren sagde, at man ikke kunne have sex inden ægteskab og det bragte skam over familien. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at der gik 1½ uge fra familien fandt ud af, at [A] var gravid og til de begyndte at ringe til ansøger. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgeren blev kontaktet af [A]s far samme dag, som familien fandt ud af, at [A] var gravid. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har gemt beviser på de skriftlige trusler, som han angiveligt skulle have fået af [A]s familie på sms og Facebook. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret udbyggende med hensyn til, at [A] havde sagt, at hun var blevet slået af sin far og sine brødre, da de havde fundet ud af, hun var gravid. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren i perioden 2014 til 2015 søgte om visum til Italien og Østrig og overvejede at søge visum til USA og har forklaret, at han havde tænkt at besøge disse lande som turist, henset til ansøgerens forklaring om, at han ikke havde penge nok til at blive gift med [A]. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at han ikke har kontaktet den veninde, der tidligere havde oplyst ham om, at [A] var indlagt på hospitalet, med henblik på at høre, hvad der var sket med [A] og hendes graviditet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens forklaring fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2018/1/DH
