afgh201954

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra […] i Jaghori-distriktet, Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hun vil blive slået ihjel af en kommandant ved navn [K], fordi hun har nægtet at gifte sig med ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [K] er en kendt kommandant, og at han i foråret 2008 opsøgte ansøgerens bopæl og friede til hende. Kommandanten sagde til ansøgerens far, at han ville slå familien ihjel, hvis ansøgeren ikke giftede sig med kommandanten. Ansøgerens far afslog giftermålet. En uges tid senere kom nogle af kommandantens mænd til deres bopæl og truede ansøgerens familie på livet. Mændene sagde til ansøgerens far, at han skulle give ansøgeren til [K], og hvis de ikke gjorde det, ville de slå familien ihjel. Samme nat flygtede ansøgeren med sin familie til Kabul, hvor hun levede i skjul indtil i slutningen af 2014, hvor hun udrejste legalt af Afghanistan med viseret pas til Danmark for at slutte sig til sin herboende ægtefælle, som hun mødte, mens hun levede i skjul. I slutningen af 2015 havde ansøgeren telefonisk kontakt med sin far i Afghanistan, som oplyste, at kommandanten havde fundet dem i Kabul, hvorfor de var nødt til at flygte. Ansøgeren søgte om asyl i slutningen af 2016. Ansøgeren søgte om asyl en måned efter at være blevet meddelt afslag på familiesammenføring af Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende, og forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [K] opsøgte hendes bopæl, idet han ville giftes med hende. Hun så ham ikke og ved ikke, om han kom alene. En uge senere kom han igen sammen med nogle mænd og truede familien. Ansøgeren så dem ankomme til huset. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at da [K]s folk anden gang kom til huset, så hun dem forlade huset. Til nævnsmødet og i asylansøgningsskemaet har ansøgeren forklaret, at hun anden gang kun så mændene forlade huset, og at [K] gav familien penge til at arrangere brylluppet, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til hverken oplysnings- og motivsamtalen eller asylsamtalen. Ansøgeren har endvidere først for nævnet forklaret, at [K] truede familien ved begge besøg. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, der efter sin egen forklaring aldrig har set [K], kunne leve i Kabul i seks år, herunder deltage i en forlovelsesfest, holde sit eget bryllup med 400 gæster, få udstedt pas, rejse til Pakistan for at få udstedt visum og leve sammen med en far, der arbejdede som taxachauffør, uden at blive opdaget og opsøgt af [K], såfremt han efterstræbte hende. Endelig forekommer det usandsynligt, at [K] fortsat skulle efterstræbe ansøgeren, nu 10 år senere. Hertil kommer, at ansøgeren først søgte asyl to år efter sin indrejse i Danmark, efter at have fået afslag på familiesammenføring og dagen før udrejsefristens udløb. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. På baggrund af en vurdering af ansøgerens troværdighed kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være enlig kvinde uden mandligt netværk. Det henhører ikke under Flygtningenævnets kompetence at meddele opsættende virkning i forhold til de indgivne ansøgninger om humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse i medfør af særlige grunde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/54/MGO