Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i december 2011 Indrejst i 2010. Udlændingestyrelsen traf i slutningen af 2010 på baggrund af en aldersundersøgelse afgørelse om, at ansøgeren, som oplyste, at han er født i 1994, var 18 år ved indrejsen.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet er bekendt med, at der verserer en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende ændring af ansøgerens alder. Flygtningenævnet har ikke haft betænkeligheder ved at behandle sagen og bemærker i øvrigt, at ansøgeren har fremtrådt som en moden person. Ansøgeren er etnisk afghansk statsborger, født og opvokset i Herat, etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af familien til en pige, […], og af pigens forlovede, fordi han i sensommeren 2010 blev fundet nøgen sammen med pigen. Ansøgeren frygter endvidere at blive dømt til døden af de afghanske myndigheder, idet pigens familie har anmeldt ham til myndighederne. Ansøgeren har oplyst, at hans forældre var lærere, og at pigen blev sendt til privatundervisning hos ansøgerens mor af sin far, som var mullah. Undervisningen foregik på ansøgerens bopæl. Efter at pigen havde modtaget undervisning hos ansøgerens mor i en periode begyndte ansøgeren og pigen at skrive kærlighedsbreve til hinanden, ligesom de førte korte samtaler. En dag skrev pigen til ansøgeren, at hun var blevet lovet til en mand fra Helmand, og at hun hellere ville begå selvmord end at gifte sig med den pågældende. Dagen efter skulle ansøgerens mor have undervist pigen, men hun bad ansøgeren om at sige til pigen, at hun måtte aflyse undervisningen. Da pigen kom, inviterede ansøgeren hende inden for. Efter at ansøgeren og pigen var blevet alene, tog de tøjet af. Pludselig kom pigens søster ind i huset, og hun rev pigen væk fra ansøgeren. Ansøgeren flygtede herefter til sin faster i landsbyen […]. Den følgende dag kom faderen til fasterens bopæl og fortalte, at pigen havde sat ild til sig selv og var blevet indlagt på hospitalet, samt at han var blevet opsøgt af pigens brødre og andre ukendte mænd, der havde spurgte efter ansøgeren. Nogle dage senere udrejste ansøgeren. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren haft kontakt med faderen, som har fortalt, at pigen er død, og at faderen er udrejst til Iran sammen med ansøgerens mor og søstre. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende og usikkert, ligesom han ikke har forklaret overbevisende om sit asylmotiv. Som eksempler på divergenser kan nævnes, at ansøgeren har forklaret forskelligt med hensyn til, hvordan undervisningen normalt blev aflyst. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvor længe han havde kendt pigen. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt med hensyn til, hvorfor pigens søster kom til stede, herunder om det var normalt, at søsteren kom på besøg. Ansøgerens forklaring om det påståede samvær med pigen forekommer ikke selvoplevet. Hertil kommer, at det væsentlige i asylhistorien – det at ansøgeren skulle have haft samleje med en mullahs datter, der var forlovet – forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. De fremlagte breve, avisartiklen, og de to tilsigelser ændrer ikke på Flygtningenævnets vurdering og afgørelse. Dels er der en række tidsmæssige sammenhænge, der ikke stemmer overens med ansøgerens asylhistorie, dels er der ikke overensstemmelse mellem det beskrevne og det, som ansøgeren har forklaret. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/114
