Nævnet meddelte i september 2011 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Nævnet meddelte samtidig opholdstilladelse til ansøgerens søster, som indrejste samtidig med ansøgeren i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Wardak provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin moders familie på grund af en længerevarende slægtsfejde, som ligeledes har ført til, at hendes fader i 1997/1998 blev dræbt. Hun har endvidere henvist til, at hendes broder forsvandt efter et kuchiangreb på familiens bopæl i 2008/2009. Ansøgeren formoder, at kuchierne havde tilknytning til moderens familie. Ansøgeren frygter endvidere sin farbroder, som ønsker at tvangsgifte hende med sin søn, hvilket ansøgeren har modsat sig. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Det lægges herefter til grund, at forældrene var af etnisk blandet herkomst, at de indgik ægteskab mod deres familiers vilje, at moderen har været udsat for knivoverfald, at ansøgeren overværede et voldeligt overfald på moderen af moderens morbroder under et besøg hos ansøgerens mormoder, at ansøgeren selv var udsat for et groft overfald af samme person, at forældrene var udsat for trusler og overfald, og at faderen omkring 1997/1998 blev fundet dræbt af skud. Det lægges videre til grund, at moderen sammen med ansøgeren og hendes tre søskende tog ophold i Teheran, at ansøgerens broder […] blev deporteret til Afghanistan efter fire års ophold i Iran, og at ansøgeren og hendes moder og søstre tog ophold i en navngiven landsby i Afghanistan, hvor broderen […] havde lejet et hus. Selvom ansøgerens antagelse af, at de to angreb fra ukendte mænd i 2007/2008 hidrører fra moderens familie, alene er baseret på formodninger, kan det sammenfattende ikke afvises, at ansøgeren er i at alvorligt modsætningsforhold til moderens familie. Det skal bemærkes, at kuchiernes angreb på bopælen i 2008/2009 ikke kan antages at have nogen forbindelse med denne konflikt, men må antages at have været et udslag af de generelt vanskelige forhold i området. Det kan således ikke antages, at angrebet specifikt var rettet mod ansøgerens familie. Vedrørende modsætningsforholdet til farbroderen lægges det til grund, at denne vedvarende i de sidste cirka to år før udrejsen søgte at presse ansøgeren til at gifte sig med farbroderens søn […], at farbroderen i forbindelse hermed udøvede vold mod ansøgeren samt hendes moder og søster, […]. Uanset at ansøgeren har forklaret upræcist om finansieringen af udrejsen, kan det efter ansøgerens forklaring videre lægges til grund, at ansøgeren og hendes søskende alene fik lov til at udrejse, fordi moderen lovede farbroderen, at ansøgeren ville indgå ægteskab med farbroderens søn i Iran. På denne baggrund findes det sandsynliggjort, at ansøgeren er kommet i et sådant modsætningsforhold til moderens familie og farbroderen, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det skal bemærkes, at ansøgeren ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse over for sådanne overgreb. Det bemærkes, at ansøgeren ved en tilbagevenden ikke risikerer forfølgelse af grunde omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2011/53
