Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelser vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst 2008. Ansøgeren har fra 2008-2010 periodevis opholdt sig i henholdsvis Tyskland og Sverige.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara, muslim og fra et navngivent lokalområde i Afghanistan. Han har ikke været hverken politisk eller religiøst aktiv. Dog har han i en kort periode i 2004 været tilknyttet Hezb-e-Islami. Ansøgeren har som væsentligste asylmotiver henvist til, at han frygter at blive dræbt af flere forskellige ved en tilbagevenden til Afghanistan. For det første frygter han myndighedsforfølgelse, idet han i 2004 i en periode på cirka seks måneder har været tilknyttet Hezb-e-Islami. For det andet er han ikke vendt tilbage til Hezb-e-Islami efter en orlov, og han frygter derfor at blive straffet for dette. For det tredje frygter han hazaraer fra lokalområdet – herunder en navngiven hazara – der kendte til, at ansøgeren har været tilknyttet Hezb-e-Islami. For det fjerde frygter han hævn fra familierne til de mænd, der blev dræbt ved et kochi-angreb, mens ansøgeren i 2004 var tilknyttet Hezb-e-Islami. For det femte frygter han hævn fra den familie, som ansøgerens søster skulle være gift ind i, idet ansøgeren hjalp søsteren til flugt. Selvom ansøgerens forklaring lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at han ikke opfylder betingelserne for at få asyl. Ansøgeren har efter sin forklaring alene været tilknyttet Hezb-e-Islami i en kort periode, ligesom han var meget ung og ikke højt placeret. Flygtningenævnet finder derfor, at han ikke – herunder i lyset af at der nu er forløbet cirka syv år – vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb fra efterladte til de personer, der skulle være blevet dræbt af militser tilknyttet Hezb-e-Islami. Af de samme grunde finder Flygtningenævnet, at ansøgeren som følge af den manglende profilering ikke ved en tilbagevenden vil være i risiko for asylrelevante overgreb fra Hezb-e-Islami. Det samme gælder ansøgerens frygt for at skulle blive efterstræbt af en navngiven hazara eller andre lokale hazaraer. Det skal i øvrigt i den forbindelse bemærkes, at ansøgerens fader og brødre var tilknyttet Hezb-e-Wahdat, og at ansøgeren udelukkende tilsluttede sig Hezb-e-Islami, fordi han ville hævne sig på de personer, der stod bag drabene på hans fader og brødre. Endelig kan den omstændighed, at ansøgerens søster er flygtet fra et tvangsægteskab, ikke føre til, at ansøgeren af denne grund kan blive meddelt asyl. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at forholdet ligger langt tilbage i tid, og at ansøgerens rolle har været af underordnet karakter. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for at blive meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ikke vurderes at være i risiko for myndighedsforfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren opfylder heller ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet han ikke vurderes til at være i risiko for at blive udsat for de overgreb, der er nævnt i denne bestemmelse, ved en tilbagevenden til Afghanistan.” afgh/2011/5
