Flygtningenævnet meddelte i oktober 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik fra Herat i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban har slået hans fader ihjel, og nogle har forsøgt at bortføre ansøgeren og angrebet ansøgerens families bopæl. Ansøgeren frygter endvidere familiens tidligere nabo, [……], idet han holder ansøgerens familie ansvarlig for sin søns forsvinden, da denne var med i ansøgerens faders lastbil, da faderen blev dræbt af Taliban. Ansøgeren frygter, at den tidligere nabo vil hævne sønnen, idet han har truet hermed og har truet med Taliban. Et flertal bemærker, at det ved vurderingen af ansøgerens troværdighed tillægges væsentlig betydning, at ansøgeren ikke i samtalen med Udlændingeservice nærmere er blevet foreholdt divergensen mellem tidspunktet for ansøgerens faders død i forhold til det oplyste til asylregistreringsrapporten, navnlig når tidspunktet for faderens død indgår som en væsentlig del af begrundelsen for afslaget fra Udlændingeservice. Flertallet lægger derfor til grund, at faderen døde i efteråret 2008, således som tidspunktet er blevet præciseret til den beskikkede advokat ifølge advokatens indlæg og i nævnsmødet. Flertallet tillægger det videre vægt, at ansøgeren har forklaret konsistent om, at den tidligere nabos søn var med faderen i dennes lastbil, da konvojen blev angrebet og faderen dræbt, hvorefter den tidligere nabos søn forsvandt. Ansøgerens forklaring om, at den tidligere nabo først forsøgte at rejse sag ved myndighederne i Herat fremstår heller ikke som en konstrueret oplysning. Da flertallet endvidere finder, at ansøgeren i nævnsmødet har svaret uforbeholdent og sammenhængende, og idet det tillægges væsentlig betydning, at ansøgerens oplysninger skal vurderes i lyset af, at ansøgeren som født i 1993 er 17 år gammel og udrejste af Afghanistan i foråret 2009, finder flertallet samlet, at ansøgerens forklaring i alt væsentligt må lægges til grund. Flertallet lægger til grund, at ansøgerens fader transporterede varer og hemmelige forsyninger på sin lastbil, at lasten var til brug for udenlandske tropper, at ansøgeren, der ellers kørte med faderen som en slags lærling, den pågældende dag var afløst af den tidligere nabos søn, og at faderen blev dræbt, og sønnen forsvandt, da konvojen blev angrebet af Taliban. Ansøgerens familie var fra det tidspunkt, hvor drabet på faderen og sønnens forsvinden blev kendt, efterstræbt af den tidligere nabo, der efter ansøgerens forklaring må anses for at have allieret sig med andre formentlig med tilknytning til Taliban. Flertallet lægger til grund, at ansøgerens familie i hele forløbet var truet, da det blev kendt i lokalområdet, at ansøgeren fader havde samarbejdet med de udenlandske tropper, at ansøgeren blev forsøgt bortført af pasthutalende mænd, og at broderen [….] hus i [….] blev angrebet af bevæbnede personer, og at ansøgeren med sin moder og søskende samt sin broder [….] og dennes familie udrejste i umiddelbar forlængelse heraf. Flertallet har ikke fundet det afgørende, at ansøgeren først i nævnsmødet har oplyst. at han boede skjult hos bekendte først 2 måneder i [….] og siden 4 måneder i […..] ved Herat indtil udrejsen. Flertallet har herefter samlet fundet, at ansøgeren må anses udsat for en konkret efterstræbelse, som ansøgeren ikke har kunnet søge myndighedsbeskyttelse imod, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har derfor krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/73
