afgh201245

Nævnet stadfæstede i december 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, indrejst i 2011.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Da ansøgeren var 3-4 år, flygtede familien til Iran, hvor ansøgeren har boet frem til udrejsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin kusines familie, fordi han har haft samleje med kusinen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i forbindelse med fejring af det iranske nytår i marts 2011 lærte sin 17-årige kusine at kende og fik hendes telefonnummer. Ansøgeren boede i Qom, og hun boede i Teheran. Ansøgeren og kusinen talte ofte sammen i telefon, og de blev forelskede i hinanden. Ansøgeren ønskede at blive gift med kusinen, men det afslog hendes familie. En dag, hvor kusinen var alene hjemme, besøgte ansøgeren hende, og de havde samleje. Kusinen fortalte det efterfølgende til sin familie, der blev meget vrede på hende og endvidere forsøgte at opsøge ansøgeren for at dræbe ham. De meldte også ansøgeren til politiet. Kusinens far har tre brødre i Kabul, Afghanistan, og kusinens familie vil derfor være i stand til at opsøge og dræbe ansøgeren, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en usandsynlig, utroværdig og divergerende forklaring. Flygtningenævnet har blandt andet fundet det usandsynligt og utroværdigt, at ansøgerens 17-årige kusine, efter at have talt i telefon med ansøgeren gennem halvanden måned, og efter at hendes familie havde afslået ansøgerens tilbud om ægteskab, skulle have inviteret ansøgeren hjem til sig, mens hun var alene hjemme, og at de herefter havde samleje, hvilket de havde talt om i forvejen. Flygtningenævnet har endvidere fundet det usandsynligt og utroværdigt, at ansøgerens kusine, hvis en sådan kontakt til ansøgeren overhovedet havde fundet sted, skulle have valgt at fortælle sin familie herom med deraf følgende konsekvenser for blandt andre kusinen selv. Flygtningenævnet har endvidere fundet, at ansøgeren på flere punkter har afgivet en divergerende forklaring om sit i øvrigt enkle asylmotiv. Til motivsamtalen forklarede ansøgeren blandt andet, at kusinen var forlovet, at samlejet fandt sted ca. halvanden måned før kusinens bryllup, og at kusinen fortalt sin forlovede, at hun havde haft samleje med ansøgeren. Til asylsamtalen og i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at kusinen ikke var forlovet, at hun ca. halvanden måned efter samlejet fik tilbud om ægteskab med en fra faderens familie, og at hun fortalte sin mor om samlejet med ansøgeren. Til motivsamtalen forklarede ansøgeren endvidere blandt andet, at han blev kontaktet af sin kusine og advaret om, at hendes brødre ville komme efter ansøgeren, at han flygtede, at han ikke kontaktede sin mor, at han ikke havde kontakt til sin mor under rejsen, og at han ikke havde haft kontakt til sin mor siden. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han, efter at være blevet kontaktet og advaret af kusinen, talte med sin mor i forbindelse med udrejsen, hvor han fik oplyst, at kusinens far og bror havde ledt efter ansøgeren og endvidere havde kontaktet politiet. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren er fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/45