Nævnet meddelte i februar 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At indledningsvis bemærkes, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling i Danmark. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren også i nævnsmødet har fremstået som fuldt ud i stand til at besvare spørgsmål med forståelse af svarenes betydning for ansøgerens asylsag. Ansøgeren er afghansk statsborger fra landsbyen […..] i Maidan Wardak-provinsen, etnisk hazara og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren har angående sit asylmotiv henvist til, at hans far døde otte til ni måneder før ansøgerens indrejse i sommeren 2010 i Danmark, at hans farbror efter farens død ville giftes med hans mor, at hans mor nægtede dette, at ansøgeren så sin farbror udsætte sin mor for seksuelt overgreb, hvorefter han stak sin farbror med et spidst landbrugsredskab, og at ansøgeren, hans mor og lillesøstre herefter forlod huset og flygtede fra Afghanistan. Ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren sin farbror, hvis farbroren stadig er i live, og farbrorens to voksne sønner. Hvis ansøgerens farbror er død, frygter ansøgeren, at farbrorens sønner vil slå ham ihjel som hævn herfor. I overensstemmelse med Udlændingeservices afgørelse lægger nævnet ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret umiddelbart og troværdigt i nævnsmødet. Ligesom Udlændingeservice lægger nævnet derfor til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og at ansøgeren ikke kan henvises til at tage ophold i andre dele af Afghanistan, idet det ikke kan udelukkes, at farbrorens ældste søn i kraft af sit arbejde for myndighederne vil være i stand til at lokalisere ansøgeren og influere på de stedlige myndigheders behandling af ansøgeren. Spørgsmålet for nævnet er derfor, om ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens udelukkelsesgrund efter artikel 1F (b), jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, fordi ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet og – hvis dette ikke er tilfældet – om ansøgeren herefter er afskåret fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2. Ved vurderingen heraf lægger nævnet vægt på ansøgerens forklaring om, at han blev tilkaldt af sin lillesøster, fordi farbroren var ved at udsætte ansøgerens mor for overgreb. Ansøgeren var ved at høste hvede og havde et høstredskab i hånden. Redskabet var cirka 50 centimeter langt og bestod af et skæfte samt en klinge, som endte i en lille bue. Da ansøgeren åbnede døren, tænkte han ikke på, at han havde redskabet i hånden, men han så farbroren ligge ovenpå moren, der delvist havde nøgen overkrop, og forsøge at rive tøjet af hende. De lå på gulvet i entreen umiddelbart indenfor døren, og uden at ansøgeren tænkte nærmere, slog han med høstredskabet mod farbrorens krop, idet han ville forhindre yderligere overgreb mod moren, der lå grædende på gulvet under farbroren. Farbroren rejste sig ikke, da ansøgeren hjalp sin mor op, hvorefter moren, ansøgeren og de yngre søskende forlod huset efter cirka 15 til 20 minutter, hvor de havde samlet tilgængelige penge og smykker sammen. De tog hen til morens veninde to gader længere henne, hvis ægtefælle senere samme dag skaffede kontakt til en person, som kunne føre dem ubemærket ud af byen. Ansøgeren har forklaret, at såvel hans mor som ansøgeren frygtede, at de ville blive dræbt af farbroren eller hans sønner, såfremt de blev fundet. Venindens ægtefælle gav udtryk for samme frygt også for ham og hans familie, såfremt det blev opdaget, at ansøgeren og hans familie havde søgt tilflugt og fået hjælp hos dem. Flygtningenævnet finder, at en handling som den beskrevne, hvor ansøgeren har handlet umiddelbart og for at redde sin mor fra voldtægt, ikke kan anses for at henhøre under det område, hvor den nævnte udelukkelsesgrund finder anvendelse både under hensyn til de beskrevne konkrete omstændigheder og under hensyn til den særlige forsigtighed, der skal anvendes ved vurderingen af, om en udelukkelsesgrund kan anvendes i forhold til en mindreårig, jf. herved UNHCR guidelines on international protection: Child asylum claims (diverse emner, baggrund 90, januar 2010). For så vidt angår anvendelse af udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, som Udlændingeservice subsidiært har henvist til, bemærkes, at ansøgerens handling må anses for omfattet af en nødværgesituation, som afgørende ændrer handlingens karakter af en strafbar handling. Endvidere bemærkes, at ansøgeren på det pågældende tidspunkt var 13 år og således under den kriminelle lavalder ifølge dansk lov. Under disse omstændigheder, hvor ansøgeren uden forberedelse handlede i affekt for at redde sin mor fra voldtægt, finder nævnet, at der ikke foreligger en situation, som efter § 10, stk. 2, nr. 2, kan udelukke ansøgeren fra opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, og at ansøgeren herefter har krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Der meddeles derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2011/11
