Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [A], [B] eller [Cs] kæreste, idet han er blevet beskyldt for at have udnyttet [C] seksuelt. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han var chauffør for en oberst ved navn [A], som var far til ansøgerens barndomsven [B]. Ansøgerens arbejde bestod i at køre [As] ægtefælle og de to yngste døtre i skole, hvorefter han kørte videre til universitetet med den ældste datter [C]. En dag kørte ansøgeren først [As] ægtefælle på arbejde, hvorefter det var meningen, at [C] skulle køres til et helligt gravsted og derefter til universitetet. I stedet bad [C] om at blive kørt til en restaurant efter besøget ved gravstedet. Ansøgeren ventede på hende uden for restauranten i omkring en time, hvorefter han gik ind i restauranten for at lede efter hende. I restauranten opdagede ansøgeren [C] nøgen sammen med en hemmelig kæreste i et særligt rum til par. [Cs] kæreste blev sur og slog ansøgeren. [C] truede med, at hun ville fortælle sin familie, at ansøgeren havde udnyttet hende seksuelt, hvis ansøgeren fortalte om episoden til hendes familie. Ansøgeren overvejede situationen samme aften, og han besluttede sig for, at han ville fortælle [Cs] bror, [B], om episoden. Den næste dag ringede ansøgeren til [B], som blev meget sur. Et par timer efter ringede [C] til ansøgeren, og hun fortalte, at hun havde gjort alvor af sin trussel. Efter [Cs] opkald tog ansøgeren hjem til sin morbror, hvor [B] igen ringede og beskyldte ansøgeren for at have udnyttet [C]. Samme aften blev ansøgerens bopæl angrebet af ukendte personer, og ansøgerens bror kom i den forbindelse til skade. Ansøgeren formoder, at angrebet på bopælen skyldtes konflikten med [Cs] familie. Ti dage efter episoden i restauranten udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren, der har 9 års skolegang, har forklaret forskelligt på flere centrale punkter samt udbyggende og usammenhængende. Ansøgeren har herunder forklaret forskelligt om, hvem han afleverede hvor i forbindelse med sit daglige job som chauffør for oberst [As] hustru og tre døtre gennem ca. 1 år. Under samtalen [i sommeren] 2016 hos Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at han først satte hustruen og den yngste datter af ved den skole, hvor hustruen var skoleinspektør, hvorefter han afleverede de to ældste døtre på universitet. Under samtalen [en dato i sommeren] 2017 har han forklaret, at den yngste og mellemste søster blev afleveret sammen med deres mor, og at det kun var den ældste søster, [C], der gik på universitetet. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om, hvad [C] informerede ham og sin mor om den dag, hvor episoden i restauranten skulle have fundet sted. Under samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren oplyst, at [C] sagde til sin mor, at hun ville møde op på universitet og derefter tage til et helligt sted. Da moderen var afleveret, meddelte [C] ansøgeren, at hun hverken skulle til universitet eller et helligt sted, men hen til restauranten. Under samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at [C] gav ham besked om først at køre ud til et helligt gravsted, hvor hun opholdt sig et stykke tid, og at [C] derefter blev kørt til restauranten. For nævnet har ansøgeren forklaret, at [C] havde sagt til sin mor, at hun ikke skulle på universitetet den pågældende dag. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvordan episoden på restauranten skulle være afsluttet. Under samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at [Cs] kæreste kom først ud af rummet inde på restauranten, hvorefter han slog ansøgeren og sagde grimme ting til ham. Derpå gik ansøgeren ud af restauranten sammen [C]. For nævnet har ansøgeren forklaret, at [C] kom ud først og satte sig ind i bilen, hvorefter hendes kæreste kom ud og slog ansøgeren, der stod ved siden af bilen. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt om omstændighederne, hvorunder han skulle være blevet bekendt med, at der skulle have været en episode på bopælen, hvor hans storebror skulle være blevet udsat for vold. Under samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren oplyst, at hans morbror ringede til ham, mens han var på vej hjem fra et besøg hos ham. Morbroren oplyste ham om, at ansøgerens storebror var blevet overfaldet af [Cs] storebror [B], der også var ansøgerens barndomsven, og [Bs] mænd, hvoraf to var blevet anholdt. Under samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at han efter besøget hos sin morbror var på vej hen for at møde [B], da en ven af ansøgeren ringede og fortalte, at der havde været et angreb fra ukendte mænd ved ansøgerens bopæl dagen før, og at ansøgerens storebror var kommet på hospitalet. For nævnet har ansøgeren først forklaret, at han opholdt sig hos morbroren, da vennen ringede. Han har dernæst forklaret, at han var på vej til at forlade morbrorens bopæl, da han modtog opkaldet. Desuden har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvad han skulle have fået oplyst af vennen om episoden, hvor ansøgerens storebror skulle være blevet angrebet. Under samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at vennen ikke fortalte, hvem der stod bag angrebet på ansøgerens storebror, men at storebroren var kørt på hospitalet, og at to personer på motorcykel var blevet tilbageholdt. Ansøgeren har i samme forbindelse oplyst, at han ikke vidste, om angrebet på bopælen havde forbindelse til [B]. For nævnet har ansøgeren forklaret, at vennen oplyste ham om, at vennen havde set [B] på stedet, da der var forsamlet personer i anledning af episoden. Vennen havde endvidere oplyst, at [B] virkede meget sur. I øvrigt har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvem der kontaktede ansøgerens morbror og sagde, at ansøgeren skulle gifte sig med [C]. Under samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren oplyst, at det var [B], som opsøgte ansøgerens morbror og sagde det, mens ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2017 har oplyst, at det var oberst [A], der telefonisk foreslog giftermålet, så æren kunne være på plads. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de nævnte divergenser, der efter deres karakter og omfang ikke hovedsageligt kan tilskrives tolkeproblemer. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren på trods af, at han skulle have opdaget fejl i oversættelsen af samtalereferatet fra [sommeren] 2016, ikke hverken forud for eller i begyndelsen af samtalen [i sommeren] 2017 har oplyst noget om dette, men først har gjort opmærksom herpå, da han blev stillet afklarende spørgsmål i den sidste del af samtalen. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren for nævnet har svaret afglidende, når han er blevet spurgt ind til de pågældende forhold. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/34/snd
