Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Albanien og hendes medfølgende barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Ansøgeren er muslim af trosretning fra […] Albanien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes tidligere ægtefælle har udsat hende for vold og tvunget hende til prostitution, ligesom han har udsat deres fællesbarn, som er indrejst sammen med ansøgeren i Danmark, for vold, siden barnet var omkring et år gammel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i efteråret 2009 blev forlovet med en mand ved navn [A]. Forlovelsen blev arrangeret af hendes faster, som var nabo til [A]. I sommeren 2010 blev ansøgeren og [A] gift. Allerede dagen efter brylluppet gav han hende en lussing. Derefter fortsatte han med dagligt at udøve vold mod hende. En nat ringede hun til politiet og anmeldte volden. Politiet tog familien med på politistationen og afhørte både ansøgeren og hendes daværende ægtefælle. Politiet insisterede på, at der ikke skulle rejses en officiel sigtelse mod ansøgerens daværende ægtefælle, og at episoden skulle betragtes som husspektakel. Ansøgeren ringede derefter efter sin familie, som kom og hentede hende. Dernæst anmodede hun om at blive skilt. Ved retten i [X] i vinteren 2013 blev hun skilt og fik tillige tildelt forældremyndigheden over hendes søn. Hendes tidligere ægtefælle kom efterfølgende hjem til hendes forældre, hvor hun boede sammen med sin søn, og truede hende med vold. Han slog både ansøgerens moder og broder. Moderen og broderen anmeldte overgrebene til politiet, som ikke foretog sig yderligere. Endvidere har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes tidligere ægtefælle jævnligt tvang hende til at lade sig prostituere til forskellige mænd, som han skyldte penge til, for på den måde at afvikle på sin gæld. Hendes tidligere ægtefælle har et stort kriminelt netværk, hvorfor hun er sikker på, at han vil finde frem til hende, hvis hun vender tilbage til Albanien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens forklaringer om hendes tidligere ægtefælles angivelige kriminelle handlinger og om de episoder, der førte til hendes udrejse, herunder omfanget af volden og tvangsprostitutionen, hvornår hun og hendes familie har anmeldt hendes tidligere ægtefælle til politiet, hvornår hun blev skilt, samt hvornår og hvor mange gange hendes tidligere ægtefælle opsøgte hende på hendes forældres bopæl, inden hun udrejste af Albanien, har båret præg af mangel på detaljer. Således har ansøgeren blandt andet ikke kunnet beskrive, hvornår retten i [X] behandlede hendes skilsmissebegæring på trods af, at hun har angivet at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgerens forklaringer om de voldsepisoder og tvangsprostitution, som hun har anført, hendes tidligere ægtefælle har udsat hende og hendes familie for, fremstår overfladiske, uden detaljer og ikke fremstår som selvoplevede. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om omfanget af de skader, som hun har angivet at være blevet påført, idet hun først efter Udlændingestyrelsens afslag og øvrige samtaler med Dansk Flygtningehjælp og sin advokat har forklaret til Langeland Kommune […], at hun har været indlagt og tæt på at afgå ved døden, samt at hun har haft omfattende skader på sin krop, ligesom hun har mistet tænder i sin overmund på grund af den udførte vold. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger en rimelig forklaring på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare detaljeret, entydigt og stringent om de pågældende begivenheder – navnlig henset til at de fremstår helt centrale i ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet, uanset om ansøgerens forklaringer eller dele heraf måtte kunne lægges til grund, ikke finder, at de forhold, som ansøgeren har forklaret, har haft en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet finder således, at der er tale om kriminelle forhold, som hun kan henvises til at søge de albanske myndigheds beskyttelse imod. For så vidt angår det af ansøgeren oplyste om, at det lokale politi henlagde hendes anmeldelser om vold, finder Flygtningenævnet, at hun må henvises til at indgive klage til en højere myndighed, i den anledning. Nævnet bemærker hertil, at det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger om forholdene for voldsramte kvinde i Albanien, herunder blandt andet UK Home Office – Operational Guidance Note – Albania af 19. september 2014 (bilag 155) og Migrationsverkets rapport ”Albania: Rätts - och Säkerhetssektorn”, udgivet den 27. juni 2014 (bilag 161), at omend forholdene for voldsramte kvinder i Albanien efter omstændighederne kan være vanskelige, har de albanske myndigheder i det væsentligste styrket indsatsen for at beskytte voldsramte kvinder, herunder indført en række retsregler for at bekæmpe vold i hjemmet. Det fremgår videre, at myndighederne anerkender vold i hjemmet som et problem, og politiet uddanner deres ansatte til at kunne varetage sager omhandlende vold i hjemmet, ligesom vold i familien ifølge den albanske straffelov kan straffes med op til fem års fængsel. Ydermere fremgår, at der i nogle byer er etableret hjem, hvor voldsramte kvinder kan søge tilflugt. Flygtningenævnet finder i øvrigt ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren, der foruden det anførte om hendes oplevelser med den tidligere ægtefælle, efter det oplyste hverken har haft problemer med myndigheder, grupperinger eller andre privatpersoner i Albanien, og som således fremstår helt uprofileret, kan henvises til at tage ophold et andet sted i Albanien, såfremt hun ikke mener at kunne tage tilbage til sin hjemby. Nævnet finder således ikke, at de aktuelle baggrundsoplysninger indeholder oplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at forholdene for enlige kvinder og eller voldsramte kvinder i Albanien i sig selv er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herved efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Albanien ikke vil være i en konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det anførte omkring ansøgerens og hendes søns helbredsmæssige og socioøkonomiske forhold falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alba/2015/2
