Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra […], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet de mistænker ansøgeren for at være spion og kristen. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter lokalbefolkningen, da de lokale vil mistænke ham for at være kristen, og at frygter kommandanten den politistation i det [talangivelse]. distrikt i Kabul. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han tog til Kabul i slutningen af 2015. Da ansøgeren var i Kabul, mødte han tilfældigt en af sine tidligere klassekammerater. Klassekammeraten hed [A], og han kom fra samme by som ansøgeren. Efter mødet skaffede [A] et job til ansøgeren. Ansøgeren skulle arbejde som kok på politistationen i det [talangivelse]. distrikt i Kabul. Da ansøgeren havde arbejdet på politistationen i omkring én måned, valgte han og [A] at besøge deres hjemby. Da ansøgeren og [A] var på vej til landsbyen, blev de stoppet af Taliban. Da talebanerne ransagede ansøgerens og [A]s ting, fandt de kristent materiale i [A]s taske. Talebanerne slog og skød herefter [A], og [A] afgik ved døden. Da talebanerne kiggede i ansøgerens mobiltelefon, fandt de flere billeder af ansøgeren og den politistation, hvor ansøgeren arbejdede. Talebanerne anklagede herefter ansøgeren for at være spion. Da ansøgeren benægtede at være spion, tog talebanerne ham med til et fængsel. Ansøgeren var tilbageholdt i fængslet i én uge, hvorefter det lykkedes ham at flygte. Ansøgeren blev under fængslingen afhørt én gang. Ansøgeren fik under afhøringen at vide, at talebanerne ville slå ham ihjel, fordi han var vantro og hazara. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra fængslet, da en af de personer, som ansøgeren delte fængselscelle med, fik løsnet det, der var bundet om hans hænder. Personen løsnede herefter de andre fangers hænder. Fangerne smadrede herefter et lille vindue, og de flygtede en ad gangen ud ad vinduet. Ansøgeren løb til en lille landsby, hvorfra han tog en bil til Ghazni. Da ansøgeren kom frem til et hotel i Ghazni, ringede han til kommandanten for den politistation, hvor han arbejdede. Kommandanten fortalte ansøgeren, at han skulle udrejse af landet, hvis han havde sit liv kært. Hvis han kom tilbage til Kabul, ville han blive efterforsket i anledning af sagen. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit forhold til [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at ansøgeren og [A] rejste sammen til Kabul i [slutningen af] 2015 for at finde arbejde. Til de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han tilfældigt mødte [A] i Kabul. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren ikke kan oplyse noget nærmere om [A], herunder hvad [A] beskæftigede sig med, og om [A]s forbindelse til kommandanten, der var leder af den politistation, hvor ansøgeren angiveligt blev ansat som kok efter [A]s anbefaling, henset til at ansøgeren har oplyst, at [A] var hans bedste ven, og at [A] var bedre end en bror for ansøgeren, jf. gensamtalen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har svaret afglidende om [A] og herunder har oplyst, at [A] altid skulle skynde sig, så han ikke fik talt med ham, og at ansøgeren havde høretelefoner på, og at han ikke talte noget særligt med [A] på den 4 timers biltur, som de var på sammen fra Kabul. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans job som kok på politistationen ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han ikke gennemgik en procedure med sikkerhedsgodkendelse, forekommer meget påfaldende. Flygtningenævnet har endvidere herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om vagterne på politistationen er divergerende, idet han til asylsamtalen har forklaret, at der altid var de samme vagter ved politistationen. For Flygtningenævnet har ansøgeren først forklaret, at der var forskellige vagter. Efterfølgende har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, hvilke vagter der var. Flygtningenævnet har videre herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at det var kommandanten, der viste køkkenet frem for ansøgeren, og at det var politibetjentene, der købte maden ind, og at der bare var mad i nogle containere, som han lavede mad af til 100 mennesker, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om de billeder, han angiveligt har taget på politistationen, og som han har fremlagt for Flygtningenævnet, er divergerende. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det er ansøgeren og to politibetjente, der er på billederne. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det er ansøgeren, kommandanten og dennes chauffør, der er på billederne. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han var bekendt med, at Taliban ofte stoppede folk på det sted, hvor ansøgeren og [A] blev stoppet op vej fra Kabul forekommer påfaldende, henset til at ansøgeren havde fotos med ansøgeren og politifolk med flere på sin telefon. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans samtale med kommandant [B] efter ansøgerens angivelige flugt fra Taliban. Ansøgeren har til asylsamtalen først oplyst, at han ikke talte om kommandanten om, hvor Talibans base lå, og hvor mange krigere, der var på den, og at deres samtale var kort. Senere i samtalen, da ansøgeren blev foreholdt vigtigheden af oplysningerne for kommandanten, ændrede ansøgeren forklaring til, at ansøgeren havde givet kommandanten disse oplysninger. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren angiveligt ikke kontaktede sin mor og sin ægtefælle, som ansøgeren havde opfordret til at flygte, da han havde besluttet sig for at tage ophold hos sin morbror i Teheran. Dette særlig henset til, at ansøgeren tidligere havde benyttet sin agents telefon til at komme i kontakt med sin familie. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvem han frygter, idet han hverken i asylskemaet eller i oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han også frygter lokalbefolkningen og kommandanten. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/65/DH
