Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Nævnet meddelte i december 2010 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tadjikker fra Herat i Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktive. Da den kvindelige ansøgers far var i en politisk militaristisk fraktion […], flygtede familien i 1992 til Iran. I sommeren 2006 blev hun i Iran forlovet med den mandlige ansøger, hvis far havde været en højtprofileret partikammerat med hendes far og ligeledes var flygtet til Iran. Hun blev kort efter gravid. I slutningen af 2006 rejste hun med sine forældre til det sted i Herat, hvor de kom fra for at blive gift med sin forlovede, der skulle komme senere. Det viste sig, at Mujahedinere havde overdraget deres hus til andre. Køberen kom til det hus hendes far i stedet holdt til i sammen med en officer og flere af officerens familiemedlemmer. Dagen efter, omkring den […], tvang denne officer, der var en af hendes faders politiske modstandere, hende til at gifte sig med ham. Der var tale om en slags handel, hvorefter hende far efter en måned ville få sit hus tilbage. En mullah viede dem i faderens hjem, selvom faderen protesterede, og ansøgeren ikke samtykkede. Hun opholdt sig i et naborum under vielsen. Den mand, hun blev gift med, er en magtfuld officer i en navngiven Mujahedin-gruppe. Hun har aldrig set ham og har først for ca. 15 dage siden fået oplyst officerens navn af sin svigerfar, der endvidere oplyste, at officeren er etnisk araber. Indbyggerne i nabolandsbyen er arabere. Hun gemte sig i en landsby, indtil den mandlige ansøger få dage efter kom til Afghanistan. De blev gift i Herat i slutningen af 2006 og flygtede straks videre. Samme dag dræbte officeren hendes far og truede hendes mor med, at han også ville dræbe ansøgerne. De krydsede grænsen til Iran i starten af 2007. Den kvindelige ansøgers mor flygtede efter 15-20 dage også til Iran. I Iran blev der senere spurgt efter den kvindelig ansøger i en moske i den by, hvor ægteparret boede. De frygter, at officeren vil slå dem ihjel, fordi de har krænket hans ære. Det har ingen betydning, at lederen af den navngivne gruppe er død, da sagen drejer sig om ære og stolthed. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring til grund. Nævnet har herved henset til, at forklaringerne i det væsentlige har været konsistente og har fremtrådt troværdige. Den officer, den kvindelige ansøger mod sin vilje er blevet gift med, har følt sin ære krænket og har truet begge ansøgerne på livet. Alvoren heri er understøttet af, at officeren har slået den kvindelige ansøgers far ihjel. Den kvindelige ansøger påbegyndte straks sin flugt efter tvangsægteskabet, og ægteparret udrejste sammen hurtigt derefter. At officeren ikke hurtigt glemte sagen ses ved, at der senere i moskeen i Iran blev spurgt efter den kvindelige ansøger. Uanset usikkerheden om præcis, hvilken magt den anførte officer har i dag, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for overgreb eller anden behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, samt at det ikke kan lægges til grund, at de afghanske myndigheder kan eller vil yde ansøgerne effektiv beskyttelse herimod. Selvom ægteparrets fædre har været profilerede medlemmer af en politisk fraktion, finder Flygtningenævnet ikke, at der efter det oplyste er grundlag for at meddele ægteparret opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og deres ansøgning herom kan derfor ikke imødekommes. Herefter meddeles ansøgerne, og som konsekvens heraf deres barn, opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afg/2010/83
