Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Behsud, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den ene af to brødre, som han angav til kuchierne i 2005, og hvor kuchierne dræbte den anden broder. Ansøgerens fader blev tilfangetaget af kuchierne efter at have opfordret landsbyen til at kæmpe mod kuchierne, som flere gange havde angrebet landsbyen. 1½ måned herefter blev ansøgeren ligeledes tilfangetaget af kuchierne, som krævede skødet til familiens jord, ligesom de krævede, at ansøgeren oplyste navnene på de næstkommanderende i landsbyen. Ansøgeren angav de to brødre og blev løsladt. Da ansøgeren efterfølgende fik at vide, at kuchierne havde dræbt den ene broder, og at den anden broder ønskede at hævne sig, flygtede ansøgeren til Iran. Under sit ophold i Iran blev ansøgeren overfaldet af 10 afghanske mænd, som den overlevende broder havde sendt efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har forklaret sammenhængende og overbevisende om sit asylmotiv og omstændighederne i forbindelse hermed. Ansøgeren har således både til motivsamtalen og til samtalen med Udlændingestyrelsen afgivet en detaljeret forklaring om, at ansøgerens fader blev hentet af kuchier på sin bopæl, medens ansøgeren og den øvrige familie var til stede. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at faderen forsvandt under kampene med kuchierne, medens ansøgeren og ansøgerens øvrige familie befandt sig i bjergene. Ansøgeren benægtede at have forklaret som anført ovenfor til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har desuden ikke på overbevisende måde forklaret om sin egen tilbageholdelse og om konflikten med den ene af de brødre, som ansøgeren oplyste navnene på. Ansøgeren har således under motivsamtalen oplyst om et efternavn på brødrene. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen benægtet at have oplyst det angivne efternavn. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at brødrene og familien blev kaldt ved dette navn. Flygtningenævnet finder ikke, at disse divergenser i det hele kan forklares med misforståelser i forbindelse med tolkningen. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at ansøgerens forklaring om ansøgerens flugt til Kabul og videre til Pakistan og Iran fremstår som sandsynlig, herunder med hensyn til, at den person, der efter forældrenes død og forsvinden tog sig af ansøgeren, netop skulle møde den overlevende broder i Kabul, og at den overlevende broder efterfølgende kunne opspore ansøgeren i Iran og sende ti mænd til Iran for at overfalde ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren efterfølgende har opholdt sig i Grækenland i en årrække under et andet navn inden indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i en reel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/22
