Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Albanien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk albaner fra Shkodër i Albanien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Albanien frygter at blive slået ihjel af sin fader og nogle ukendte gerningsmænd. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [i efteråret] 2014 blev overfaldet af tre ukendte gerningsmænd, som havde set ham kysse med sin mandlige kæreste. To personer kom ham til undsætning og fik ham sendt væk i en ambulance. På skadestuen blev han behandlet for en flænge i sit hoved. Endvidere havde han pådraget sig blå mærker over hele sin krop. Han blev udskrevet fra skadestuen den samme aften. Dernæst tog han hjem, hvor han løj over for sin fader og fortalte ham, at han var blevet slået af en gæst på den bar, hvor han arbejdede. Faderen tog derfor den næste dag kontakt til ansøgerens arbejdsgiver, som i mellemtiden var blevet bekendt med den virkelige årsag til overfaldet. Arbejdsgiveren fortalte faderen om ansøgerens seksuelle orientering, hvilket medførte til et voldeligt skænderi mellem ansøgeren og faderen. Faderen slog ansøgeren med knytnæver og kastede en vase efter ham, ligesom faderen udtalte, at ansøgeren ikke længere var hans søn, og at han skulle flytte. I den følgende periode blev han endvidere mødt af tilråb og diverse skældsord af folk i byen. [Ultimo] 2014 tog faderen kvælertag på ansøgeren, hvorefter ansøgeren flygtede til byen Tirana. Mens han boede i Tirana blev ti trusselsbreve fra ukendte gerningsmænd skubbet ind under hans dør. Samtlige trusselsbreve indeholdt trusler på hans liv. Han søgte støtte i LGBT-organisationen OMSA, som åbenlyst kæmper for de homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans tidligere arbejdsgiver i en sms fyrede ham, på grund af hans seksuelle overbevisning. Arbejdsgiveren har tillige i en sms skrevet til ansøgeren, at han ikke ønsker at arbejde med bøssekarle. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren som følge af sin seksuelle orientering [i efteråret] 2014 blev overfaldet af tre ukendte personer, der så ham sammen med sin kæreste, ligesom nævnet kan lægge til grund, at hans fader har udsat ham for vold […], at han blev fyret fra sin daværende arbejdsplads, samt at han under sit ophold i Tirana fra [ultimo] 2014 frem til udrejsen har modtaget trusselsbreve fra ukendte personer. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring herom har været detaljeret og konsistent. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de beskrevne forhold er af en sådan karakter eller intensitet, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring på intet tidspunkt har anmeldt overgrebene og truslerne til politiet, ligesom han heller ikke på anden måde har søgt myndighedernes beskyttelse. Nævnet finder, at der er tale om enkeltstående kriminelle forhold og bemærker, at det beror på ansøgerens egen formodning, at politiet ikke skulle have vilje og evne til at yde ham den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren har kunnet opholde sig i Tirana fra [ultimo] 2014 til [foråret] 2015 uden at blive opsøgt af de personer, som han mener, kan stå bag trusselsbrevene. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at omend forholdene for LGBT-personer i Albanien efter omstændighederne kan være vanskelige, har homoseksuelle forhold været lovlige siden 1995, og der foreligger ikke oplysninger om risiko for overgreb fra myndighedernes side rettet mod LGBT-personer. Det fremgår videre, at de albanske myndigheder støtter LGBT-rettigheder, ligesom hate crimes og anden diskrimination af LGBT-personer er kriminaliseret ved lov. Ydermere fremgår, at det albanske politi efter at have indgået i et samarbejde med LGBT-organisationer ved flere lejligheder har ydet beskyttelse ved LGBT-relaterede begivenheder. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til blandt andet rapporterne fra US Department of State – 2014 Country Report on Human Rights Practices af 25. juni 2015 (bilag 160), UK Home Office – Country Information and Guidance, Albania: Sexual orientation and gender identity af 13. oktober 2014 (bilag 156) samt Operational Guidance Note af 19. september 2014 (bilag 155), og Migrationsverket – Situationen för hbt-personer i Albanien af 20. december 2013 (bilag 146). Flygtningenævnet finder endeligt ikke, at de generelle forhold for homo- og biseksuelle i Albanien i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Albanien ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alba/2015/1
