Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter familierne til to kidnappede piger ved navn [A] og [B], fordi de har forbindelse til de afghanske myndigheder. Til støtte herfor, har ansøgeren oplyst, at hun arbejdede som idrætslærer på en skole, hvor hun også var leder for et pigekor. Efter pigekoret havde sunget til et arrangement ved Uddannelsesministeriet, blev ansøgeren ringet op af nogle ukendte personer, der bad ansøgeren om at udlevere nogle af pigerne, hvilket ansøgeren nægtede. Ansøgeren modtog yderligere seks til syv opringninger, men ansøgeren nægtede konsekvent at udlevere pigerne. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt et antal gange på skolen, og i ét tilfælde ventede tre uniformerede mænd på hende. De fortalte, at de stod bag opkaldende, og at de ville slå ansøgeren ihjel, hvis ikke hun gjorde, som de sagde. Ansøgeren blev også opsøgt på sin bopæl. På et senere tidspunkt var ansøgeren og pigekoret på vej hjem fra et arrangement, da bilen blev stoppet af to personer. De to personer sagde, at borgmesteren havde sendt dem med besked om, at de to piger, [A] og [B], skulle følge med mændene. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af pigernes familier, ligesom hun blev afhørt på politistationen. Efter sin udrejse har ansøgeren fundet ud af, at hendes ægtefælle har været anholdt under mistanke for at hjælpe hende med at flygte. Pigernes familier har også truet ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende, ikke selvoplevet og dermed utroværdig.Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har 12 års skolegang og efterfølgende i 2 år har uddannet sig på universitetet inden for idræt, har forklaret divergerende om flere centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har herunder forklaret forskelligt om, hvornår kidnapningen af pigerne fandt sted. Hun har til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at kidnapningen fandt sted i [efteråret] 2015 og i sit asylskema [fra sommeren] 2016 oplyst, at kidnapningen fandt sted [senere i efteråret] 2015. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren imidlertid forklaret først, at kidnapningen af pigerne fandt sted i forbindelse med et arrangement [i foråret] 2016 og efterfølgende, at kidnapningen fandt sted [senere i foråret] 2016. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om telefonopkaldene vedrørende pigerne. Ansøgeren har i asylskemaet oplyst, at hun første gang modtog opkald fra en person, der præsenterede sig som [C], i [starten af sommeren] 2015. Derefter ringede personer, der præsenterede sig som enten [D] eller [C], løbende med en til to ugers mellemrum. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hun modtog to til tre opkald om, at hun skulle aflevere pigerne, omkring [foråret] 2015, og at det var [C] og [D], der ringede. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at den første gang, hun blev ringet op om, at hun skulle udlevere pigerne, var i [efteråret] 2015, og at det var ukendte personer, der ringede. Foreholdt at hun tidligere under samtalen havde forklaret, at kidnapningen fandt sted [i foråret] 2015, forklarede ansøgeren, at kidnapningen fandt sted efter opringningerne, og at kidnapningen fandt sted i [foråret] 2016. Foreholdt at ansøgeren i asylskemaet har oplyst, at mændene bag telefonopringningerne præsenterede sig som enten [D] eller [C], forklarede ansøgeren, at mændene aldrig præsenterede sig, og at hun ikke ved, hvorfor hun har skrevet det. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet kunnet givet en troværdig forklaring på denne divergens. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om hvem, der kom på hendes bopæl den aften, hvor den angivelige kidnapning fandt sted og om, hvem der kom morgenen efter. Ansøgeren har således i asylskemaet anført, at en af hendes elever kom sammen med [A’s] mor, da hun og hendes familie var ved at spise aftensmad, og at [A’s] brødre kom næste morgen kl. 7 og tog ansøgeren og hendes mand med på politistationen. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at det var [A’s] mor og [B’s] søster, der kom om aftenen, og at det var [A’s] mor og far og to af hendes brødre, der kom om morgenen, og at [B’s] familie kom på politistationen. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren, at en af hendes tidligere elever, der vidste hvor hun boede, kom om aftenen sammen med [A’s] mor og [B’s] søster. [B’s] søster var også hendes elev, men det var kun den anden elev, der vidste, hvor ansøgeren boede. Om morgenen kom [A’s] mor og far, men ingen af hendes brødre samt en af [B’s] brødre, og de tog til politistationen sammen med ansøgeren og hendes mand. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om tilbageholdelsen hos politiet. Ansøgeren har således i asylskemaet oplyst, at hun var på politistationen i to dage og blev afhørt meget. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke forklaret, at hun var på politistationen. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hun ikke blev tilbageholdt på politistationen, men tog derhen dagen efter kidnapningen ca. kl. 7 og blev der til ca. kl. 12.30 samme dag. Nævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser, der som nævnt vedrører centrale dele af hendes asylmotiv. Flygtningenævnet finder hertil, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren skulle have udleveret de to piger til [D] og [C] henset til det forudgående forløb, hvorunder ansøgeren var blevet truet til at udlevere piger fra koret, ligesom det forekommer utroværdigt, at ansøgeren angiveligt ikke forbandt opkaldene med, at de to mænd ville bortføre pigerne. Flygtningenævnet finder det endeligt påfaldende, at ansøgeren ventede 1½ måned med at søge asyl henset til, at de begivenheder, der er årsag til, at hun søgte asyl, havde fundet sted, da hun indrejste i Danmark. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren hverken i sit asylskema eller til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hendes ægtefælle havde været fængslet i ti dage, og at hendes forklaring herom til asylsamtalen og under nævnsmødet således forekommer udbyggende.Nævnet tilsidesætter således i det hele ansøgerens forklaring, herunder at hun ikke har familie tilbage i Afghanistan. Sammenfattende finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/57/MAH
