Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara fra Golzar i Ghazni-området i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til fire episoder, hvor han er blevet efterstræbt og oplyst, at han anser episoderne for sammenhængende med Taliban og hans forsvundne eller afdøde fars forhold. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren havde ophold og arbejdede i Iran i perioden fra 1991 til 2000. I denne periode var ansøgerens far involveret i en krigslignende konflikt i hjembyen, hvorunder seks til syv personer blev dræbt. Ansøgerens far og to andre navngivne personer, skulle have stået bag drabet på en anden hazara, der var tilflytter til området. I 1997 forsvandt ansøgerens far, da han var på vej hjem fra Pakistan efter lægebehandling. Ansøgeren og hans familie har ikke siden modtaget efterretninger om faderen, som ansøgeren anser for dræbt. Ansøgeren vendte tilbage til hjembyen i 2000 og drev herefter en købmandsbutik indtil 2005. Cirka et halvt år forinden den fornyede udrejse til Iran i foråret 2005 blev ansøgeren i 2004 udsat for en episode, hvor to talibanere udsatte ansøgeren for vold og stjal ansøgerens motorcykel og penge, da ansøgeren var på vej gennem et bjergområde. Ansøgeren vendte tilbage til Afghanistan i 2007, fordi hans svigerfar, som boede hos ansøgeren, var blevet alvorligt syg. I perioden indtil udrejsen i slutningen af foråret 2009 blev ansøgeren udsat for vold og røveri medio 2008, hvor ansøgeren blev standset i en bil sammen med to andre af talibanere, der fratog dem deres ejendele og beskyldte ansøgeren for at samarbejde med udenlandske styrker, da ansøgeren havde gemt nogle USD på sin person. Under ramadanen i sensommeren 2008 blev ansøgerens landsby ransaget af en større gruppe talibanere, der tilegnede sig værdigenstande fra husene i landsbyen. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingeservice blandt andet forklaret, at talibanerne ”havde taget værdigenstande fra husene og ødelagt nogle enkelte af husene”. Ansøgeren har under nævnsmødet nærmere forklaret, at det navnlig var hans hus, som blev ødelagt. Det fremgår af asylansøgningsskemaet blandt andet, at talibanere havde taget 7.200 USD, som havde ligget gemt i en kuffert. I foråret 2009 blev der skudt efter ansøgeren, der kørte på motorcykel mod Golzar, da han undlod at standse, selvom han blev råbt an af en bevæbnet person med hvid turban. Ansøgeren har forklaret, at de nævnte episoder sammenholdt med, at de navngivne personer, der sammen med ansøgerens fader havde dræbt en anden etnisk hazara, blev dræbt i henholdsvis 2007 og 2008, tydeliggør for ansøgeren, at der er tale om en sammenhæng med hans fars forhold, og hvorfor han efterstræbes på livet. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det ikke fremstår sandsynliggjort for nævnet, at episoderne har den sammenhæng, som ansøgeren påberåber sig. Nævnet lægger vægt på, at konflikten, som faren var involveret i, i 1996, fandt sted under den årrække, hvor ansøgeren opholdt sig i Iran. Der var ingen konkrete henvendelser vedrørende faderens forhold i perioden fra 2000 til 2005, hvor ansøgeren drev en købmandsbutik i […….]. Ansøgeren har heller ikke i øvrigt modtaget konkrete henvendelser vedrørende faderen. Det er ikke oplyst, at faderen skulle have indtaget en særlig profileret position. De efterfølgende episoder, hvor ansøgeren eller hans familie var udsat for overgreb, finder nævnet må ses i sammenhæng med de meget vanskelige, men generelle forhold i Ghazni-området. De generelle forhold findes ikke i sig selv asylbegrundende. Det bemærkes videre, at den særlige fremfærd, som talibanerne udviste, da de var i ansøgerens hjem under deres indtrængen i husene i landsbyen, af nævnet også ses i sammenhæng med, at der blev fundet et ikke ubetydeligt pengebeløb i USD. Selv når nævnet vurderer ansøgerens oplysninger om hændelsesforløbet i en sammenhæng, kan nævnet efter en samlet vurdering derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for en konkret og individuel forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller mishandling eller nedværdigende behandling, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko herfor. Nævnet har ikke kunnet lægge til grund, at episoderne har den sammenhæng med faderens forhold, som ansøgeren særligt har henvist til. Nævnet har anset episoderne som udtryk for kriminelle overgreb begået under urolige og usikre forhold, men uden at overgrebene har konkret sammenhæng med ansøgerens person. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingeservices afgørelse” Afg/2010/53
