Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [mindre by], Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, han vil blive udsat for repressalier af Taliban, Islamisk Stat og vilkårlige afghanere, fordi han har arbejdet som tolk for de amerikanske styrker. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han startede med at arbejde som tolk for de internationale styrker i Afghanistan i [efteråret] 2010. På et tidspunkt, da ansøgeren lige var begyndt at arbejde som tolk, uddelte Taleban flyers i ansøgerens landsby, [navn på landsby], som handlede om, at man ikke skulle arbejde for de afghanske myndigheder eller de amerikanske styrker. I 2012 blev ansøgeren kontaktet af en person på den telefon, som de amerikanske styrker havde etableret til, at afghanere kunne ringe ind med oplysninger. Personen fortalte ansøgeren, hvilket tøj han havde på, og at han snart ville blive slet ihjel. Tre eller fire dage senere var han på vej fra militærbasen, Salerno, til Khost sammen med sin ven, [A], som også var tolk. Da de ankom til et område, hvor en anden tolk, [B], var blevet slået ihjel to eller tre måneder forinden, blev de beskudt. Ansøgeren flygtede tilbage til Salerno. Ansøgeren stoppede med at arbejde som tolk i slutningen af 2013, fordi NATO begyndte at trække sine styrker ud af Afghanistan, og den militærbase, som ansøgeren var tilknyttet, lukkede. Fire eller fem dage efter sit bryllup i [sommeren] 2014 blev ansøgerens bror, [C], såret af en improviseret sprængladning, som var placeret på en vej, som kun førte til ansøgerens bopæl. Ansøgeren opholdt sig herefter på sin bopæl i [navn på landsby] frem til sin udrejse i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som tolk for de udenlandske styrker, og herunder har deltaget i møder med borgere i Afghanistan samt deltaget i missioner. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at der i 2012 blev skudt efter ham på et tidspunkt, hvor han kørte på motorcykel med en kollega. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at amerikanerne fandt frem til gerningsmændene og at mændene blev pågrebet. Til samtalen [i sommeren] 2017 har han forklaret, at optagelserne herefter blev undersøgt, uden at gerningsmændene kunne findes på optagelserne. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at personerne kunne ses på optagelsen, men at de ikke blev pågrebet. Nævnet bemærker i øvrigt, at det ikke er sandsynliggjort, at episoden vedrørte ham personligt og ikke blot en militærperson. Vedrørende vejsidebomben lægger nævnet vægt på, at denne episode ikke er nævnt i asylskemaet. Efter forklaringen har ansøgeren boet hos sine forældre siden slutningen af 2013 og indtil udrejsen i [sommeren] 2015, uden at være blevet opsøgt af Taliban eller andre. Det er oplyst, at ansøgerens navn ikke nævnes i den påberåbte trailer på YouTube. Selvom der i Kabul-området skulle være vist optagelser af møder, hvor han fungerede som tolk, lægger nævnet vægt på, at dette er mindst fem år siden. Selvom ansøgeren som tolk for udenlandske styrker tilhører en gruppe som utvivlsom efterstræbes af Taliban, er ansøgeren ikke profilleret. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/33/CHA
