Nævnet meddelte i april 2011 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
” At ansøgeren har oplyst, at hun er født i […] i Afghanistan og er kristen af trosretning. I 1984 blev begge ansøgerens forældre dræbt af en bombe, hvorefter ansøgeren boede på kostskoler i henholdsvis Usbekistan og Rusland frem til 1992. I 1992 flyttede hun med en kvinde, som hun havde fået et nært forhold til på kostskolen i Rusland, til Kasakhstan. Hun boede hos kvinden frem til kvindens død i 2004. Herefter tog ansøgeren til Moskva, hvor hun mødte sin nuværende ægtefælle. Ansøgeren har videre oplyst, at opholdet i Kasakhstan og Moskva var illegalt. Senere samme år flyttede ansøgeren og hendes ægtefælle til Kandahar. De indgik islamisk ægteskab i foråret 2005. Deres søn er født i foråret 2005. Hun boede i Kandahar frem til kort tid før sin udrejse fra Kabul og Afghanistan i sommeren 2010. Ansøgerens ægtefælle blev holdt tilbage i Dubai sommeren 2010 under flugten fra Afghanistan. Ansøgeren ved ikke, hvor hendes ægtefælle befinder sig på nuværende tidspunkt. Ansøgeren har ikke været medlem af et politisk eller religiøst parti, forening eller organisation eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun på grund af sin opvækst er russisktalende og kristen, at hendes søn ikke er omskåret, og at hendes ægtefælle transporterer benzin for de amerikanske styrker, hvorfor Taliban ønsker at slå dem ihjel. Taliban har krævet, at ansøgeren konverterer til islam, at sønnen skal omskæres, og at hendes ægtefælle skulle give Taliban en tankvogn, som Taliban ville bruge til at forårsage en eksplosion på en amerikansk base. Ansøgeren og hendes ægtefælle har nægtet at efterkomme dette, hvorefter de var nødsaget til at flygte. Flertallet bemærker, at ansøgeren har forklaret nærmere om de to trusselsbreve, som ægtefællen og hun modtog henholdsvis den […..] 2010 i Kandahar og den [……] 2010 i Kabul, hvor de boede i deres herboende svigerfars ejendom. Ansøgeren har forklaret om opholdet i sommeren 2010 hos fjernere slægtninge i omegnen til Kabul inden udrejsen fra Afghanistan og udrejsen fra Dubai Lufthavn, hvor hun og ægtefællen blev adskilt. Flertallet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger i sagen forud for nævnsmødet, den refererede forklaring til den beskikkede advokat og ansøgerens forklaring i nævnsmødet, at ansøgerens forklaring fremstår konsistent og sammenhængende og derfor må lægges til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om ægtefællens og svigerfarens forhold stemmer med det oplyste i svigerfarens asylsag, der er tilakteret ansøgerens sag. Det oplyste om de fremlagte dokumenter, som er vurderet i kriminalteknisk erklæring fra sommeren 2010, hvorefter to dokumenter er anset for ægte, to dokumenter kan ikke vurderes, og et dokument, ægtefællens nationalitetsbevis, er vurderet som falsk eller eftergjort, da det foreligger som kopi udført med en farveblæk printer, medfører ikke en anden vurdering. Ansøgeren har herved forklaret, at ægtefællen formentlig havde det originale dokument, da han blev tilbageholdt i Dubai. Flertallet bemærker endvidere, at Udlændingeservice i nævnsmødet har tilkendegivet, at ansøgerens forklaring om det første trusselsbrev den […] 2010 lægges til grund, og at flertallet ikke finder grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om det andet trusselsbrev den […] 2010, når ansøgerens forklaring i øvrigt fremstår konsistent og overensstemmende med det oplyste i ansøgerens og svigerfarens sag. Flertallet finder samlet på denne baggrund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan må anses for at være enlig kvinde med en seksårig søn og afgørende præget af sin opvækst i Rusland og Kasakhstan. Ansøgeren taler og skriver russisk flydende, men taler alene i begrænset omfang pashto og kun lidt dari, som ansøgeren hverken kan læse eller skrive. Ansøgeren er fortsat kristen, uanset ægteskabet i 2005, og har været udsat for konkrete trusselsbreve fra Taliban. Trusselsbrevene angik primært ægtefællen og dennes virksomhed, men omfattede også ansøgeren og fællesbarnet. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for umenneskelig behandling eller overgreb af en karakter, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet har ikke fundet, at de trusler, som ansøgeren har forklaret om, var rettet mod hende på en måde, som indebærer, at ansøgerens risiko ved en tilbagevenden kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der meddeles derfor ansøgeren samt et barn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 afgh/2011/26
