Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren var mindreårig. Ansøgeren indrejste i 2010. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygtede sin farbroder, som ville slå ham ihjel på grund af en jordkonflikt, som farbroderen havde med ansøgerens fader. Ansøgeren frygtede videre at blive tvunget til at være selvmordsbomber og slå udenlandske og afghanske tropper ihjel.
Et flertal af nævnets medlemmer udtalte:
”At ansøgeren har en modenhed, der gør det forsvarligt at behandle hans asylsag. Ansøgeren er etnisk pashtu og sunni-muslim af trosretning fra en navngiven landsby i et navngivet bydistrikt i Nangahar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge hele ansøgerens forklaring, der på væsentlige punkter fremstår som udbygget og divergerende, til grund. Ansøgeren har således som asylmotiv oprindeligt alene henvist til en jordkonflikt og har først under samtalen med Udlændingeservice som asylmotiv henvist til, at hans farbroder ønskede at kidnappe ham og hans bror og give dem en vest på, så de kunne sprænge de udenlandske og afghanske styrker i luften. Ansøgeren har ikke givet en rimelig forklaring på, hvorfor han først på dette tidspunkt har forklaret om et forhold, der må antages at have givet anledning til betydelig frygt hos ham. Ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende grunden til, at han ophørte med at gå i skole, og om hvorvidt han selv så de personer, der opsøgte ham hos morbroderen, samt om det var hans fader eller moder, der så de personer, der angreb familiens bolig. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at hans forældre ikke opsøgte ham hos morbroderen, efter familien var flygtet fra farbroderen, og at morbroderen efterfølgende, da ansøgeren telefonisk kontaktede ham fra Grækenland, ikke har givet ansøgeren oplysninger om ansøgerens forældre, forekommer usandsynlig. På den baggrund har ansøgeren uanset sin unge alder ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/84
