Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst, at de er etniske sikher og sikher af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at de vil blive forfulgt af Taliban og andre grupper, da de betragter ansøgerne som vantro. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at de tilhører Sikh-befolkningen i Kabul, og at Taliban gentagne gange har udsat dem for forfølgelse og overgreb som følge af deres religiøse tilhørsforhold. I 2005 blev den mandlige ansøger tilbageholdt af Taliban sammen med sin far og ældste søn, da den mandlige ansøgers far ikke ville betale et pengebeløb til Taliban. Under tilbageholdelsen blev den mandlige ansøgers far slået ihjel, og hans søn blev brændt med varm olie. Familien forsøgte at flygte til Pakistan i 2012, men de pakistanske myndigheder sendte dem tilbage til Afghanistan. Ved indrejsen til Afghanistan blev de tilbageholdt af Taliban, som udsatte dem for voldelige overgreb. De var tilbageholdt i omkring to og en halv måned. Efter løsladelsen opholdt familien sig i Kabul og blev der frem til udrejsen i 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres identitet til grund. Indledningsvis bemærkes, at det må tillægges væsentlig betydning, at ansøgerne har indfundet sig på en dansk repræsentation i udlandet og har ansøgt om visum til Danmark, herunder med afgivelse af fingeraftryk, og i den forbindelse har oplyst at være indiske statsborgere og har oplyst andre generalia, end de har oplyst i forbindelse med deres ansøgning om asyl i Danmark. Ansøgernes forklaring om, at alt dette blev tilrettelagt af en agent uden at de var klar over hvad det nærmere drejede sig om, og uden de var klar over, at de opholdt sig i New Delhi, må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder tillige, at den mandlige ansøgers forklaring for Flygtningenævnet om forløbet af ansøgernes rejse fra Pakistan til Indien, og deres manglende viden om, hvor de befandt sig, usandsynlig. Det bemærkes, at den mandlige ansøger var ude af stand til at svare på, om han befandt sig i en stor eller lille by, men at han som nævnt må have indfundet sig på den danske repræsentation i New Delhi, en by med efter det oplyste mere end 20 millioner indbyggere. Flygtningenævnet har som anført af ansøgernes advokat noteret sig, at den mandlige ansøger ved sprogtest er fundet at beherske Kabuli Dari på højt niveau, svarende til niveauet +3. Det fremgår imidlertid også af sprogtesten under ”2.1. General comments: According to the analyst, the person does not speak Dari at native-speaker level but has a good command of the language.” For så vidst angår den mandlige ansøgers forklaringer om sine asylmotiver, indeholder disse en lang række divergenser og uoverensstemmelser. Den mandlige ansøger har til sin asylsamtale [i sommeren] 2017 side 4 forklaret, at han har en bror som forvandt for 20 til 25 år siden, og at han ikke ved om broren fortsat er i live. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede den mandlige ansøger, at han havde talt i telefon med sin bror for fire til fem år siden. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede den mandlige ansøger under ”Asylmotiv”, at han fire til fem gange opsøgte de afghanske myndigheder, for at få hjælp mod Taliban, men at myndighederne ikke kunne stille noget op. I ansøgernes advokats indlæg til Flygtningenævnet anføres derimod, at politiet ikke ville hjælpe, da de ikke brød sig om ansøgeren. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede den mandlige ansøger klart udbyggende, at en henvendelse til politiet medførte, at de personer der tidligere var trængt ind i hans bolig og havde udøvet vold mod ham og hans familie ligefrem fik underretning herom. Ved oplysnings- og motivsamtalen under ”Asylmotiv” forklarede den mandlige ansøger, at næsten alle hans tænder blev slået ud i forbindelse med at han, formentlig i 2013, blev tilbageholdt af Taliban i nogle måneder sammen med sin ægtefælle og søn. Ved asylsamtalen side 9, forklarede den mandlige ansøger derimod, at det allerede var i 2005 i forbindelse med drabet på hans far, at han fik slået tænderne ud. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at nogle blev nogle blev slået ud i 2005 og nogle blev slået ud formentlig i 2013. For så vidt angår den kvindelige ansøger finder Flygtningenævnet generelt, at hun har svaret afglidende på de stillede spørgsmål, herunder i særlig grad, når det overfor hende er blevet påpeget, at hendes ægtefælle har forklaret anderledes. Blandt væsentlige divergenser finder Flygtningenævnet anledning til at fremhæve, at hun til oplysnings- og motivsamtalen på side 5 har forklaret, at hendes familie og hendes ægtefælles familie var naboer. På forespørgsel fra Flygtningenævnet forklarede hun imidlertid, at hun havde truffet sin ægtefælle i templet. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2017 side 6, forklarede den kvindelige ansøger, at hun, når hun gik til templet, havde et tørklæde rundt om hovedet for at dække sig til. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede hun på gentagne forespørgsler, at hun når hun skulle i templet var iført burka. Hun var også i stand til i detaljer at beskrive en sådan, hvilket på ingen måde kan være dækket af den beskrivelse af hendes påklædning som fremgår af referatet af asylsamtalen. I de tilfælde, hvor den kvindelige ansøger har besvaret spørgsmålene forekommer hendes forklaring tillært og ikke selvoplevet. Yderligere bemærker Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøgers oplysninger om, at have levet i det væsentlige afsondret fra omverdenen ikke passer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger om kvindelige sikhers stilling. Efter de for Flygtningenævnet foreliggende oplysninger om muligheden for i Afghanistan at erhverve dokumenter, der i formen er ægte, kan Flygtningenævnet ikke tillægge de identitetspapirer som ansøgerne har fremlagt afgørende betydning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter at ansøgerne forklaring om deres identitet og deres asylmotiv i det hele må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/48/CHA
