Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Generelle forhold
Etniske forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i april 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren, der er født i 1987, er etnisk hazara født i [……] i Zabul-provinsen og shia-muslim af trosretning. Ansøgerens far døde af naturlige årsager, mens ansøgeren og hans familie boede i Afghanistan. I 1998 eller 1999 flyttede ansøgeren og hans familie til Quetta i Pakistan. Ansøgeren boede i Quetta frem til sin udrejse til Iran i 2006 eller 2007. Ansøgerens mor og hans yngre søskende bor fortsat på bopælen i Quetta. Ansøgeren, der efter udrejsen fra Pakistan opholdt sig i Iran i cirka to et halvt år, har ikke været medlem af et politisk eller religiøst parti, forening eller organisation eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren, der efter udrejsen fra Iran opholdt sig syv til otte måneder i Grækenland og fire til fem måneder i Italien, indrejste i Danmark i foråret 2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er kæreste med en afghansk pige, [..], der er cirka to år yngre end ansøgeren, og som af sin afghanske familie er lovet væk til anden mand, at ansøgeren har haft samleje med sin kæreste, og at dette blev opdaget, hvorefter det kom kærestens familie til kendskab, hvorfor kærestens morbrødre, som kæresten bor hos, vil slå ansøgeren ihjel. En af kærestens morbrødre, […], har forsøgt at skyde ansøgeren på ansøgerens bopæl, hvorefter ansøgeren flygtede. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring og intensiteten af den forfølgelse eller efterstræbelse, som ansøgeren henviser til som sit asylmotiv, lægger nævnet vægt på, at både kæresten og ansøgeren deltog i engelskundervisning og i cirka to til to og et halvt år tre til fire gange om ugen færdedes sammen på spadsereture på cirka en times varighed. Nævnet bemærker, at disse forhold for nævnet tyder på, at kæresten havde en vis frihed og selvstændighed. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om det afsluttende samleje med kæresten og hendes families kendskab hertil fremstår forskelligt motiveret og/eller oplyst. Til sagen har ansøgeren henvist til, at drenge iagttog dem uden tøj på og underrettede kærestens familie. Ifølge advokatindlægget og i nævnsmødet har ansøgeren henvist til kærestens ønske om, at hun derved kunne undgå ægteskabet med den ældre mand. Nævnet finder, at det i så fald må anses for at være hensigten, at samlejet skulle blive kendt. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om morbroderens skud, efter at ansøgeren havde åbnet en dør i porten en smule, ansøgerens øjeblikkelige flugt uden at underrette sin tilstedeværende familie, opholdet hos vennen og derefter en uge på en gravplads, som var et kendt mødested for agenter eller menneskesmuglere, og det efterfølgende ophold i Iran i cirka to og et halvt år, indebærer, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om intensiteten af den efterstræbelse, som ansøgeren påberåber sig, til grund. Forklaringen fremstår ikke efter sit indhold sandsynlig for nævnet, og det bemærkes, at ansøgerens udrejse fra Iran ikke skyldtes konkrete begivenheder, men var en følge af, at ansøgeren havde betalt sin gæld til agenten og havde økonomisk mulighed for at rejse videre. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet efterstræbt af kærestens morbrødre efter ansøgerens ankomst til Europa, idet oplysningerne herom fremstår helt ubestyrkede. Da nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke kan lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt på den måde, som han har forklaret, og idet bemærkes, at samlejet med kæresten foregik i Pakistan for knap fire år siden, finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren er etnisk hazara fra […….] i Zabul-provinsen findes ikke at kunne føre til en anden vurdering, idet de generelle forhold for etniske hazaraer i Afghanistan ikke anses for asylbegrundende. Det bemærkes herved, at ansøgerens udrejse til Pakistan skete for cirka 12 år siden og må anses for at være begrundet i de generelle forhold og familiens vanskelige økonomiske situation efter farens død. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingeservices afgørelse. afgh/2011/25
