Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Nowdeh, Jaghori-distriktet i Ghazni provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive straffet af myndighederne som følge af ansøgerens søns konvertering til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban og lokalbefolkningen som følge af ansøgerens søns konvertering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens søn, [A], der læste til lærer i Kabul, havde mange udenlandske venner, og gennem dem blev [A] introduceret til kristendommen. Cirka en måned før ansøgerens udrejse af Afghanistan opdagede de afghanske myndigheder, at [A] var konverteret til kristendommen. [A] blev anholdt, men ansøgeren betalte en politibetjent 2000 dollars i bestikkelse og [A] blev løsladt. [A] begyndte herefter at arbejde i ansøgerens butik i hjembyen. Cirka en måned efter [A] var blevet løsladt ankom fem talebanere til ansøgerens butik. De fem talebanere talte med [A] og ransagede herefter butikken. Under disken fandt de fem talebanere kristent materiale, som tilhørte [A]. Det kristne materiale var opbevaret i et aflåst skab. Efter fundet af materialet tog Taliban fat i [A], og de slog ansøgeren, da ansøgeren var forsøgte at hjælpe [A]. Taliban truede ansøgeren med, at de også ville slå ham ihjel, hvis ansøgeren fortsatte med at prøve at stoppe dem. Taliban kørte afsted med [A], men de tog ikke ansøgeren med, idet der ikke var plads til flere i bilen. Lokalbefolkningen og mullahen var vidner til episoden, idet de havde forsamlet sig uden for ansøgerens butik. Mullahen beskyldte ansøgeren og ansøgerens familie for at være vantro og truede med at slå hele ansøgerens familie ihjel. Klokken 16.00 samme dag blev [A] slået ihjel, og hans lig lå ved hovedvejen. Mullahen nægtede at lade ansøgeren begrave [A], hvorfor ansøgeren begravede [A] på sin egen jord. Tre dage efter at [A] var blevet slået ihjel, satte Taliban ild til ansøgerens butik. Samme nat udrejste ansøgeren. Ansøgerens familie er også flygtet, og de opholder sig nu i Pakistan. Efter ansøgerens udrejse har ansøgerens søster fortalt til ansøgeren, at lokalbefolkningen og Taliban har sendt billeder i omløb af ansøgeren og ansøgerens familie. Det fremgik af billederne, at ansøgeren og ansøgerens familie var konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, da ansøgeren om helt afgørende dele af asylmotivet har afgivet divergerende forklaringer. Der er ved vurderingen heraf taget hensyn til oplysningerne om, at ansøgeren er analfabet og oplysningerne om ansøgerens psykiske og fysiske vanskeligheder. Flygtningenævnet har særligt lagt vægt på ansøgerens forklaring om, hvad der skete anden gang Taliban kom til ansøgerens forretning, ansøgerens forklaring om, hvor han og familien opholdt sig mellem drabet på [A] og Talibans anden henvendelse, herunder hvorledes ansøgeren blev advaret og slutteligt har nævnet lagt vægt på ansøgerens forklaring om, hvornår ansøgerens hustru og børn flygtede. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at Taliban kom tilbage til butikken tre dage efter drabet på sønnen [A], at de truede med at slå ansøgeren og den øvrige familie ihjel, og at ansøgeren bragte sin familie til ansøgerens søster, der boede i en nabolandsby, hvorefter ansøgeren selv samme dag udrejste af Afghanistan, mens resten af familien foreløbigt forblev hos søsteren. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen videre forklaret, at han ikke var bekendt med, hvornår den resterende del af familien udrejste af Afghanistan. Under de efterfølgende samtaler, herunder under nævnsmødet, har ansøgeren forklaret, at Taliban på tredjedagen efter drabet brændte ansøgerens butik ned, at ansøgeren på dette tidspunkt ikke var i butikken, og at ansøgeren og den resterende familie flygtede efter at være blevet orienteret om afbrændingen af en nabo til forretningen, der samtidigt advarede om, at Taliban havde tilkendegivet, at de ville dræbe ansøgeren og resten af familien. Nævnet finder, at afbrændingen af forretningen er en så væsentlig del af ansøgerens asylmotiv, at det på afgørende vis afsvækker troværdigheden af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at ansøgeren ikke har forklaret herom til oplysnings- og motivsamtalen, og at den manglende forklaring herom derfor ikke kan forklares med ansøgerens psykiske og fysiske vanskeligheder eller tolkeproblemer. Ansøgerens forklaring under asylsamtalen må forstås således, at ansøgeren har forklaret, at han og familien opholdt sig i familiens hjem i de tre dage efter drabet på [A]. Under asylsamtalen har ansøgeren således forklaret, at familien først efter, at indehaveren af naboforretningen på tredjedagen havde advaret ham om afbrændingen, pakkede og rejste hen til søsteren, der boede en halv time væk, og at ansøgeren og familien samme nat flygtede. Ansøgeren har under samme samtale endvidere forklaret, at han i løbet af de tre dage af en nabo til ansøgerens bopæl fik at vide, at der i byen blev talt om, at ansøgerens familie var frafaldne, og at de skulle slås ihjel. Ansøgeren har under asylsamtalen endvidere forklaret, at Taliban havde spurgt indehaveren af nabobutikken om ansøgerens adresse, at naboen havde svaret, at han ikke kendte den, og at naboen herefter skyndte sig at køre hjem til ansøgeren for at advare ham. Under samtalen med advokaten og nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han og familien i de tre dage efter drabet på [A] opholdt sig hos ansøgerens søster. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at ingen fra landsbyen vidste, at ansøgeren og familien opholdt sig hos ansøgerens søster. Anmodet om at forklare, hvorledes naboen i så fald kunne opsøge ham og advare ham, har ansøgeren forklaret, at naboen ringede til ansøgeren og advarede ham. Foreholdt sin tidligere forklaring har ansøgeren forklaret, at naboen kørte ud til ansøgerens søster på motorcykel og advarerede dem. På grund af disse væsentlige divergenser i ansøgerens forklaring finder nævnet, at ansøgerens forklaring om asylmotivet i det hele må forkastes. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Ghazni-provinsen, er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/39/GJEY
